Skip to main content

Kodeks for indtag af alkohol og rusmidler i studiestarten

  1. Studiestarten tilrettelægges og udføres i et samarbejde mellem fakultetsledelsen og tutorerne/lejrcheferne under hensyntagen til de, til enhver tid gældende, studiestartsprincipper.
  2. For studiestarten gælder, at den betragtes som et tilbud til alle nye studerende, og at hverken faglige eller sociale dele centreres omkring ekskluderende elementer.
  3. Fakultetsledelsen har ansvaret for at uddanne tutorer/lejrchefer og i samarbejde med dem få skabt en god kultur i forbindelse med indtagelse af alkohol således, at alkohol aldrig bliver omdrejningspunkt men altid betragtes som et frivilligt tilvalg.
  4. Hvis punkt 2 og 3 ikke overholdes, kan fakultetsledelsen indføre de nødvendige sanktioner, f.eks. ved at forbyde alkohol i en midlertidig periode, der dog skal revideres i dialog med tutorerne/lejrcheferne ved den pågældende aktivitets ophør.
  5. Al indtagelse af andre rusmidler end alkohol er strengt forbudt og kan medføre politianmeldelse.

Ved overtrædelse af dette kodeks kan ”Regler om disciplinære foranstaltninger overfor de studerende ved Syddansk Universitet” finde anvendelse.

De enkelte studier kan, inden for rammerne af ovenstående alkohol- og rusmiddelpolitik, vælge at udarbejde egne retningslinjer.

Sidst opdateret: 05.10.2022