Skip to main content

Vejlederkatalog for specialestuderende på Institut for Statskundskab SDU


Vejledning og ønsket om en specialevejleder
Valget af specialevejleder er for nogen lysende klart, mens det for andre kan være svært at vurdere, hvem der kunne være den rette. For at hjælpe dig lidt på vej, kan du i listerne nedenfor finde navnene på alle de forskere der et tilknyttet Institut for Statskundskab og som potentielt kan blive din specialevejleder. Listerne er inddelt i forskningsområder og ved at klikke på den enkelte forsker, føres du til deres forskningsprofil, hvor du kan finde information om deres forskningsområder. 

Kontakt altid en potentiel vejleder med din idé og hør om de vejleder dette semester, før du skriver vedkomne på specialekontrakten. Ikke alle forskere er aktive vejledere hvert semester, ligesom de kan have begrænset mulighed for at vejlede.

Du skal have indmeldt emne for dit speciale og evt. ønske om vejleder senest d. 2. juni/ 2. december gennem den elektroniske blanket.
Tildeling af vejleder
Studielederen tildeler specialevejlederne på baggrund af de indsendte ønsker. Her tages hensyn til de studerendes formulerede ønsker og interesser, men grundet forskernes begrænsede tid og kapacitet, er det ikke altid muligt at imødekomme alle studerendes ønsker. Det er derfor vigtigt, at du giver så præcis information som muligt ift., hvad du ønsker at skrive om (ift. emne, teori og metode), da det øger muligheden for at matche dig med den rette vejleder. Hvis du ingenting skriver i din indmeldelsesblanket, vil du få tildelt en tilfældig vejleder. 
Læg dog ikke al for stor betydning i, hvorvidt du får tildelt den ønskede vejleder. Oftest vil der være mere end én potentiel vejleder, og du bør i denne forbindelse huske, at den rette vejleder for dig ikke nødvendigvis er eksperten på det område, du skriver om. Den bedste vejleder er heller ikke nødvendigvis den mest populære vejleder. Det er mindst lige så vigtigt, at du forstår, hvad vejleder siger, og at vejleder har tid og lyst til at vejlede dig.

Du får besked om hvem du er blevet tildelt som specialevejleder d. 15. juni/15. december via din studentermail. Det er dit ansvar efterfølgende at kontakte vejlederen med henblik på at udarbejde en vejlederkontrakt inden d. 15. august/ 15. januar.

Sidst opdateret: 28.02.2024