Skip to main content
kultur

En fræk aften i byen med Orion

Har du også brug for en aften i byen, som ender med en orgasme?

Af Monica Steen Pasfall, , 03-04-2024

Så tilbyder Orion en lidt anderledes aften, hvor man blandt andet kan synge med på Madonnas Like a Virgin og lære hvad en 71’er er.

Vi var med til Diller-bingo, og fortæller her om vores oplevelser af aftenens begivenheder.

Det første man blev mødt af var dildoer, lingeri og resten af sortimentet, som blev solgt i det røde og blå neonlys, der oplyste lokalet. Vi fik bestilt en sex on the beach, som var i aftenens ånd og efterfølgende udvalgte vi hvilke bingoplader, som vi ville prøve lykken med.

Mikrofonen blev tændt og arrangøren opildnede stemningen hos publikummet ved at introducere tanken bag diller-bingo: ”det er aftenens mission at øge antallet af orgasmer i Odense”. Jubel udbrød i lokalet efterfulgt af en klapsalve og en enkelt person der udbrød ”Hørt!”.

Aftenens præmier på højkant bestod af Orions sortiment af sexlejetøj, hvor vinderen selv kunne vælge mellem produkter til mænd og kvinder. Det var alt lige fra vibrerende buttplugs til den famøse womanizer. Der var kort sagt noget til et hvilket som helst begær, som man måtte besidde i soveværelset.

Aftenen blev afholdt af Orions sexeksperter, der fortalte om de produkter man kunne vinde og tilbød samtidig deres ekspertise, hvis nogen sad med spørgsmål. Dette benyttede nogle sig af og der lød tilråb til sexeksperterne, der mest forlod sig på vittigheder.

Der var selvfølgelig også en ekstra konkurrence, hvor man skulle lave det mest overraskende i løbet af aftenen, hvor vinderen blev et ægte frieri på scenen! Øvrige bud bestod af twerking og en lapdance, hvor deltagerne løb op på scenen for at overgå den ene efter den anden. Præmierne blev selvfølgelig udleveret i en lidt diskret indpakning, så man undgik forbigåendes nysgerrige blikke.

Selvom vi desværre ikke var den heldige vinder af noget sexlegetøj, så anbefaler vi stadig varmt en aften med Orion. Tag gerne en god ven med under armen og få lidt inspiration til at tage din lagengymnastik til et nyt niveau. De holder løbende forskellige events, der udforsker kroppen og dens seksualitet. Events bliver slået op på deres Instagram, så hold udkig der.

Redaktionen afsluttet: 03.04.2024