Anmeldelse af "Det"
"Det" er en poetisk forestilling baseret på Inger Christensens digtsamling ”Det”. Det er en rejse gennem livets eksistens, fra molekylernes begyndelse til menneskets væren og handling i verden. Det er om menneskes angst, ensomhed og forsøg på at nå hinanden i livet. Det er et liv, der er mere dødeligt og skrøbeligt end man tror.
Hele vejen igennem bliver digtene portrætteres af seks skuespillere, som fortæller og genskaber digtene i en livlig og fangende fortælling. Samtidig bliver der indfanget komplekse synspunkter om verdens orden og kaos, og hvordan de relaterer sig til vores eget liv og vores søgen efter forståelse.
Forestillingen symboliserer forbindelsen mellem naturens mønstre og den menneskelige eksistens og tanken om, at alt i verden er forbundet på en dybere måde. Der bliver skabt en forbindelse mellem sproget og naturen, og om livets begyndelse, som langsomt udvikler sig og vokser gennem ord, musik og det materialistiske.
Det er en sanselig forestilling, som bliver foldet ud i handling. Musikken og lyden omfavner publikum og skaber en sanselig tilstedeværelse. Scenen bliver udfoldet som et værk i sig selv, der skaber en poetisk fornøjelse, hvor ord bliver materialiseres til handlinger, som kombinerer skønhed og intellekt i en næsten musikalsk komposition af ord. Komponist og musiker Hannah Schneider gør forestillingen levende med sanselige lyde og musik, som flyder sammen med digtenes fortælling.
Det scenografiske er ekstremt veludført og gennemtænkt. Scenen er et symbol på jordens plader, før dens løsrivelse og kontinenternes opdeling. Scenen bliver samtidig brugt som opbevaring af genstande, som skuespillerne igennem stykket finder frem og bruger til at udtrykke ord, og gør scenen mere levende. Det var en gave der blev ved med at gi. Det var alt fra kaffekopper til bord og stole, som skuespillerne fandt frem fra scenens flyttelige plader. Det var en balancerende og imponerende forestilling, hvor scenen hele tiden var i en flydende forvandling, hvor man som publikum, ikke opdagede forandringerne, da der hele tiden var fokus på det, som blev sagt og gjort i lyset. På den såkaldte himmel, bag scenen, portrætteres noget der kunne være en sol eller måne, eller et symbol på jorden selv. På den ser man skuespillernes bevægelser, lige fra kravlende til dansende. Det bliver et billedligt perspektiv af liv og universet.
"Det hele begyndte med det, og det blev som det blev".
Det er en bemærkelsesværdig forestilling, der udfordrer og beriger publikum med Inger Christensens ord og billeder, som efterlader et indtryk og åben invitation, til at udforske de store spørgsmål til livet og tilværelsen. Hele forestillingen varer ca. 1 time og 20 minutter. Så hvis du er klar til fordybelse af sanselige fortællinger og et poetisk univers, så kan jeg anbefale at se forestillingen. "Det var det".
Jeg vil gerne give den 5 ud af 6 stjerner