Historiestuderende med budskab: Odense er mere end bare H.C.
Odense fortjener en større plads i historiebøgerne – i hvert fald hvis man spørger historiestuderende Tobias Bang. Derfor tog han lørdag sagen i egen hånd med sin første byvandring om byens rolle i danmarkshistorien.
Vi står i skyggen af den middelalderlige domkirke, hvor Knud den Helliges knap tusinde år gamle skelet er udstillet. Fra kirkens indgang kan man se rådhusets våbenskjold, der stadig har et synligt skudhul efter en skudveksling under besættelsen. På den anden side af vejen – tæt på klostret, der brændte ned i 1913 – hviler stenen, som en stakkels jomfru ifølge myten skulle være landet på, da hun sprang ud fra kirketårnet for at flygte fra svenske soldater i 1658.
Med andre ord er Odenses historie nærværende overalt omkring os. Det fortæller Tobias Bang ivrigt om, mens han indimellem haler sin telefon op af lommen for at se, hvor tæt vi er kommet på klokken 12, hvor han begynder sin byvandring. Målet med turen er klart: Fyn skal have en mere fremtrædende plads i vores forståelse af Danmark.
”Fyn har en tendens til at blive glemt. Et godt eksempel er Metroxpress, dengang det stadig eksisterede. Når der var vejrudsigter, stod der Østdanmark og Vestdanmark. Det var Jylland og Sjælland, og så var Fyn glemt.”
Han kalder sig selv inkarneret fynbo og taler da også med en markant fynsk dialekt. Det er ifølge ham selv ”halvbevidst”, for som han siger:
”Det er jo med til både at være historiebevarende, og jeg kan være lidt en advokat for i hvert fald Østfyn, hvor jeg er fra”.
Odenses historie er danmarkshistorie
Tobias Bang er i gang med 7. semester af sit historiestudie på SDU, som han mener, er god til at bruge Fyn i undervisningen. Men derudover savner han nuancer i den generelle fortælling om bl.a. Odense:
”Vi taler alle sammen om H.C. Andersen. Og hvis vi ikke snakker om H.C. Andersen, så snakker vi om …”, begynder han, men går så i stå.
”Jeg kan faktisk ikke engang komme på en anden”.
Derfor vil han nu bruge sin egen historiske viden og interesse til at tale Odense op – og desuden udvide byhistoriens persongalleri. Han lister både Sankt Knud, Dronning Christine, Kingo, Frederik 4. og Christian 8. op blandt de personer, der fortælles om på den byvandring, han har brugt den seneste tid på at forberede.
Meningen er ikke at sprede lokalhistorie, men at markere Odenses plads i hele Danmarks historie:
”Det er en by, der har haft en ekstremt vigtig gejstlig betydning. Det er en af Danmarks vigtigste byer for kirken, især i katolsk tid. Den har trods alt været Danmarks næststørste by i vanvittigt mange år”.
Bridgeklub og mor-datter-aktivitet
Tobias Bang bor i Ringe, som han også planlægger at lave en byvandring i en dag, ligesom Nyborg er på hans liste over mulige byvandringslokationer. Men dagens tur i Odense er altså hans første officielle. Han har slået arrangementet op på forskellige Facebook-sider, hvor der loves halv pris til studerende.
Og det har vist sig at bære frugt, for når han bladrer igennem sin kinabog med deltagerlisten, kan han konstatere, at der er mange studerende iblandt dem, som gerne vil blive klogere på Odenses plads i danmarkshistorien en lørdag eftermiddag.
”Jeg blev virkelig glad for, at der kommer nogle unge mennesker, der interesserer sig for Odense”.
Det er dog mere end bare unge studerende blandt deltagerne, da folk begynder at møde op lidt i 12 foran domkirken. Seks medlemmer af en bridgeklub fra Nakskov har klemt vandringen ind i deres weekendprogram i Odense, og en kvinde med sin 15-årige datter, der lige er flyttet fra Billund og hjem til Odense, hvor hun er opvokset, er også mødt op.
27 deltagere er det blevet til på den første byvandring, som ifølge Tobias Bang ikke er den sidste.