Skip to main content

Søg

Menu

Buddhisme


     

    Historie og udbredelse [top]

    Buddhismen er ca. 2500 år gammel og opstod i området ved Ganges-floden i det nordlige Indien. Buddhismen med dens ca. 315 mill. tilhængere er verdens 4. største religion.

    I modsætning til hinduismen har buddhismen en stifter, Siddharta Gotama (ca. 563-485 f.v.t.), søn af en fyrste fra Sakya-slægten. Hans lære må ses som både en forlængelse af og et brud med den hinduistiske tradition. Læren (dharma ) udsprang af den skelsættende oplysning Siddharta opnåede, da han var ca. 30 år gammel. Hans æresnavn "Buddha" betyder da også "Den Oplyste". Ligesom i hinduismen spiller forestillingen om genfødsel og om at alle handlinger har en konsekvens (karma ) en vigtig rolle for Buddha. Buddhas oplysning gav ham indsigt i midlet til at opnå befrielse fra genfødslerne kredsløb (samsara).

    Der er to overordnede retninger inden for buddhismen: Mahayana ("Det store Fartøj") og Hinayana ("Det lille Fartøj"). Mahayana udbredtes fra Indien nordover og østpå til Myanmar, Thailand, Cambodja, Indonesien, Kina, Japan og Korea, mens Hinayana via Sri Lanka kom til bl.a. Myanmar (Burma), Thailand og Cambodja.

    Mahayana rummer fortsat adskillige skoler og varianter, og én af dem, Vajrayana ("Diamantfartøjet") , regner - som navnet antyder - sig selv for et tredje "fartøj" på linje med Mahayana og Vajrayana. Derimod er der i dag kun én skole tilbage inden for Hinayana, nemlig Theravada ("De ældres Viisdom"), en skole, der fastholder, at dens version af buddhismen er den ældste og oprindelige.

    Buddhismen blev i slutningen af det første årtusinde e.v. t. stort set fordrevet fra Indien, og den har siden tilpasset sig de religioner og lokale traditioner, den har mødt på sin vej. Den er således - som de andre verdensreligioner - en særdeles flertydig og kompleks størrelse, og der er ofte store forskelle mellem munkenes levevis og forståelse af buddhismen og den folkelige buddhisme.

    Buddhismen er i dag dominerende eller markant placeret i følgende områder: Nepal, Kashmir, Bhutan (Mahayana, især i form af den såkaldte tantrisme; Sri Lanka (Hinayana); Tibet og Mongoliet (Lamaisme, en form af Vajrayana); Myanmar (Burma), Thailand, Cambodja, Laos (Hinayana); Vietnam (Mahayana); Kina, Korea, Japan (Mahayana).

    Også i Afrika og de vestlige samfund finder man buddhistiske menigheder, dels p.g.a. indvandring og mission, dels fordi de såkaldte New Age-bevægelser også er inspireret af buddhistiske forestillinger.

    Buddhisterne i Danmark er især indvandrere og flygtninge fra Vietnam, Thailand, Myanmar (Burma) og det øvrige Asien. Også mange kinesisk talende indvandreres forestillinger og religion rummer - uanset hvor i Asien de kommer fra - aspekter af buddhismen. Herudover er der naturligvis vesterlandske indvandrere og danskere, der er konverteret til buddhismen i deres hjemlande eller her i Danmark. Disse udøver for flertallets vedkommende en af de forskellige former for tibetansk buddhisme, der er kommet til landet med enkelte emigrerede eller flygtede tibetanske buddhister eller som en del af de mange såkaldte New Age- bevægelser. Alle tre hovedretninger inden for buddhismen er repræsenteret i Danmark i forskellige varianter.

    Antallet af buddhister i Danmark kendes ikke præcist. Blandt de ca. 5.000 mennesker i Danmark af vietnamesisk herkomst er der både katolikker og buddhister. I Vietnam var mahayana-buddhismen og dens folkelige varianter den største og dominerende religion, men med franskmændene kom den katolske kirke til landet.




    Forestillinger [top]

    På tværs af de forskellige retninger og skoler findes der nogle grundlæggende forestillinger, som et overvejende flertal af buddhister kan skrive under på. For det første er der den buddhistiske "trosbekendelse", kaldet "De tre Juveler" eller "tilflugterne".

    Den reciteres af buddhister over alt i verden og lyder:

        "Jeg tager (min) tilflugt
        - til Buddha,
        - til læren (dharma )
        - til munkeordenen (sangha )".

