Forelsket i en værnemagtssoldat
Kampen for kærligheden under Anden Verdenskrig tvang gang på gang parret til at gå en ufattelig linegang mellem deres to verdener. Kærligheden blev ofte overskygget af krigens realiteter. Hele verden blev splittet og på hver sin side befandt det unge par sig, der kæmpede for retten til at være sammen. Denne historie er om kærlighedens overlevelse, som er fortalt af parrets søn Halfdan Höner, 70 år.
Billede tekst: billede af Ingeborg og Hermann sammen på restaurant Varna i Aarhus 01/06-40.
Halfdan sætter sig tilbagelænet på stolen og begynder historien om hans forældres forhold. Dette fremkalder grusomme hændelser, som hans mors familie blev udsat for grundet hendes kærlighed til en tysk mand under besættelsen; En aften, hvor de sad hjemme i stuen, fløj en økse gennem vinduet, og ind på aftensmadsbordet. Han holder en kort pause og sammenfatter; Der var altså nogen aggression i luften over for dem, fordi hun var sammen med en tysker, og det skulle man simpelthen ikke.
Starten på en kærlighedshistorie
I april måned i 1939 mødte den danske pige, Ingeborg Johanne Kold, for første gang tyskeren, Hermann Höner. Deres kærlighed blomstrede og tog form af en klassisk sommerromance, der sprudlede hele sommeren. Parret havde truffet hinanden i København, hvor Hermann studerede nordiske sprog på universitetet.
Denne lykkelige stund blev dog brat stoppet ved sommerens ende med startskuddet på Anden Verdenskrig den 1. september. Parret befandt sig nu på hver sin side af krigen, hvor deres nationaliteter dikterede deres roller og dermed også hvem de kunne elske. Ingeborg var datter af en kriminalbetjent, så det var ikke passeligt at have noget at gøre med en tysker. Hermann skulle nu tjene sit fædreland og blev indkaldt til militæret.
For Halfdan har farens tjenestetid været et stort mysterium og efterhånden som puslespilsbrikkerne er blevet lagt på plads har han fået en ide om sandheden; Min fars kompagni residerede i Hotel Royal i Århus, hvor den jyske del af Gestapo også residerede. Derfor er det nærliggende at gå ud fra at Gestapo havde brug for nogen der kunne dansk og det kunne han jo. Halfdan har senere spurgt sin far ind til tiden hos Gestapo for at opklare dette, men er ofte blevet mødt af løgne brugt til at dække for fortidens rædsler. Halfdan sidder på den anden side af bordet, som er fyldt op med kasser af fotoalbummer og dokumenter. Kassernes indhold har givet ham meget af den viden han har om sin mor og far. Det har dog også efterladt ham med en del uklarheder og spekulationer, idet det aldrig lykkedes ham at få den fulde sandhed ud af sine forældre imens de var i live.
Krigens tunge lænker
Krigen skabte en total splittelse imellem Ingeborg og hendes familie. Hendes forhold til en tysker fik familien til at slå hånden af hende. Der stod hun så, stemplet og uden familiens støtte. Samtidig var det oplagt at hun skulle arbejde for tyskerne grundet hendes forhold til Hermann. Hendes medicinske baggrund sikrede hende et arbejde på flyvestation Aalborg Vest, som var at fortrække fremfor alternativet, der var de tyske fabrikker, som nemt kunne blive bombet. Hele hendes og Hermanns forhold har ifølge Halfdan; været præget af en stor kærlighed, men måske også en nødtvunget loyalitet. Dette skyldes at Ingeborg ikke længere havde et netværk at falde tilbage på og hendes arbejdsplads var ved værnemagten. Ingeborg valgte derfor kærligheden, som gjorde at hun forblev loyal imod Hermann fremfor alt andet.
Billede tekst: Ingeborg på sommersjov i Nordjylland 09/07-44.
Krigens begrænsninger satte sine spor i forholdet mellem det unge par og det var ikke altid muligt at se hinanden. Halfdan sidder bagved en stor stak fotoalbummer og finder diverse billeder frem hvor parret er på sammen; De så jo ikke hinanden så meget under krigen, kun når min far havde orlov og så fik de arrangeret en ferie og ellers kunne de gå på dates sammen. Han sidder med billederne spredt ud over bordet og vi studerer det nydelige par imens han forsat fortæller om deres langvarige kamp under krigen for at være sammen og hvad det krævede af blod, sved og tåre.
Billede tekst: Ingeborg og Hermann på strøgtur i Aarhus 26/06-40.
Fra nygift til tyskertøs
Efter krigens mange og lange prøvelser af deres kærlighed, frier Herman til Ingeborg i 1940. Det viste sig dog at de officielle myndigheder var lige så kompliceret og prøvende, som krigen havde været indtil videre. I modsætning til nutidens bryllupsforberedelser, så skulle Ingeborg dengang indsende billeder fra en fotograf og vedhæfte disse i deres anmodning om at blive gift. Dette var simpelthen for at sikre at hun ikke havde nogle jødiske træk i sit udseende og fremstod som en præsentabel hustru til en tysker. Begge parter skulle fremsende dokumentation på at de var racerene fire generationer tilbage. Det vil sige at ens familie ikke måtte være; kommunist, jøder, sort, romaer og andre former for uacceptable racer eller tilhænger af ideologier, der ikke stemte overens med Nazitysklands værdier. Parret fik heldigvis deres tilladelse godkendt og underskrevet af Adolf Hitler. Derefter lykkedes det dem endeligt at blive gift.
