Anmeldelse: Barbenheimer
Filmene ”Barbie” og ”Oppenheimer” var nok nogle af de største film i 2023 baseret på det store hype-train, som blev til, grundet deres meget forskellige historier og temaer. Derfor skulle RUST selvfølgelig finde ud af, hvad denne hype om ”Barbenheimer” gik ud på.
Og der var slet ingen tvivl: Da vi ankom ved Nordisk Film biografer, var der lagt op til den helt store. På den ene side af salen prydede bannere af eksplosionen af atomvåbnet fra filmen ”Oppenheimer”. I den modsatte ende var der en forstørret Barbie-æske, hvor alle biografgæsterne kunne tage de helt gode Barbie billeder i deres flotte outfits.
”Barbenheimer”-konceptets oprindelse kom til da mennesker på internettet blev klar over filmenes fælles premieredato. Dette, samt deres MEGET forskellige temaer, resulterede i årets nok billigste reklamekampagne for begge film og filmselskaberne bag. TikTok, Instagram, Snapchat og Facebook havde i en lang periode en overflod af memes omhandlede idéen i at klæde sig flot på i jakkesæt og slips, for så at hive i de lyserøde spandex frem til ”Barbie”.
Billede og grafisk redaktør Dagmar, og webredaktør Simon fandt sig tid til at se begge film, back-to-back, da det gjaldt for os begge, at vi var helt og aldeles med på det ”hype-train”, der blev nævnt tidligere. Vi havde også vores SoMe redaktør med til visningen af ”Barbie”.
Oppenheimer
"Oppenheimer" var den første film vi valgte at se. Med en spilletid på 3 timer og 7 minutter skulle man tro at man ville kede sig, for meget skete der i bund og grund ikke. Man kunne alligevel ikke rive sig væk fra skærmen. Filmen handler om Julius Robert Oppenheimer, en amerikansk teoretiker der særligt er kendt for en ting - Atomvåbnet. ”Oppenheimer” fortæller historien om hvordan en ung teoretiker studerede under de helt store fysikere i England, Tyskland og USA, for i sidste ende at blive tilkendegivet som en af de største fysikere i hans tid. Vi oplever hvordan han underviste i kvante- og relativitetsteorier, som meget få fysikere brugte tid på, og hvordan hans politiske holdninger skabte ravage for ham i de senere år. Selv med disse bump på vejen, formåede han alligevel, i samarbejde med en masse ekstremt dygtige fysikere, at lave våbnet over alle våben. Våbnet, som i sidste ende ville skabe store konsekvenser - større end forventet.
”Oppenheimer” var præget af meget dialog, og dette kunne nok være et lavpunkt for nogle. Sammenlignet med tidligere film som Christopher Nolan har instrueret, så er der halvt så mange eksplosioner. Der er dog ingen tvivl om, at eksplosionen i denne film ikke bliver overgået lige foreløbig - i og med at Nolan lavede en ganske reel bombe i samarbejde med CIA og Pentagon.
Nolans fortælling om Oppenheimers kamp og dilemmaer kommer i den grad til udtryk i det visuelle. Tempoet i filmen bliver på intet tidspunkt langtrukkent, og som seer bliver du draget med ind i historien fra start. Derudover vælger Nolan at inddele filmen i henholdsvis farve og sort/hvid, som mange har undret sig over hvad betyder. Nolan har selv fortalt at når historien fortælles i sort/hvid, så er det fra Lewiss Straus' perspektiv, hvor vi ser Oppenheimers i farve. Dette kombineret med Ludwig Göransson's original score, så tegner det sig til at fantastisk filmisk oplevelse.
Note: SKAL opleves i IMAX 70mm
"Oppenheimer" får 5 ud af 5 stjerner
Barbie
Hvad kan man forvente af en film, som omhandler den verdenskendte dukke? Vi gik i hvert fald ind med en okay mavefornemmelse, eftersom at de bidder vi havde set fra traileren tegnede sig godt. Filmen introducerer os til den verden, som dukken Barbie og alle hendes venner bor i - Barbieland. Denne verden er placeret et sted udenfor den virkelige verden, hvor menneskene bor. Dog er Barbie ikke i dukkestørrelse, hvilket tager universet væk fra noget, der minder om en live action ”Toy Story”. I Barbieland er alt perfekt, lige fra når Barbie står op, når hun går på stranden eller når hun inviterer alle Barbies og Kens til stor fest. Alt er helt perfekt. Dog kommer en pludselig tanke om døden midt i en dansenummer til Dua Lipas sang "Dance The Night".
Dette er begyndelsen på Barbies pludselige ændren i hendes perfekte hverdag. En dårlig nats søvn, koldt bad, gammel mælk til morgenmaden og flade fødder. Det bliver derfor Barbies mission i filmen at få sit perfekte liv tilbage og tager derfor til menneskeverden for at gør at rette op på alt det underlige, der pludselidt er opstået.
"Barbie" er en komedie, der både hylder og gør grin med det vi kender fra Barbie og Ken universet. Hvis man har leget med dukkerne som barn, eller har haft en holdning til hvordan Barbie og Ken fremstår, så er det alt denne film indeholder. Og ja - der er også meget for de voksne. Dog giver vi dem endnu større bifald for måden at fremvise Barbies, og ligeledes Kens, tvivl om hvad de er skabt for og deres individuelle - hvilket sangen "What Was I Made For?" af Billie Eilish imødekommer til perfektion.
Filmen er ikke skabt for at kritisere hverken mænd eller kvinder, hvilket der har været stor debat om siden filmens premiere. Der har især været stor fokus på at filmen indebærer mandehad, eftersom at Ken bliver gjort til grin og fremvist som patriark-elskende. Dog mener vi ikke at dette er tilfældet. Helt konkret fremviser filmen den tvivl man som menneske kan have på selv, ligegyldigt om man er Barbie, Ken, Allan eller Midge. Alle har fået en titel, og er blevet kategoriseret til at gøre nogle bestemte ting i livet, og det er ikke altid at man føler at dette er det rette. Filmen fremviser gennem mange stærke scener at man i sidste ende skal acceptere sig selv, de flaws vi alle har og det man selv ønsker at opnå i sit liv - og så behøver man ikke altid passe ned i den boks man kommer i fra start.
"Barbie" får 4.5 ud af 5 stjerner
Trenden med Barbenheimer ligger helt klart op til at man ser filmene efter trend-titlens rækkefølge; Barbie først, Oppenheimer til sidst. Dog mener vi at den omvendte rækkefølgen giver bedst mening, med en times pause og et shot espresso imellem. Vi kan helt klart anbefale begge film og Barbenheimer oplevelsen.
Man kan stadig opleve "Barbie" og "Oppenheimer" i biograferne.