Skip to main content

Velkomst fra de faglige vejledere

Velkomst fra De Faglige Vejledere

Hvis du på et tidspunkt skulle have brug for hjælp, vejledning, et godt råd eller bare nogle praktiske oplysninger, har Fakultetet ansat nogle ældre studerende som Faglige Vejledere.

Vi er ansat af universitetet til at stå til rådighed med vejledning, viderebringelse af erfaringer, praktisk hjælp og information eller blot en snak, hvis der er noget du er i tvivl om eller fortvivlet over. Vi er selv studerende og har derfor let ved at sætte os ind i din situation. Gennem vores viden om studierne og systemerne på universitetet, kan vi hjælpe dig med at løse nogle af de studiemæssige problemer, som kan opstå hen ad vejen. Hvis du har problemer er det meget vigtigt, at du hurtigt søger hjælp hos os, da muligheden for at hjælpe er størst i starten. Erfaringerne viser, at alt for mange studerende venter for længe med at søge råd og vejledning. Det kan gøre det vanskeligere at løse problemet.
Så brug os - vi er her for din skyld! 

Vil du vide noget mere om:

• Studiet
• Ansøgninger til studienævnet, f.eks. dispensationer og meritter
• Klagemuligheder og -frister
• Overbygningsuddannelser
• Udlandsophold
• Interne studieskift
• Alternative studieforløb f.eks. hvis man bliver forsinket

Så kan du kontakte os enten personligt i Studiekontakten eller på telefon 6550 3191 i træffetiderne, der angives her eller på tlf. 6550 3191. Derudover er det også muligt at sende os en e-mail via SPOC

 

Sidst opdateret: 13.10.2022