Skip to main content

Studentermidler ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Puljen til studenteraktiviteter

Formål Det sundhedsvidenskabelige fakultet ønsker at fremme studerendes engagement i at udvikle et sundt og positivt studiemiljø. Derfor afsætter fakultetet økonomiske midler til at understøtte aktiviteter med dette formål.

Hvem?
Studerende, der yder en indsats til at fremme et positivt studiemiljø, kan søge puljen. Det forventes, at aktiviteten ikke allerede er afholdt og vil inddrage en bredere kreds af studerende end de studerende, der søger om støtte. Der vil således kunne søges om støtte til foreningsaktiviteter, der naturligt falder indenfor de studerendes og fakultetets interesser, enkeltbegivenheder i form af møder eller konferencer, informationsvirksomhed via forskellige typer medier etc. Støtten dækker ikke enkeltstuderendes studieophold, rejser etc., hvor der henvises til at søge om studentermidler fra Internationaliseringskontoen.

Hvordan?
Ved ansøgning om støtte skal der, udover formål, angives hvor mange og hvilke studerende, der forventes at blive inddraget i aktiviteten. Desuden er det for foreninger en forudsætning, at disse regelmæssigt omtaler deres aktiviteter i Sund & Hed.

Beløb
Der kan søges om individuelle beløb.

Tidsfrister
Der er frist for ansøgning af fakultetsmidler til studenteraktiviteter hhv. den 21. maj og den 1. oktober, med forventet svar hhv. medio juni og medio oktober.

Ansøgningsskema og procedurer
Skema til ansøgning om fakultetsmidler til studenteraktiviteter

Kontaktperson
Dorte Winther
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
J.B. Winsløwsvej 19,3., 5000 Odense
E-mail: dowi@health.sdu.dk

Internationaliseringspuljen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Formål
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ønsker at støtte studerende, der under deres uddannelse tager på meritgivende udlandsophold.

Hvem?
Fuldtidsstuderende ved alle fakultets uddannelser kan søge midler fra Internationaliseringspuljen. Ved tildeling af midler prioriteres ansøgningerne iht. de kriterier der er opstillet i Retningslinjer for tildeling af midler fra Internationaliseringspuljen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som du kan finde nederst på denne side.

Hvordan?

Ansøgningen skal indeholde følgende: 

  1. Forhåndsgodkendelse fra dit studienævn for studieaktiviteten i udlandet.
  2. En motiveret ansøgning der beskriver studieaktivitetens indhold og omfang.
  3. Budget
    1. Der kan kun søges om dækning til transportudgifter og den samlede opnåede støtte må ikke overstige de faktiske omkostninger. Oplys også om der er søgt/er givet støtte andetsteds fra.

OBS! Studerende på fællesmodulet Global Health skal ikke medsende en forhåndsgodkendelse, da modulet er forhåndsgodkendt af følgende studienævn: Studienævnet for Audiologi, Farmaci, Idræt og Sundhed, Klinisk Biomekanik, De 5. 

Beløb
Støtten uddeles i portioner af maximalt kr. 3.000.

Tidsfrister
Internationaliseringspuljen har ansøgningsfrist 21. maj og 1. oktober.

Ansøgningsskema og procedurer
Skema til ansøgning om midler fra Internationaliseringspuljen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ansøgningen sendes i en samlet pdf-fil til: dowi@health.sdu.dk

Retningslinjer for tildeling af midler fra Internationaliseringspuljen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kontaktperson
Dorte Winther - dowi@health.sdu.dk

Sidst opdateret: 07.06.2022