’Cyrano’ på Odense Teater: seværdig intens poesi af højeste kvalitet
’Cyrano’ er en ekstremt svær forestilling at sætte op. Ord er i centrum, og det kan hurtigt lyde som en tør kiks at tygge sig igennem, men Odense Teater formår at gøre ordet fascinerede og fortryllende i denne moderne opsætning af en ellers afdanket klassiker. Ikke at forglemme Benjamin Kitter, som spiller rollen som Cyrano til intet mindre end perfektion!
’Cyrano’ er en dragende fortælling om kærlighed og selvhad, pakket ind i veludført poesi. Hvis det lyder en smule langtrukken og kedeligt, så kan du kun blive positivt overrasket. Odense Teater spiller den nye version af forestillingen, skrevet af den britiske Martin Crimp, og ikke den ældgamle original fra 1897 af Edmond Rostand. Dermed ikke sagt, at fortællingen er lavet fuldstændig om, men er blevet forvandlet til et sammensurium af dyb, intens kærlighedspoesi og skarp poetry slam. De langtrukne monologer er skiftet ud med raffinerede ordspil og moderne seksuelle undertoner, der giver forestillingen et betydeligt komisk glimt i øjet.
Kort fortalt handler ’Cyrano’ om manden af samme navn, som lever et hårdt liv i Paris som poet og soldat. Ordet er klart på hans side, men det samme kan man ikke sige om udseendet. Han er typen, der altid træder til i en duel, og som drukner i sit eget selvhad og manglende tro på, at han også fortjener at blive elsket. Da hans store kærlighed, Roxane, forelsker sig i den nye soldat Christian, lover Cyrano at passe på ham for Roxanes skyld. Christian er det modsatte af Cyrano – udseendet har han, men bestemt ikke ordet. De indgår derfor en aftale om, at Cyrano skriver breve til Roxane som Christian, så Roxanne både får den flotte mand og de smukke ord. Roxane kender selvfølgelig ikke til aftalen, og et kompliceret trekantsdrama tager fart.
Forestillingens ensemble leverer en flot performance, men intet slår lige så meget igennem som Benjamin Kitter i rollen som Cyrano. Han spiller rollen med så mange lag og så meget intensitet og smerte, at man ikke kan lade være med at følge hver eneste bevægelse, han udfører. Lige fra sin overraskende entré til sidste scene bliver man draget helt ind i hans dybe følelsesregister og hårde ydre, kombineret med underspil og perfekt komisk timing. Ej at forglemme Cecilie Gerberg i rollen som Roxane. Hun fastholder skønheden i den unge studerende, samtidig med at tilføje en god portion kant. Hun gjorde Roxane quirky, og det var helt igennem fantastisk.
Hvis der er noget, denne forestilling ikke mangler, så er det nerve! Fra start til slut spilles ’Cyrano’ med så meget intensitet, at du drages fuldstændig ind i historien hele vejen igennem. Især dialogerne spilles med den perfekte blanding af nerve og ro, så hver eneste levering er en overraskelse. Rytmen knækkes konstant, mens det samtidig føles som én lang medrivende symfoni.
Selve scenografien var et mesterværk i sig selv. Jeg var vild med den moderne, men klassiske stil, som mest af alt mindede om en æstetisk Karl Lagerfeld-performance. De simple, men rå kulisser gav forestillingen en smuk dybde. De komplementerede historiens alt andet end sort-hvide følelsesregister uden at overtage ordenes gennemslagskraft. Kostumerne passede i sin moderne stil til forestillingens tematikker, samtidig med at den franske stil stadig skinnede igennem. Det var en smuk balancegang mellem det klassiske og moderne.
På lydsiden passede den moderne dramatiske musik perfekt ind i universet. Især under de forskellige poetry slam-øjeblikke fik den vist sin gennemslagskraft. Dog kunne musikken komme til at overdøve ordenes magt et par gange, men den føltes aldrig malplaceret eller overflødig.
Man kan se ’Cyrano’ fra kun 110 kr., så køb den billet og oplev en virkelig flot forestilling.
RUST Studentermedie giver ’Cyrano’ 4 ud af 5 stjerner.