Jonas Blom er årets underviser på SDU 

Foto: Brian Kenn Baltzar

Det er torsdag den 23. august, klokken har lige passeret 14.00, og hele Center for Journalistik er samlet til medarbejdermøde i Kuben. Midt i det hele sidder en intetanende Jonas Blom. Han er endnu ikke klar over, at døren til venstre for ham snart vil blive åbnet og gøre plads for dekanen, prodekanen, institutlederen og studielederen ved Center for Journalistik. Da den gør det, går det op for Jonas, hvad der skal til at ske. Han har tidligere fået at vide, at han er blevet indstillet til ”Årets underviser”, men mere ved han ikke. Og så bliver han helt rød i hovedet.

”Jeg når på en eller anden måde at gennemspille al den undervisning, jeg har lavet de seneste 12 år på SDU,” huskerJonas om øjeblikket. Og mens hans kinder endnu engang skifter til en rødlig kulør, trækker han på smilebåndet og fortæller: ”Og så bliver jeg både rød i hovedet, ekstremt genert og ude af stand til at sige noget som helst.” 

Jonas Nygaard Blom er 40 år gammel og har de seneste 12 år arbejdet som lektor og forsker ved Center for Journalistik på SDU. Hans passion for sprog og grammatik skinner igennem, hver gang han træder ind i undervisningslokalet og indtager rollen som underviser med et stort smil og god energi.  

Kilden ligger i Ringenes Herre  
Jonas startede sin karriere som underviser på SDU tilbage i 2006, hvor han blev ansat på Center for Journalistik som ph.d.-studerende. Men interessen for sprog og grammatik opstod langt tidligere.Vi skruer tiden tilbage til barndomshjemmet, en noget yngre Jonas og en episode, han tydeligt husker.
”Min mor er tresproglig korrespondent, så den første bog, jeg læste, var på tre forskellige sprog,” griner han og forklarer, at bogens tekst var opdelt i tre kolonner med hver sit sprog. ”Så sad min mor ellers og hjalp mig igennem bogen. Man kan nok sige, at jeg har fået interessen for sprog ind med modermælken.”   

Den akademiske fascination af sproget opstod, da Jonas som lidt ældre endnu engang havde en særlig læseoplevelse. 
”I mine teenageår læste jeg Ringenes Herre, og der blev jeg for alvor optaget af sproghistorie. Hele det her fantasiunivers med elversprog og nye kulturer fascinerede mig helt vildt,” forklarer han og siger, at kilden til hans sprogbegejstring formegentlig ligger i J.R.R Tolkiens værk. 
”Så kom forældreopgøret i de sene teenageår,” ler Jonas og fortæller, at han hverken skulle på universitetet eller nogensinde beskæftige sig med sprog. ”Men det ændrede sig heldigvis.” 

Og det blev hans egne undervisere på universitetet, der skulle gøre gnisten til en flamme.
”Jeg fik nogle helt forrygende undervisere, der virkelig smittede mig med deres glæde for sprog og undervisning,” forklarer han.

En undervisningsdrøm
Gennem tiden har Jonas haft mange drømme om fremtiden. I nogle scenarier ville han blive manuskriptforfatter, i andre professionel maratonløber. 
”Men inderst inde har jeg nok altid vidst, at jeg skulle være underviser. Det har været en drøm for mig, som er holdt ved gennem de andre drømmescenarier,” smiler han. 

For selvom universitetsunderviserne virkelig fik skubbet ham det sidste stykke, så har underviserrollen altid været fascinerende for Jonas.
”Jeg havde nogle branddygtige lærere i folkeskolen og gymnasiet, som formåede at fascinere mig, og jeg sad altid og tænkte: ”det der, det gad jeg også godt,” husker han tilbage på sin tid gennem skolesystemet. 

I mange år har undervisningsdrømmen nu været virkelighed, og præcis som unge Jonas på skolebænken forudså, nyder han hvert et øjeblik af det.   
”Idéen om at være noget for andre, og på en eller anden måde være en del af de studerendes liv og udvikling. Det er bare enormt spændende.”