Oversat billede tekst: Føreren, Jeg meddeler Sergent (kan også oversættes med underofficer) Hermann Höner, Tjenestested Feltpostkode 06 036, Tilladelse til ægteskab med danskeren Ingeborg Johanne Kold i Holmegaard. Førerhovedkvarter, 21. december 1942.
Den lykkelige tid som hustru og ægtemand forblev dog kort. Herman blev sendt i krig i slutningen af besættelsen, hvor han blev såret i kamp og endte på et lazaret. Ingeborg havde ingen kontakt med ham i denne. Krigen var endelig ovre og der var jubel i gaderne over at Danmark atter var fri og de allierede have sejret. Tyskland derimod stod tilbage som taberen i et sønderbombet fattigt land. Dog var der ikke meget at vinde for Ingeborg, da hun havde tabt uanset hvem der havde vundet. Da krigen var ovre, var opgørets time kommet og Ingeborg befandt sig i ingenmandsland. Hun var en dansk pige bosat i Danmark, men gift med en tysk soldat, som hun ikke vidste hvor befandt sig eller kunne komme i kontakt med. Hendes ægteskab blev midlertidigt både hendes redning og fortabelse. Dette var formentligt grunden til at hun blev forskånet for folkejagten efter tyskertøserne, som var de piger der havde haft et forhold med tyske mænd under besættelsen. Tillige ville de danske myndigheder og hendes egen familie ikke vide af hende, og de tyske myndigheder var så godt som intet eksisterende på daværende tidspunkt. Hendes begrænset position gjorde det svært at komme videre og blive forenet med sin kærlighed. Halfdan beskriver hvordan at hun til nøds fik hjælp til at komme til Tyskland; Den ældre generation der kunne have hjulpet hende videre, hjalp hende kun for så vidt som at hun fik hjælp til at komme ud af Danmark, altså hun fik hjælp til at de kunne komme af med hende. Det var først i 1947 at det lykkedes hende at få udrejsetilladelsen, som bestod mere af held end forstand. Dette var udelukkende muliggjort, fordi hun var blevet røde kors sygeplejerske kort tid forinden, der gav hende en form for international status.
En frisk start i en ruin
Billede tekst: Köln i 1947, da Hermann flyttede derhen og arbejdede på universitetet. Hvis de studerende ville have varme i undervisningslokalerne, da måtte de selv have en stykke kul med. Hvis dette altså kunne skaffes.
Endelig lykkedes det parret at blive genforenet efter to lange år med uvished. Ingeborg ankommer i 1947 til hendes svigerforældre i Tyskland, hvor Herman kommer direkte fra hans krigsfangeskab i Neuengamme (dette havde tidligere været en koncentrationslejr). Halfdan beskriver hvordan parrets nye start ikke ligefrem var ideel og at der gik lang tid før at de fik hvad man vil betegne som en normal hverdag sammen. Dette var realiteten i Tyskland efter krigen, men livet forsatte uagtet, som det altid har en tendens til at gøre. Senere samme år blev parrets første barn født. Halfdan kommenterer leende på hvordan sin storesøsters kom til verden; Fødslen blev sat i gang med en kop kaffe, som var den første kop siden 1939, så den har sikkert været effektiv. Senere hen blev Halfdan selv født i 1953 og den lille familie var nu komplet. Hermann fik en stilling på universitet i Köln, hvor Ingeborg var nødsaget til at blive boede hos svigerforældrene, da Köln var en ruin og der var mangel på boliger. Halfdan mindes sin barndomsby med de store ruiner, men forstod ikke det bagvedliggende grund til at byen var så ødelagt. Jeg kan godt huske de ruiner og så videre, men som barn der hæfter du det ikke sammen med noget ondt, fordi for børn er virkeligheden jo sådan at den er og har ikke nogen forudfattede meninger om hvordan det burde være. Det er først senere i livet at Halfdan har lært om sine forældres kamp for kærligheden og resten af verdens krig. Efter krigen prøvede Ingeborg at genetablere relationen til hendes familie, som hendes forhold til Hermann havde ødelagt, men først flere år efter da faren accepterede at hun var gift med en tysk mand, havde dette lykkedes. Tillige havde mange af hendes tidligere relationer til venner blevet afbrudt grundet krigen og hun skulle derfor genetablere sig selv, selvom historiens rædsler stadig stod nært for mange. Kampen for kærligheden har været lang og krævet mange ofre, og selv deres børn har mærket konsekvenserne.
Den lille familie rejste nogle år senere tilbage til Danmark, da Halfdan var lille og hvor han siden primært har boet. Men selvom at krigen for længst var ovre der, da hang dens skygger stadig og fordunklede den nye generations relation til hinanden. Nede i skolegården kunne Halfdan mærke det at være halvt tysk stadig bragte en skam med sig. Der blev jeg mobbet, og de råbte Hitler og tysker efter mig. Hans ansigt grummes ved minderne, som bliver fremkaldt og han fortæller om følelsen, af ikke at høre til nogen steder, har siddet i ham i mange år. Nemlig det at være halvt dansk og halvt tysk. Halfdan har senere valgt at få dansk statsborgerskab og som han selv siger det; Hvis folk spørger om jeg drømmer på dansk eller tysk, jamen så drømmer jeg på dansk.