Skip to main content

Job og Karriere

 Læs mere om studiejob, praktik og projekter her

En kandidatuddannelse i samfundsfag, centralfag, giver adgang til jobfunktioner i både det offentlige og private erhvervsliv. Din faglige profil afhænger af, hvilket tilvalgsfag du vælger. Mange samfundsfagskandidater beskæftiger sig med undervisning og formidling. Det kan for eksempel være på gymnasierne, HHX, HTX eller VUC. Men også på seminarier, højskoler og videregående uddannelser er der behov for undervisere, der har læst samfundsfag.

Efter gymnasiereformen har der været stor efterspørgsel på gymnasielærere, der kan undervise i samfundsfag. Også i de kommende år forventes der at være et stort behov for kandidater med samfundsfag som følge af, at mange af de nuværende samfundsfagslærere går på pension.

Andre eksempler på områder og brancher, hvor samfundsfagskandidater finder beskæftigelse er

  • Offentlig forvaltning og administration i stat, regioner og kommuner
  • Internationale organisationer som EU og FN
  • Interesseorganisationer
  • Konsulentvirksomheder 
  • Medier og formidling

Hvad du kan blive til?

Lars Nørby Johansen er i dag formand for bestyrelsen for Syddansk Universitet. Han har
tidligere undervist og forsket på SDU og blev derefter topleder i dansk erhvervsliv.

Camilla Holmgaard Schmidt er adjunkt ved Faaborg Gymnasium, hvor hun underviser
i samfundsfag og erhvervsøkonomi. Camilla er kandidat fra Statskundskab på Syddansk
Universitet.

Lars Thøger Christensen er professor i strategisk kommunikation, og en af de førende
forskere på sit felt. Han har en ph.d. i kommunikation og marketing, og en kandidatuddannelse
i samfundsfag og historie fra Odense Universitet.

Bliv medlem af SDU Alumnet

Hold kontakten med hinanden og SDU gennem netværket for alumner. Du kan melde dig ind, mens du stadig studerer.

alumner

Studienævn for Statskundskab, Journalistik, Sociologi og Europæiske studier Syddansk Universitet

Sidst opdateret: 28.02.2024