Et slukket kamera slukker din motivation

Vi kommer ikke udenom, at forårets semester også kommer til at stå i online undervisningens tegn. Det sidste års tid har både studerende og undervisere landet over for alvor skulle prøve kræfter med undervisning online, og det har både været på godt og ondt. 

Louise Drachman Kjær og Katja Kronvold er begge studerende ved Syddansk Universitet, hvor de er i gang med deres 6. semester i tilvalget Kommunikation, Retorik og Formidling.  Louise har Dansk som centralfag ved Aalborg Universitet, hvor Katja har Medievidenskab ved SDU.

Anita Nell Bech Albertsen underviser ved Syddansk Universitet i Odense, hvor hun er lektor for instituttet for Kulturvidenskaber.

De deler deres tanker og oplevelser med online undervisning det sidste års tid og ser frem på det næste semester med omlagt undervisning.

Et tilbageblik

Omlægningen af undervisning til online har ikke været en dans på roser, men har været udfordrende for studerende såvel som undervisere. Det er meget naturligt, fordi vi alle sammen har skulle nytænke vores måde at være studerende på, ligesom undervisere har skulle nytænke deres undervisning. 

Ifølge underviser Anita Nell Bech Albertsen, er det hverken blevet lettere eller sværere at undervise online:

”Jeg forholder mig åbent over for nye tilgange til undervisning, hvilket jeg også gjorde før Corona.” 

Dog mener hun, at betingelserne for online undervisning har være sværere under denne nedlukning, end det var i første omgang. Hun forklarer, at der i foråret 2020 var en bevidsthed om, at vi alle var i en undtagelsestilstand, og at underviserne dermed leverede nødundervisning, samtidigt med at alt andet aktivitet også blev skruet ned. Mentaliteten for denne nedlukning mener hun er anderledes: 

”Nu her synes man at gå ud fra, at alt er business as usual – bare online.”

Katja oplever, at det har været svært for underviserne at nå ud til de studerende online og føle, hvor de studerende er. Det undrer ikke Katja, da hun oplever, at rigtig mange af de studerende er dårlige til at tænde for deres kameraer under undervisningen, hvilket kun gør det sværere for underviserne at nå ud til de studerende.

Louise oplever også udfordringer ved online undervisning i forhold til fysisk. Her nævner hun, at underviserne giver udtryk for, at det er svært at starte en fælles diskussion:

”Det gør, at underviserne ikke er nær så inddragende som ved den ordinære undervisning. Men mit indtryk er, at de gør, hvad de kan under omstændighederne.”

Dog oplever hun generelt, at underviserne har været engagerede taget situationen i betragtning.

Engagement under online undervisning

Det er ikke kun Katja, der har oplevet problemer med de studerendes slukkede kameraer under undervisningen. Ifølge Anita Nell Bech Albertsen har det været en udfordring med de studerendes indstilling til online undervisning: 

”God online undervisning er ikke noget, man får, men derimod noget man selv bidrager til ved at være aktiv. Det gælder såmænd også ordinær undervisning.” 

Anita Nell Bech Albertsen har oplevet at skulle tydeliggøre over for sine elever, at online undervisning kræver samme nærvær af dem som almindelig fysisk undervisning. Her nævner hun bl.a., at hun ofte har skulle minde de studerende om at tænde for kameraet, både når hun har haft vejledning og undervisning. 

Hun pointerer yderligere, at rigtig mange studerende har været supergode til at omstille sig til online undervisning, hvor det for andre studerende har været mere udfordrende. 

Hun har oplevet, at de studerende, der normalt er meget aktive i undervisningen, også har været det online, mens de mere stille og passive studerende er mere inaktive online. 

Katja har på samme måde oplevet, at engagementet ved online undervisning meget afspejler den almindelige undervisning, hvor der er aktive og mere passive studerende: 

”Der er okay engagement fra mine medstuderende, omend det stadig er de samme mennesker, der svarer på spørgsmål.” 

Hun påpeger desuden, at hendes egen deltagelse er lige så stor online, som den har været til fysisk undervisning, men at det i højere grad er hendes motivation, der har været udfordret. 

Modsat oplever Louise, at hendes deltagelse klart er blevet mindre med online undervisning, selvom hun forbereder sig i lige så stor grad, som hvis det var ordinær undervisning: 

”Det kan være mere grænseoverskridende at stille spørgsmål og deltage i diskussioner i plenum.”

Derfor mener hun også, at selvom hun forbereder sig, som hun plejer, så bliver hendes faglige udbytte mindre.

De studerendes motivation

I håndbogens råd til de studerende er der stort fokus på at opretholde motivationen, hvilket for mange måske kan synes svært og udfordrende, når man bare går derhjemme dag ud og dag ind. 

”Min motivation har været en del mindre, fordi jeg ikke omgås mennesker. Mennesker og dét at indgå i rum, hvor man kan dyrke en tekst, en problematik, en diskussion, motiverer mig, og det mangler i min hverdag.” 

Sådan beskriver Katja, hvordan det at gå derhjemme og ikke have fysisk undervisning kan påvirke motivationen. Dog tilføjer hun, at det mest er gået ud over hendes forberedelser og ikke hendes deltagelse under undervisningen.

Louise oplever, at det kan være svært at bruge samme rum til at slappe af, se tv, spise mad og lave skolearbejde, derfor har hun fundet et alternativ for at opretholde motivationen: 

”Jeg har forsøgt at lave små ’zoner’, hvor jeg gør de forskellige ting for bedre at være mentalt forberedt og have lyst til at deltage i undervisningen.”