”Jeg elsker mit fag”
Når man møder op til undervisning med Jonas Blom, får man ikke bare en forelæsning. Man får del i en enorm glæde for grammatik, tilsat finurlige eksempler, sjove sprogspil, PowerPoints med katte og et par sætninger på oldnordisk. Og når han griner over morsomme kommafejl og andre sprogblomster, får han virkelig de studerende med. 
”Det er jo fordi, jeg selv elsker mit fag, ikke?” siger han og slår hænderne ud til siden.  ”Jeg synes, at det er det fedeste overhovedet, og hvis jeg på nogen måde kan videregive en lille smule af min begejstring for faget til de studerende, så har jeg opnået meget.” 

Grammatik er for mange noget, der forbindes med ordene svært og tørt. Men ikke for Jonas. Blot ved at tale om sproglæren lyser hans ansigt op, og det er svært for ham at holde det store smil tilbage.
”Jeg er nok lidt af en nørd, men jeg synes, at grammatik er noget af det allermest spændende, fordi det er en måde at forstå vores sprog. Det er vores arbejdsredskab som mennesker. Vi bruger det, når vi frier til vores kæreste eller giver vores barn sit navn. Så at forstå, hvordan det er bygget op, det synes jeg for evigt er spændende,” understreger han, mens smilet ikke længere kan holdes tilbage og nu fylder hele ansigtet. 

Jonas er klar over, at de studerende ikke altid deler hans begejstring, men det er ikke noget problem: ”Det er den fedeste udfordring at undervise i noget, som er svært for mange. At forsøge at gøre det her - for mange - enormt tørre og bøvlede stof relevant, vedkommende og spændende, det er fedt!”

Krav til sig selv 
Men det kræver noget at være underviser, især når man hedder Jonas Nygaard Blom og mere eller mindre lever og ånder for at levere undervisning i topklasse hver uge. Han bruger ofte langt mere tid på at forberede sig, end han bør, og af og til må både aftener og weekender inddrages til forskning og forberedelse.  
”Jeg bruger nok lidt for meget tid,” indrømmer Jonas og klør sig på hagen. 
Han ved nemlig godt selv, at det kan værefrustrerende for dem omkring ham.  
”Tit sidder jeg til langt ud på aftenen og skal lige nå det sidste,” siger han, mens han trækker på I’erne. ”Det kan være til stor frustration for min kone, men det er jo fordi, jeg nogle gange kan blive helt besat af det,” ler han.

Han fortæller, at det helst skal være så perfekt som muligt, og at tidsrammen simpelthen ikke altid er der til det. Han kigger ned på bordet foran ham og klør sig lidt i håret, da han erkender, at han måske er lidt for perfektionistisk. Men måske er det også den perfektionistiske tilgang, der gør, at hans de studerende kan følge med og forstå stoffet. Og der er meget, han vil gøre for dem.

Når det bliver rigtig magisk
For Jonas er det afgørende, at han har et godt forhold til de studerende. Vejen til den gode undervisning sker nemlig i et sammenspil mellem underviser og studerende, og han synes ikke altid, at universitetet ser vigtigheden deri.
”Jeg synes, at det er vigtigt for de studerende, at man har de samme undervisere over flere semestre, så man ikke bliver kastet fra underviser til underviser. Der er en stor udvikling i den personlige relation, som altså bliver ekstremt vigtig for fagligheden,” understreger han.

Jonas forklarer, at det er altafgørende at lære de studerende at kende, hvis man skal rykke på dem i undervisningen. Og når det sker, opstår der en ganske særlig følelse.
”Når man får ekstra kemi med et hold på en årgang, hvor de lærer det, de skal, men også får en ekstra interesse i faget. Så går det hen og bliver rigtig magisk,” smiler han. 

