Dagens ferie-streamingtip: Kung Fury
Jeg ved ikke med dig, men jeg er født en postgang for sent til at have oplevet 1980’erne på egen krop. Heldigvis er det et årti, som har produceret et væld af popkultur, der stadig vibrerer med tonerne fra synthesizeren helt frem til i dag. Og i dag vil jeg gerne anbefale dig en lille perle af en kortfilm, som tager alle 80’ernes klichéer og pakker dem ind i et kompakt og eksplosivt roundhouse kick.
Dagens streamingtip er et super let hack til at transportere dig selv tilbage til den forgangne æra af arkadehaller, super stramme jeans og skarpe guitar-riffs. Kung Fury er en action-komedie, som blev udgivet i 2015 på YouTube efter en uhyre succesfuld kickstarter-kampagne. Har du aldrig set Kung Fury før, så har du aldrig set noget lignende – og så måske alligevel. For du har garanteret set mange af de film og serier, kortfilmen parodierer og refererer.
Vi entrerer filmens udgave af Miami i 1985, hvor kaos og lovløshed regerer. Den slummede by er hærget af bevæbnede unge mænd, og politiet er komplet magtesløse. Heldigvis er der én hårdkogt, taler-med-næverne og bekymrer-sig-ikke-om-protokollen gadebetjent, der kan genoprette lov og orden: Vi møder titelkarakteren, Kung Fury, da en arkademaskine forvandler sig som en Transformer, og starter en destruktiv rasering af byen, og kun han kan stoppe den. I en montage bekæmper han dræbermaskinen i en vild kamp oppe på toppen af høje kraner, hængende fra en helikopter og ude i rummet.
Faktisk er Kung Fury verdens bedste betjent, han er The Chosen One, da han efter at være blevet ramt a lynet og bidt af en kobra modtager super kung fu-kræfter. Og han får brug for dem, fordi Hitler er tilbage. Hitler, som selv var en Kung Fu-mester, kendt som Kung Führer, vil besejre Kung Fury og dermed selv blive The Chosen One. Der er ikke andet for Kung Fury at gøre, end at rejse tilbage til Nazityskland og stoppe Hitler én gang for alle. Desværre rejser han for langt tilbage i tiden, og møder både dinosaurer og maskinpistolbærende vikinger på hans vej til at stoppe verdenshistoriens værste kriminelle.
Optaget næsten udelukkende foran en stor green-screen er Kung Fury hverken bundet af tid eller sted – og det udnytter filmen fuldt ud. Filmen er et kompetent mix af CGI og praktiske effekter, der tilsammen leverer et solidt grundlag for en distinkt æstetik. Formidlet med VHS-båndets skrattende støj er billedsiden og den visuelle komedie filmens raison d’etre. Farverne bløder, de sorte kontraster er matte, de hvide er dulmede og så flimrer billedet som et gammelt Blockbuster-lån, der er blevet spolet tilbage flere gange, end det kan tåle. Det er selvfølgelig alt sammen tiltænkt og effekterne bruges intelligent, både som fortællemiddel og til at transitionere mellem indstillinger.
Fortælleteknisk er Kung Fury både show and tell. Det bliver den simpelthen nødt til. Alting går afsindigt hurtigt, så filmen fortæller dig, hvad der foregår, og så kan vi hurtigere komme videre til det, der er sjovt: den hæsblæsende action. Filmen er en kærlighedserklæring til 80’ernes super-maskuline heltetroper. Kung Fury redder dagen med en stoisk ro, der er en shaolinmunk værdig, imens han leverer one-liners, der basker lige så hårdt som hans flyvespark. Filmens ultravoldelige humor er leveret med en sådan selvironi, at man som seer glæder sig til at se, hvordan den har tænkt sig at toppe sin seneste action-sekvens. Dertil skal det siges, at filmen kender sin besøgstid. En spillefilm havde været for lang, med farer for at joken havde udkørt sig selv, men på en halv time efterlader kortfilmen seeren med et ønske om mere.
At den er en parodi på klassikere som RoboCop, Lethal Weapon, The Terminator og Timecop er tydeligt, men den er i lige så høj grad en påskønnelse. Der er Van Damme-split, en ge-ni-al Street Fighter-inspireret 2D-kampsekvens hvor Kung Fury nedlægger stribevis af nazisthåndlangere med akrobatiske super combos, der er referencer til Tron og en til Knight Rider, som også er en 2001: A Space Odyssey reference, og nu tænker du garanteret, at hvis soundtracket var indspillet af David Hasselhoff, så ville det bare være prikken over firserne – jeg hører dig og anbefaler, at du finder sangen True Survivor på The Hoff’s egen YouTube-kanal. Musikvideoen er også en udmærket trailer for den kortfilm, jeg prøver at tippe dig om her.
Men hvis du på nuværende tidspunkt endnu ikke er overbevist om, hvorvidt denne film er noget for dig, så vil jeg sige: se de første tre minutter. Hvis du ser frem til 3:08-mærket og ikke er fanget endnu, så er denne film ikke noget for dig. Filmens overgearede action og lige-på-og-hårdt handlingsforløb kickstartes fra den første scene, og herfra udvikler galskaben sig én ustyrlig begivenhed efter den anden.
Og måske ender du i kategorien ”det her er simpelthen for meget og for underligt” og så er den ikke noget for dig. Men hvis du ender i den anden kategori (og jeg tror ikke, der findes en mellemvej), hvor du er helt med på humoren, så er det præcis dette ”for” i ”for meget og for underligt”, der kilder dine lattermuskler. Kunge Fury er nemlig for vild, for dårlig, for god, for voldsom, for sjov og for 80’er.
Kung Fury kan streames på YouTube.