Skip to main content
Kultur

Et kig i studiehjemmet - lejligheden

Studiestart betyder ikke kun dyre bøger, nye venner og al den øl, som leveren kan trække. Det betyder også, at det, for de fleste, er tid til at hive teltpløkkerne op og flytte væk fra mor og far. Men hvor flytter de studerende egentlig hen, når de starter et nyt kapitel i Odense? Er det i delelejligheden med den gode kammerat? Den forældrekøbte istandsatte lejlighed? Eller kollegieværelset med den billige husleje?  

Af Julie Schuster Lapp, , 17-12-2018

Foto: Julie Schuster Lapp

 

I dette nummer skal I møde 24-årige Christina Frederikke Nissen, som bor alene i en lejlighed i Odense.

”Jeg elsker at bo alene,” smiler 24-årige Christina Nissen. 
Hun flyttede fra hjemmet nord for København til Odense i august måned 2017 for at studere på Syddansk Universitet. Forinden havde hun tilbragt godt et år på Idrætshøjskolen Sønderborg, hvor hvert et øjeblik af dagen blev delt med andre mennesker. Selv værelset delte hun med en anden og havde derfor ikke engang mulighed for at trække sig om natten. Tiden på højskolen ville hun ikke have været foruden, men hun kunne ikke have været der i længere tid.

”Et år på højskole var nok til at fylde min sociale tank op. Det blev i hvert fald klart for mig, at jeg skulle bo alene, når jeg kom til Odense,” forklarer hun.

Derfor er hun glad for, at hun hver dag kan komme hjem til en lejlighed, hvor tingene må rode i fred, køleskabet er fyldt med hendes mad, og hvor der ikke skal tages hensyn til andre. 

Accepteres en lukket dør?
Det var hele tiden planen, at Christina skulle finde en lejlighed alene. Men med en stor efterspørgsel på lejligheder til studerende, var hun nødt til at skrive sig op på studiebolig-odense.dk ligesom alle andre.    

”Men alt det der med kollegier og sådan noget prøvede jeg at komme langt udenom for at være ærlig,” fortæller Christina, som slet ikke fik behov for sin plads på ventelisten på hjemmesiden.

Hun var nemlig så heldig at få fingrene i en lejlighed i hjertet af Odense gennem et boligselskab og fik sit ønske om at bo alene opfyldt. 

”Tiden på højskolen var rigtig hyggelig, men at bo permanent på den måde kunne jeg slet ikke se mig selv i. Man kan aldrig være rigtig alene,” fortæller hun og fortsætter: 

Det er ligesom alle de opslag på Facebook, hvor der står, at en lukket dør accepteres. Jeg tror ikke, at det altid holder.”

Selvom Christina er tilflytter og stort set ikke kendte et øje i Odense for halvandet år siden, så var det altså det helt rigtige for hende at få sin egen lejlighed. Et sted, hvor hun ikke skal tænke på at lukke døren for andre.

”Det er klart, at man kan føle sig ensom i en ny studieby, men sådan har jeg ikke haft det. Det handler meget om, hvem man er som person,” understreger hun.

Frihedsfølelsen
Det tager ikke Christina mange sekunder at svare på, hvad der er det bedste ved at bo i en lejlighed alene:

”Frihed. Der er simpelthen så meget frihed,” pointerer hun. 

Hun kan forlade lejligheden, hvornår hun vil, uanset hvor megetdet roder, hvor stor en bunke opvaskder står klar til at blive tagetog hvor meget badeværelset end må trænge til at blive rengjort. 

”Det er kun mig, det går udover. Jeg skal ikke tænke på, om jeg efterlader noget rod, som andre skal være i,” fortæller Christina. 

Christinas lejlighed er 50 m2 stor og koster hende omtrent 3400 kr. om måneden, når boligstøtten er trukket fra. Men at stå med husleje, madindkøb og anden økonomi alene gør ikke Christinas frihedsfølelse mindre. 

”Jeg har ikke noget arbejde, så jeg dækker alle udgifter med min SU,” siger hun og fortsætter: ”Odense er ikke verdens dyreste studieby at bo i, så jeg er glad for at kunne bo alene som studerende uden at være i økonomiske problemer.”   

 Ingen hensyn
Lejligheden i Odense er det første, Christina bor i, efter hun flyttede fra sine forældre. Nu nyder hun, at hun ikke skal tage hensyn til andre end sig selv, når hun er hjemme.