Lektor Blomme er skiftet ud med lektor Blom
Som nævnt er Jonas gennem hele sit liv blevet indhyllet i et magisk sprogunivers og fik for alvor øjnene op for grammatik og undervisning gennem sin skolegang. Han blev dybt fascineret af sine dygtige lærere, men han erkender også, at mange studerende ikke påskønner sproglæren, som han gør. 
”Grammatik har været forbundet med noget tørt, og er blevet øvet meget i remser og udenadslære,” forklarer han og fortæller, at der er mange måder at få grammatikken til at give mening. 

Et smil vokser frem, da han selv påpeger ligheden mellem sit eget efternavn og den sorte skoles mest berømte, fiktive lektor; Lektor Blomme. I Jonas’ undervisning er det ikke vigtigt at kunne kommareglerne udenad, og det er langt fra streng disciplin, der sætter dagsordenen. 
”Der er en meget mere funktionel tilgang, og vi kigger mere på, hvad grammatikken gør, frem for hvad der ligger bag,” understreger han.

Og han kan mærke, at denne tilgang får de studerende til at knække den grammatiske kode. Af og til bliver han opsøgt af studerende, der har overvejet noget fra undervisningen på vej hjem i bussen, eller som har tænkt over sproget uden for universitetets betonvægge. 
”Tænk sig, at de tager det med sig ud i deres hverdagsliv,” siger Jonas stolt. "Så har jeg da ramt noget rigtigt.”

Han fortæller, at det er de studerendes succes, der giver ham motor til at blive ved. 
”At være med til deres små “aha!”-oplevelser, hvor man kan se, at de har fanget pointen. At de rent faktisk kan anvende det, det er stort,” smiler han. 

Gennem hele sit liv har han selv været inspireret af sine dygtige undervisere på de forskellige uddannelsestrin. Han læner sig lidt tilbage i stolen og fortæller, at han ofte tænker tilbage på de bedste undervisere, han har haft. De har fulgt ham gennem livet og ligger sikkert i banken. Han peger på sit hoved og smiler. Og nu er det hans tur til at blive lagret i de studerendes hjerner som årets underviser. 

Årets underviser
Tilbage i Kuben den 23. august sidder Jonas med de røde kinder og kigger genert på hele topledelsen fra Center for Journalistik, der står klar med diplom, blomster og pengegave. 
”Jeg vil altid tænke tilbage på, at mine studerende gav udtryk for, at jeg var en særlig underviser for dem. Det er virkelig en kæmpe ære at få sådan en pris,” siger Jonas og husker tilbage på overrækkelsen. 

Og én følelse overskygger dem alle: 
”Jeg blev skidehamrende stolt af mig selv. Men også ydmyg,” tilføjer han.
Jonas forklarer, at han ser prisen som en undervisningspris frem for underviserpris. For selvom han er stolt af sig selv, handler det mere om det, han har opnået sammen med sine studerende.
”Det handler om samspillet mellem de studerende og underviseren, hvor der kan opstå noget specielt. Jeg klikker ikke altid lige godt med holdene, men når det virkelig går godt, så bliver det magisk. Og det skaber altså god undervisning,” smiler han. 

Undervisningsprisen fremhæver og belønner en underviser, der har vist et særligt stort engagement i undervisningen, og der er ingen tvivl om, at Jonas er sådan en underviser. Han elsker nemlig sit job.
”Hvis jeg kan præge mine studerende og gøre en lille forskel i deres liv, så har jeg opnået alt, hvad jeg kan ønske. Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg gør en kæmpe forskel, men jeg synes, at det er en ære at få lov til at være en del af en andens liv på den måde,” understreger han og smiler. 
”Og så bliver jeg da varm om hjertet, når det bliver anerkendt, det kan jeg ikke kommer udenom.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt han bliver ved med at være underviser, kan han ikke lade være med at le:
”Det gør jeg. Det er blevet så stor en del af min identitet, at jeg simpelthen ikke tror, at jeg kan leve uden.”

Til årsfesten den 26. oktober blev den samlede undervisningspris for hele SDU overrakt, og Jonas Blom vandt her titlen som årets underviser på hele SDU. Stort tillykke fra RUST.