I håndbogen råder de til, at man som studerende fastholder sin morgenrutine – står op i god tid, tager tøj på og spiser morgenmad. Louise mener, at det er et godt råd, og at hun selv oplever at få mere gåpåmod ved at få tøj på og spise morgenmad, end hvis hun sad i nattøj til undervisningen. På den måde mener hun også, at man måske kan undgå, at dagene flyder sammen. 

Modsat mener Katja, at håndbogens råd er fint i teorien, men knapt så meget i praksis. Hun pointerer, at man måske hurtigt kan få en følelse af, at nu hvor man alligevel bare skal være derhjemme, behøver man ikke gøre noget ud af sig selv. En følelse som mange studerende på nuværende tidspunkt sikkert kan nikke genkendende til.

En nytænkning af undervisningen

Den nødvendige omlægning af undervisning til online har gjort, at mange af underviserne har måtte være kreative og finde nye måder at undervise på og ikke mindst finde måder, hvorpå studerende inviteres til deltagelse, diskussion og samtale, selvom det hele foregår online.

Håndbogen kommer også med en række råd til underviserne rundt på de videregående uddannelser i Danmark. De råder bl.a. til, at underviserne inddrager de studerende ved at lave flere aktiviteter, såsom quiz, samt at indføre flere obligatoriske afleveringsopgaver for at motivere de studerende. 

Anita Nell Bech Albertsen påpeger, at hun selv har haft gode erfaringer med flipped classroom, hvor de studerendes basale forståelse og indlæring af materialet er foregået ved fx online gruppeøvelser med hjælp fra PowerPoints, øvelser og spørgsmål. I stedet har undervisningen fokuseret på, hvordan man kan arbejde med den viden, som man har tilegnet sig, gennem konkrete opgaver. 

”Faktisk tror jeg, at online undervisning har bidraget med at tydeliggøre over for vores studerende, at læringen ikke stopper, når man forlader undervisningslokalet.” Siger Anita Nell Bech Albertsen og tilføjer, at hun mener, den dybe læring opstår, når man er i stand til at bruge sin viden aktivt, og at hendes erfaring med online undervisning er, at man får de studerende videre fra den basale forståelse af stoffet til rent faktisk at arbejde aktivt med den.

Kommunikationen når undervisningen går online

Kommunikationen bliver sat på prøve, når al aktivitet rykker online. Det kan både være kommunikationen til dine medstuderende, dine kammerater og til dine undervisere.

Disse udfordringer forsøger håndbogen også at imødekomme med tips og tricks til både studerende og undervisere. Her råder de bl.a. til, at studerende finder sammen med en gruppe medstuderende, som man kan vende faglige såvel som personlige udfordringer med. Derudover råder de til, at studerende også husker at prioritere bare at drikke en kop kaffe eller et glas vin sammen med et par medstuderende online, så vi stadig husker på at bevare det sociale. 

Både Katja og Louise oplever, at kommunikationen ikke er den samme længere.

Ifølge Katja er det ikke realistisk at håbe på, at studerende selv sørger for at mødes online for at diskutere undervisningen, fordi vi ikke længere er tvunget eller forpligtet til at mødes med projektgrupper og medstuderende, som når vi fysisk er på universitetet. Dog påpeger hun selv, at hende og forskellige kvinder fra hendes studie skal mødes over zoom: 

”Møderne er tiltænkt at kunne starte et netværk, hvor vi kan lære hinanden at kende, og hvor vi også kan dele ting fra især vores praktik.” 

På samme måde forsøger Louise at bibeholde en kontakt og kommunikation med sine medstuderende: 

”Mine medstuderende og jeg mødes over Zoom en gang imellem med en kop kaffe eller et glas vin for at snakke om alt andet end skole. Men det er bestemt ikke det samme som tidligere, hvor vi kunne mødes fysisk.”

Kommunikationen har altså i høj grad ændret sig mellem de studerende, og det samme har den mellem undervisere og studerende. 

I håndbogen råder de til at bibeholde kommunikationen mellem underviser og de studerende, og at underviseren fx ikke skal lægge skjul på, hvor vigtigt det er, at de studerende har deres kameraer tændt under undervisningen. 

Anita Nell Bech Albertsen påpeger, at kommunikationen især kan være udfordrende ved mødet af slukkede kameraer, hvor det er svært at aflæse ens studerende. Hun pointerer dog, at hun er opmærksom på, at ikke alle studerende bryder sig om at tale foran et kamera: 

”Jeg bruger ganske ofte breakout rooms til mindre grupper, som jeg går på besøg i og derved får mulighed for en-til-en-dialog. Det giver mig bedre føling med de mere stille studerende, som har noget på hjerte, men som ikke bryder sig om at tale med kameraet på.” 

På den måde opnår Anita Nell Bech Albertsen alligevel en form for kommunikation til sine studerende. Hun oplever dog, at den største udfordring er mere umotiverede studerende, som kan være svære at nå og motivere, fordi de fx ikke har læst materialet eller deltager i undervisningen i nogen grad.

Hvad kan vi tage med os?

Men hvad kan vi lære af de oplevelser og de erfaringer, som vi har gjort os det sidste år? For realiteten er, at fysisk undervisning på nuværende tidspunkt kan synes langt væk. 

Først og fremmest skal alle os studerende måske gøre os selv og vores undervisere den tjeneste at tænde for vores kamera under undervisning.

Derudover kan man jo prøve nogle af håndbogens tips og tricks af derhjemme. Forsøg at lav nogle rutiner, så dagene ikke flyder sammen og for at opretholde motivationen til undervisningen. Foreslå eventuelt dine undervisere at gøre undervisningen mere inddragende gennem små opgaver, afleveringer og breakout rooms. 

Sidst, men ikke mindst, må vi alle huske på at holde ud og gøre os umage lidt endnu. Hverdagen, som vi kender den, vender forhåbentligt snart tilbage, så vi alle kan komme ud på SDU igen.