Eurovision 2023
Min yndlingshøjtid er ovre for i år. Der er nu fundet endnu en vinder af Eurovision, og som sædvanlig var finalen fyldt med højdepunkter og lavpunkter. Med velsignelse fra min chefredaktør, kommer nu kulturredaktørens helt rå holdninger om alle finaleoptrædener i rækkefølge af pointstilling. Spoiler Warning.
Tyskland: Blood & Glitter – 18 points.
Alle taler om Storbritanniens hæslige Eurovision resultat, men ingen snakker om hvor fucked Tyskland er og har været længe nu. Jeg ved ikke om eftersmagen af 2. verdenskrig stadig sidder i Europa, fordi selve sangen og performancen fortjente altså ikke en sidsteplads. Måske var det på grund af det etbenede bodysuit, fordi det har aldrig lykkes at sikre en sejr for nogen. Hvis du kan lide tysk rock, så søg hjælp, ej just kidding, så tjek dem ud, måske er de noget for dig? Bandet kunne sikkert godt bruge en krammer efter sådan et tab.
Storbritannien: I Wrote A Song – 24 points.
At repræsentere Storbritannien i Liverpools arena må føles så misvisende. Hun blev hyldet, som havde hun kureret kræft, afskaffet racisme og fikset lønforskellen mellem mænd og kvinder. Efter en kedelig performance, blev der igen jublet som var hun jordens frelser. Dog måtte værtsnationen erkende, at 24 points ikke var nok til at sikre sejren.
Serbien: Samo mi se spava – 30 points.
Det er vildt, at han ikke ligger absolut sidst. Hvis man ligger under Serbien i år, så hader Europa dig. Hans sang giver stadig ikke mening. Jeg kunne ikke høre ham. Det var trist. Han troede, at han ville servere Konstrakta part 2, men han serverede intet, og vi gik sultne videre til næste performance.
Portugal: Ai Coração – 59 points.
Den fulde moster kom, så og tabte. Hun serverede en dejlig tosset sang, som passer ind i den mest irriterende off-Broadway musical. Hun var overrasket over sit dårlige resultat, hvilket er absurd, for det var jo ikke værd at se. Sorry søde.
Albanien: Duje – 76 points.
Dette nummer var faktisk min kærestes nummer 2 placering af hele konkurrencen. Jeg siger dette med fuldstændig ærlighed og med ingen mængder kærestekedelighed i mit blod. Albanske sange er altid gode, og det er den her også. Jeg ved ikke hvorfor Europa og resten af verden hader dem. RIP.
Slovakiet: Carpe Diem – 78 points.
Hvis din sang hedder Carpe Diem, så fortjener du at ryge i bunden af ranglisten. Mit watchparty var virkelig glade for dette nummer, mens jeg sad som den eneste kæmpe hater. Min smag er tydeligvis markant bedre end mine venners, da folket OG juryen bestående af musiksnobber også hadede denne sang. Please tag jer sammen Slovakiet, det virker næsten som en udfordring for jer, at sende det dummeste afsted, som I kan.
Schweiz: Watergun – 92 points.
Jeg synes, at det er pinligt og synd for sangeren, fordi han er virkelig dygtig. Den her sang er bare ren lort, og man kan pudse en lort for evigt, men det er stadig en lort. Sorry bro, better luck next time.
Polen: Solo – 93 points.
Tag tilbage til dine LGBT-frie zoner og skriv en bedre sang. Jeg blev ganske glad og tilfreds, da hun så sin egen drøm gå i opløsning. Hendes sang er måske en ørehænger, men den er langsom, kedelig og hendes dancebreak er ikke i nærheden af standarten. Et gratis tip: få pandehår.
Moldova: Soarele și Luna – 96 points.
Jeg troede faktisk, at han ville få point af seerne pga. hans skørhed, men gimmicken blev hurtigt træt og kedelig. Ses næste år – LOSER.
Spanien: Eaea – 100 points.