”Jeg synes, at det er rigtig rart ikke at tage hensyn, så jeg kan invitere, hvem jeg vil, hvornår jeg vil. Det er jo præcis det, man er træt af, når man bor hjemme hos mor og far. At man hele tiden skal tage hensyn til dem og deres tidsplan,” forklarer Christina og fortsætter: 

Nu skal jeg kun tænke ”hvornår passer det mig?”. Det er fedt,” smiler hun. 

Christina kan ikke forestille sig, at hun kommer til at bo med andre i den nærmeste fremtid. Det handler både om, at hun undgår at skulle tage hensyn til andre, og at andre ikke skal tage hensyn til hende. 

”Jeg tog en stor opvask i går, som havde stået der i et par dage. Det kan jeg jo gøre, fordi jeg ikke skal tage hensyn til andre i mit hjem. Og man har jo heller ikke lyst til at leve i andres rod og snavs,” påpeger hun.

Et særligt forhold til toiletpapir
Ved siden af den store frihedsfølelse og hensyn, der ikke skal tages, er der også en lang række praktiske ting, som er lettere at styre selv. Hun skal ikke koordinere med nogen, hvornår hun tager bad, eller hvem der køber ind. 

”Og så har jeg et særligt forhold til toiletpapir,” griner hun. 

”Det skal altså være den gode kvalitet, og der sparer jeg bare ikke. Sådan har mange andre studerende det nok ikke.”

Hun kan godt se nogle fordele ved at bo sammen, når det gælder praktiske pligter, men hun ser det ikke som problemer, der ikke kan klares alene.

”Det er nemmere og billigere at lave mad til to personer, så det kan være lidt en ulempe ved at bo alene. Men det er ikke noget, man ikke kan planlægge sig ud af,” understreger hun og fortæller, at hun derfor ofte laver store portioner mad, der kan fryses ned og tages op løbende. 

”Jeg gider simpelthen ikke leve at pasta og pesto som så mange andre studerende, så jeg prioriterer ordentlig mad.”

Derfor planlægger hun ugens aftensmad og nøjes med at købe ind én gang om ugen for at undgå at bruge for mange penge på mad. 

Jeg er social
”Det lyder måske lidt som om, at jeg ikke kan lide at være social,” påpeger Christina og smiler. ”Men det er ikke dét, det handler om. Det handler om at have det fint i sit eget selskab og være tilpas med begge dele.”

Især året på højskolen i Sønderborg gjorde Christina opmærksom på, hvor meget hun har brug for lidt tid for sig selv.

”Jeg var på en eller anden måde udbrændt efter det år. Selvom det var hyggeligt i en tid, så fik det mig nok overbevist helt om, at jeg ikke skal bo med andre på den måde,” smiler hun.

Christina fortæller, at hun er introvert, hvilket betyder, at hun henter sin energi, når hun er alene, mens ekstroverte får energi i sociale sammenhænge. Dog betyder det ikke, at introverte personer ikke kan lide at være sociale, det er bare vigtigere at kunne lukke en dør.

”Når jeg er ude, så er jeg på, og det tagernoget energi. Det betyder også, at jeg er helt færdig, når jeg kommer hjem, og så har jeg ikke brug for at være mere social den dag,” forklarer hun.

Derfor er hun også god til at invitere folk hjem til sig og lave impulsive aftaler.  

Sundt at prøve
Der er ingen tvivl om, at Christina elsker at bo i sin lejlighed alene. Flere gange pointerer hun, hvor lykkelig hun er for, at det kan lade sig gøre at bo alene, da mange af hendes venner hjemme fra København er nødsaget til at bo sammen med andre grundet den høje husleje. Vennerne hjemmefra har ikke noget valg, men hun tror, at man lærer en masse af at bo selv, første gang man flytter hjemmefra.

”Jeg tror, at det er sundt at prøve at bo alene. Når man bor sammen med nogen, skal man tilpasse sig andre, mens man kun skal sørge for sig selv, når man bor alene,” pointerer hun. 

”Man skal selv sørge for at købe ind og gøre rent, for ellers er der bare ikke mad, og der er ikke andre til at tage rengøringen.”

Så Christina er ikke i tvivl, om hun vil anbefale andre at bo alene:

”Helt sikkert. Jeg trordet er rigtig godt at prøve, og jeg vil klart anbefale alle at gøre det på et tidspunkt i deres liv,” smiler hun.

Redaktionen afsluttet: 17.12.2018