Anmeldelse af Mågen
Mågen er en fortælling om et forelsket ungt par, ved navn Konstantin og Nina. Konstantin ønsker at overbevise hans mor, at teater er en kunstform, som er meget mere end det traditionelle teater, som hun kender til. Han ønsker at blive anerkendt for hans forfatterskab, og opfører derfor et stykke, hvor Nina medvirker som hovedkarakteren.
Konstantin har inviteret familie, husets venner og hans mor, den anerkendte skuespilleringer Irina, og hendes nye elsker, den berømte digter Boris. Stykket går ikke som planlagt, og Konstantin får følelsen af, at han ikke bliver taget seriøst. Efter Konstantins mislykkede stykke, forekommer der uventede ændringer der indebærer begær, forelskelse og en skudt måge.
Mågen er et symbol på frihed, og her sammenlignes mågen med karakteren Konstantin. Han prøver at gennemleve sin drøm, ved at overvinde forhindringer og håndtere vanskeligheder i forbindelse med søgen på kunsten. Dog mislykkes opnåelse med forfatterskabets frihed, som forsvinder for ham, og han ender et sted i samfundet, hvor han ikke trives eller føler sig anerkendt og set. Konstantin, spillet af Kristoffer Helmuth, befinder sig i en evig kamp, for at bevise sit værd som kunster, men det mislykkes mere og mere jo længere ind i stykket man kommer. Karakterens udvikling ændres markant, og Konstantin går fra at være en håbefuld ung mand der drømmer om kunsten, men ender langsomt i en endeløs depression.
Det er et stykke, der tydeligt sættes i perspektiv med samfundets generationer, som tydeligt bliver skildret. De unge ønsker at drømme og være nytænkende iværksættere, hvor den ældre generation har svært ved at forstå tidens udvikling. Det er et følelsesmæssigt stykke, hvor alle menneskelige følelser kommer til udtryk, og man som publikum nok minimum en gang, kan se sine egene fødselsmæssige reaktioner gennem livet.
I forhold til stykkets veludførte skildring af den håbefulde opnåelse af den kunstneriske udfoldelse, så var det en lidt forvirrende start. Man vidste ikke helt hvad der var forberedelse, og hvad der var en del af stykket, da skuespillerne begyndte at indtræde scenen, og forberede kulissen og rekvisitter. I modsætning til starten, slutter stykket meget pludseligt, og man får lidt en følelse af ”var det det?”. Det er et stykke, som illustrer mange følelser hele vejen igennem, og alligevel slutter den så brat. Men derudover, er der en umådelig fin og elegant balance mellem stykket og den komponerede musik af Hannah Schneider. Musikken skaber en sanselig tilstedeværelse, og skaber flydende overgange mellem følelser og skuespillerne. Den lidt atypiske sceneopsætning skaber en flydende overgang for skuespillernes indtrædende i stykker, og med dens runde opsætning, omfavner den lyde og skuespillerne, som skaber et behageligt rum.
Mågen er en følelsesmæssig forestilling, der er skrevet af den russiske forfatter og dramatiker Anton Tjekhov, men er blevet omskrevet til en nyre version af den britiske-irske dramatiker Simon Stephensen. Hele forestillingen varer ca. 2 time og 45 minutter inkl. pause. Så hvis du er klar til at blive taget med ind i et univers med ulykkelig kærlighed og jalousi, som skildrer splittelse af generationer, så kan jeg anbefale at se forestillingen.
Jeg vil gerne give den 4 ud af 6 stjerner