Sidste år fik vi Chanel – et ikon. Dette år fik vi… Chanels onde stedsøster med en grim top! Der var ingen sammenhæng i denne sang, og jeg håber, at Spanien virkelig tænker sig godt om til næste år. Chanel startede dancebreakmetaen. This girl startede kun min hovedpine.
Frankrig: Évidemment – 104 points.
Stop med at synge på fransk, ingen fatter hvad du siger, og selvom tanken gør dem våde, så kan franskmændene ikke stemme på dem selv, så hvad er pointen? Hun rækkede fuck til kameraet, da hun næsten ingen point fik, hvilket var fantastisk, men det var også det mest spændende ved hendes tilstedeværelse.
Østrig: Who The Hell is Edgar – 120 points.
De startede showet, og det var en træls måde at begynde min aften på. De her piger er så fucking quirky, jeg elsker og hader dem for det. Who The Hell is Edgar passer perfekt til et skilt der hænger i en girly lejlighed – lige ved siden af skiltene med ”That happened!” og ”Don’t talk to me before I get my coffee”. Tænk at dette er Edgar Allen Poe’s eftermæle.
Armenien: Future Lover – 122 points.
Jeg fik ret, ingen husker hende. Hun har faktisk en af de mest lyttevenlige sange, og den passer perfekt til din playliste – uanset hvilken en du tilføjer den til. Den er ultra radiovenlig. Giv den et lyt, seriøst. #RobbedQueen.
Kroatien: Mama ŠČ! – 123 points.
Det her er Eurovision. Forstået på den måde, at jeg ikke fatter hvad der foregår, men det er okay? Samtidig synes jeg, at det er pinligt, at 13 sange fik færre point end denne gjorde. Men super sejt gået gutter, det kræver en del mod at møde op med deres udseende til en international konkurrence.
Cypern: Break a Broken Heart – 126 points.
Han fik fikset sit omkvæd, så man opdagede ikke, at han ikke bærer sine egne høje toner. Godt gået Andrew. Han ligner stadig en parfumereklame, men samtidig lidt en dengse. Halvdelen af mit watchparty simpede for ham, men jeg kan ikke stå inde for deres smag. Sangen er ikke spændende overhovedet, og hans optræden er tilstrækkelig. Han var chokeret over hans ”manglende” point, hvilket er delusion på næste niveau.
Litauen: Stay – 127 points.
Jeg gider ikke skrive om den her sang. Den er fin. Jeg kommer nok til at skippe den på min Eurovision-playliste. Et sjovt og opdigtet fakta er, at sangeren Monika er en klon af Rosamund Pike.
Tjekkiet: My Sister’s Crown – 129 points.
Det virker ikke til, at disse piger har den store fanbase, men jeg synes de var meget gode. Deres sang er ganske radiovenlig, så giv den et lyt, og se om de fortjener den sidste plads i top-10. Et sjovt og opdigtet fakta er, at deres LED skærm var inspireret af The Human Centipede.
Australien: Promise – 151 points.
Ugh jeg har sådan et love/hate forhold til denne sang. Jeg hader forsangeren, men resten af bandet er ganske tålelige. Sangen har et ørehængende omkvæd, og det er cirka det. Jeg er virkelig overrasket over, at de nåede ind i top-10, men igen, overordnet var det et svagt år, så de heldige trunter sneg sig ind, så tillykke med det. #SkaldetGuitaristErstatForsangeren
Estland: Bridges – 168 points.
I min originale anmeldelse af dette nummer var jeg ganske positiv, men jeg er allerede ovre denne sang. Den er okay, men samtidig er den allerede glemt og også lidt irriterende. Jeg har ikke særligt meget til hende. Sjovt nok har hun virkelig et ansigt der skriger 2010, hvis du finder det sjovt altså. Jeg brugte 10 minutter på at forklare, hvordan hendes selvspillende klaver virkede, og det var også noget af det sjoveste der foregik under hendes performance.
Belgien: Because of You – 182 points.
