Djøfs Trivselsalliance er klar med de første anbefalinger til at komme de studerendes mistrivsel til livs

Af Naja Bæk, 15-05-2023

På SDU virker det, når studerende 10 gange om året får et ’prik’ af en digital ’buddy’, der hører, hvordan det går og giver digitale råd til gode studievaner. På CBS virker det, at de skifter karaktererne ud med feedback hele første studieår. På Københavns Universitet virker det, når de med hjælp fra en app sammensætter studiegrupper ud fra læsevaner og personlighedstyper i stedet for at sammensætte studerende tilfældigt.

Djøfs Trivselsalliance kan efter den seneste analyse se problemet med de studerendes mistrivsel, og derfor har de udarbejdet 5 anbefalinger, som forhåbentlig kan mindske mistrivslen og samtidig styrke de studerendes sociale studieliv. Hvis uddannelsesinstitutionerne virkelig vil hjælpe, så skal trivselsarbejdet være en del af undervisningen og de obligatoriske studieaktiviteter. Det skal ikke lægges ud til studievejledningen, og det er ikke noget de studerende selv er nødt til at opsøge aktivt.

Trivselsalliancen blev indgået i 2022 og består af repræsentanter fra danske universiteter, Studenterrådgivningen, Danske Studerendes Fællesråd, Studenterhuset og Djøf. De har sammen sat sig for at undersøge og udbrede, hvad det er, der virker for at skabe bedre trivsel. Deres første udgivelse handler om, hvad universiteterne selv kan gøre for at komme mistrivsel til livs.

Nye tal om de studerendes mistrivsel

Den nye undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet for Djøfs Trivselsalliance, viser, at

• 29% førsteårsstuderende er i risiko for mistrivsel.
• 29 % førsteårsstuderende føler sig meget stresset.
• 15% førsteårsstuderende er ensomme.

Disse tal er ret foruroligende, men formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet, Kristian Lauta, er positiv over for, at trivselsindsatser bliver en integreret del af studielivet:

“Oplevelsen af meningsfuldhed er nøglen til trivsel. Vi har at gøre med nogle generationer, der i den grad har ambition om et meningsfuldt liv. Det kan vi tilbyde på universitetet, det ligger i vores DNA at søge efter viden, kundskab og mening. Vi har måske bare glemt det lidt i de seneste 50 år, hvor der har været så meget fokus på produktion af kandidater til vækstsamfundet. Som videregående uddannelser skal vi gøre trivselsindsatser til en integreret del af studielivet.”

Trivselsalliancens 5 anbefalinger

De 5 anbefalinger er skabt for at universiteter og andre uddannelsessteder aktivt kan arbejde med at skabe gode rammer for de studerendes trivsel. Anbefalingerne er lavet ved at se på succesfulde initiativer rundt om på universiteterne og på den forskning, der ligger bag initiativerne.

1. Trivsel skal ind i universitetets kerne

Trivselsarbejdet skal integreres i undervisningen og studieaktiviteterne. De læringsfællesskaber, der opstår i undervisningen, er de bedste platforme til at skabe mening i studielivet, hvilket er afgørende for at skabe god trivsel.

2. Trivsel overalt kræver en ændret organisation

Trivsel bør ikke være en selvstændig søjle, der er placeret hos Studievejledningen. Trivselsindsatser skal ikke ses som projekter af en vis varighed, men derimod en naturlig del af den måde, universitetet tilrettelægger sin undervisning, fysiske rammer, eksamensplanlægning, studiestart mv, på.

3. God trivsel skal være for alle

Trivselsindsatserne skal være for alle og ofte ikke noget, de studerende aktivt skal opsøge. Forskning peger på at arbejde med god trivsel også løfter de studerende, der i forvejen har det godt med at være på uddannelsen. Det vil desuden være med til at afstigmatisere de studerende, der trives mindre godt: Hvis trivselsarbejdet omfatter alle, er der ikke nogen, der skal række ud for at få hjælp. Naturligvis skal der stadig være målrettede tilbud til studerende, der har det særligt svært.

4. Udryd flertalsmisforståelser.

Undervisningsstederne skal italesætte og gøre op med myter eller antagelser hos de studerende om, hvordan ”de andre” er bedre, klogere, dygtigere eller mere populære end dem selv. Både ved studiestart og løbende.

5. Ud af komfortzonen – ind i læringszonen.

Indsatser, der giver gode mestrings-strategier og måske endda udfordrer de studerende, fremmer god trivsel. Mestrings-strategierne er med til at give den studerende redskaber til at komme videre, når noget er svært eller udfordrende, eller når eksamen ikke gik så godt som håbet. Undervisere, vejledere og tutorer skal have fokus på at skubbe de studerende ind i læringszonen, men holde dem ude af panikzonen.

Disse 5 anbefalinger vil forhåbentlig skabe bedre tryghed mellem de studerende indbyrdes samt give os større tiltro til, at universiteterne har de rette ressourcer til at hjælpe, når vi har brug for det. Forperson for Djøf Studerende og medlem af Trivselsalliancen, Anders Vile Michaelsen, udtaler, at vi skal blive bedre til at acceptere, når det er svært, og dermed skabe bedre forståelse for hinandens situationer mellem de studerende:

“Målet for os som studerende er ikke et studieliv uden udfordringer eller oplevelsen af, at noget kan være svært. I stedet har vi brug for tydelighed om, hvad der forventes af os, forståelse for den usikkerhed, man som studerende kan opleve og viden om, hvor vi kan søge hjælp og rådgivning. Ligesom vi skal italesætte, at vi alle sammen støder på bump på vejen, at vi alle kan finde stoffet kompliceret eller have svært ved en eksamen – og at det er ok, og vi kan endda hjælpe hinanden.”

Anbefalinger baseret på erfaring og forskning

Trivselsalliancens 5 anbefalinger er til dels baseret på de gode initiativer, som de danske universiteter allerede har sat i værks. På Syddansk Universitet er der eksempelvis den digitale ’buddy’ ordning. Her får de studerende 10 digitale tjek, der popper op i løbet af studieåret, hvor den studerende svarer på trivselsrelaterede spørgsmål og får læring og feedback fra systemet på forventninger, studieteknik, flertalsmisforståelser mm. Udover erfaring ligger der også forskning bag anbefalingerne. Trivselsalliancen tager udgangspunkt i at forskning viser 3 faktorer for god trivsel:

1. At være aktiv, mentalt eller fysisk.
2. At høre til i et fællesskab.
3. At tilværelsen opleves meningsfuld.

De identificerede 3 faktorer, som skaber dårlig trivsel er:

1. Øget tempo og præstationskrav i samfundet.
2. Tendens til indadvendt fokus og høj selvkritik hos de unge.
3. Tendens til ”flertalsmisforståelser” hos de studerende. For eksempel:
   “Alle de andre har flere venner, er dygtigere eller bedre studerende end jeg selv er. Og jeg er den eneste, der synes, det er svært”.

Vi håber, at SDU vil følge disse 5 anbefalinger, så trivslen for de studerende bliver bedre fremadrettet. Det er yderst vigtigt, at vi får et godt studieliv, så vi føler os klar på det efterfølgende arbejdsliv. Vi må ikke glemme, at vores trivsel altid er vigtig for os som mennesker. Det skal vi både lære og anerkende, mens vi uddanner os.