Jeg er positivt overrasket over dens placering, men top-10 er nemmere at liste sig ind i, når seernes stemmer stort set er delt ud mellem 4-5 sange. Igen, sangen var hyggelig, positiv og helt simpelt good vibes only. Not too much to say. Tillykke med jeres redemption Belgien, fordi jeres bud sidste år var elendigt hihi.
Ukraine: Heart of Steel – 243 points.
Oof… are we gonna go there? Jeg fatter ikke hvordan de nåede helt op til sjettepladsen. De fik en del seerstemmer, hvilket må stamme fra sympati. Ukraine plejer at sende fede numre afsted, men dette var ikke et af dem. Deres vokal var shit, deres koordination med LED skærmene var shit, det var shit. Min mor kunne rigtig godt lide dem tho.
Norge: Queen of Kings – 268 points.
Mod alle odds imponerede hun mig. Jeg har åbent hatet på Norges præstation hele vejen fra hendes nationale finale til 1. semifinale i Eurovision, men hun gjorde det sgu, hun slayede finalen. Hendes vokal, timing og generel aura var markant forbedret. Stadig et dårligt kostume, stadig dårlig danserutine og hvorfor fuck fik de aldrig skiftet de små lorte glowsticks ud? Nå, hun nåede top-10, og det var alt jeg regnede med. Tillykke nabo.
Italien: Due vite – 350 points.
Dette var et rigtig behageligt nummer! Han var en rigtig cutie, og sangen lød præcis, som man forventer, at en italiensk Eurovision-sang lyder. En fin solo ballade med et spændende homo-romantisk trampolinshow i baggrunden. Han virker som en smuk sjæl, og jeg kommer til at lytte til hans musik, men han kom aldrig til at vinde i år. Stadigvæk, godt gået til Marco.
Israel: Unicorn – 362 points.
Det kan godt være, at Israel går all in på bombningen af Palæstina, men de gik godt nok også all in på Eurovision i år. National superstar Noa Kirel gjorde alt hvad hun kunne, bortset fra at synge efter sit dancebreak, men det kunne kun blive til en tredjeplads – hvilket hun meget åbent var ufattelig utilfreds med. Jeg synes, at en tredjeplads er imponerende, og hun er ingen Chanel, og Unicorn er ingen Slomo, så hun burde faktisk være ganske tilfreds.
Finland: Cha Cha Cha – 526 points.
Publikum elskede ham. Faktisk så meget, at det distraherede showet adskillige gange. Hans optræden var ganske fin som sædvanlig, men ærligt talt, så er det jo også svært at fucke sin performance op, når publikum er så dedikeret til dig allerede. Han fik flest seerstemmer, men jury var ikke lige så glade for ham. Han virkede virkelig skuffet med sin andenplads, hvilket er forståeligt, men altså… Det virker som, at han forventede en skudsikker sejr så… akavet…
Sverige: Tattoo – 583 points.
Selvfølgelig vandt Loreen igen, det sagde jeg jo, at hun ville. Der er måske en smule kontrovers omkring hendes sejr, idet mange fans simper hårdt for Cha Cha Cha – dog er dramatikken et friskt pust, da det viser en sund konkurrenceånd. Jeg frygtede for hende, da hendes finaleoptræden ikke gik så godt, som hun kunne gøre det, men juryen elskede Loreen, og det gjorde publikum også, så velkommen til den 2. two times Eurovision vinder og første kvindelige 2. times Eurovision vinder: Loreen!
Til sidst vil jeg sige tillykke til programmet selv. De sad virkelig stramt i år, og havde ikke særlig meget dødluft, ift. hvad vi er vant til. Dejlige værter, spændende gæsteoptrædende og et godt alternativ til at holde showet i en bunker. Lidt konstruktiv kritik: Lortescene – den var så kedelig og hjalp ikke med kreativitet til sceneshows. Mundkurv på pointgivere – Jeg er så træt af pointgiverne, som snakker i evigheder, alle hader dig og hold din kæft. Ellers klarede de det ganske fint. Tillykke til Loreen. En sand Eurovision-gudinde.
Jeg håber, at I kære RUST læsere har nydt alt vores Eurovision content. Vi ses næste år.