    Vajrayana- (tibetanske) buddhister føjer ofte hertil en "fjerde" tilflugt:

        - til lama (den personlige, oplyste lærer)

    Overordnet er de fleste buddhister også enige om, at :

        - alt er lidelse, og alle sansende væsener lider
        - alle væsener er underlagt samsara og karma
        - alting opstår betinget af noget andet og eksisterer kun i gensidig afhængighed
        - alting er forgængeligt

    Her som med hinduismen er det vigtigt at forstå, at den buddhistiske lære, uanset hvor filosofisk og spekulativ den end måtte synes, udgår fra konkrete erfaringer. Buddha selv og andre med ham har udviklet læren på baggrund af nogle grundlæggende erfaringer af på den ene side verdens og menneskets forgængelighed og på den anden side en virkelighed eller bevidsthedstilstand, der gennembryder eller ophæver forgængeligheden. Denne grundlæggende erfaring og tilstand er indeholdt i "oplysningen", og den er både udgangspunktet og målet for den buddhistiske lære og praksis. I dens fuldkomne form kaldes den nirvana .

    Når livet beskrives som lidelse, skyldes det altså den dobbelte erfaring af, at alt er forgængeligt, og at der samtidig findes en uforgængelig virkelighed eller bevidsthedstilstand, ofte karakteriseret som en tilstand af ubegrænset fryd og totalt fravær af lidelse.

    De største forhindringer på vejen frem mod "oplysningen" er livstørsten og uvidenheden. Livstørsten er begæret og driften mod ting, mennesker, ens eget liv - ja, hvad som helst. Uvidenheden er uvidenhed om, hvordan lidelsen opstår og kan bringes til ophør og uvidenhed om, at alle forestillinger om et "jeg" er forkerte. Selvet er en illusion. Ifølge buddhismen er "sjælen" eller "Jeg'et" en midlertidig kombination af karma og de elementer, som alt i verden er opbygget af.

    Det første skridt på vejen til befrielse er at erkende:

    De 4 ædle sandheder om lidelsen:

    1. Alt er lidelse (dukkha ), fordi alt er forgængeligt.
    2. Lidelsen opstår, fordi vi stræber efter noget illusorisk, som vi tror er varigt, og fordi vi er uvidende;.
    3. Lidelsen kan bringes til ophør (ved indsigt og ved at give afkald på stræben)
    4. Der er en vej ud af lidelsen, nemlig den såkaldte "ædle ottefoldige vej".

    Den ædle ottefoldige vej:

    1. Ret anskuelse, dvs. erkendelsen af de fire ædle sandheder,
    2. Ret sindelag, dvs. det modsatte af (det forkerte sindelag behersket) af begær, ond vilje og en voldelig mentalitet.
    3. Ret tale, det modsatte af forkert tale, dvs. løgn, løs snak og ukvemsord.
    4. Ret handlen, nemlig det modsatte af forkert handlen, dvs. drab, tyveri og et udsvævende liv.
    5. Ret vandel, det modsatte af forkert vandel, nemlig bedrageri, forførelse, sandsigeri, bondefangeri og åger.
    6. Ret stræben, det modsatte af forkert stræben, nemlig at leve uden "opmærksomhed",
    7. Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
    8. Ret fordybelse, en bevidsthedstilstand, hvor bevidstheden er tømt for indhold.

    Ret fordybelse bygger på den rette opmærksomhed, der giver bevidstheden et vist indhold, men kan samtidig være en meditationsteknik. Den går ud på gennem udviklingen af de såkaldte uendelighedsfølelser" (uendelig velvilje, medfølelse, mildhed) at komme frem til en ophøjet frihed fra nødvendigheden af at vurdere og dømme tilværelsen. Denne frihed og "sindsro" er tærskelen til befrielsen (nirvana ).

    Det afgørende religiøse mål er altså før eller senere helt at undgå karma -belastning. Eller positivt udtryk: at opnå befrielse og den højeste gennembrydende erkendelse. Menneskets egne handlinger og konsekvenserne af dem (karma ) bestemmer dets skæbne. Vejen til befrielse går for de fleste gennem et utal af eksistenser, hvor man langsomt forbedrer sin karma og muliggør et liv, hvor man (eventuelt som munk) helt kan hellige sig meditationen.



    Hinayana, Mahayana , Vajrayana

    For de fleste munke og lærde buddhister inden for Hinayana er Buddha primært et historisk væsen, et menneske. Han er hverken en gud eller et overmenneske. Han var og er noget særligt, fordi han som den første fandt vejen til befrielse fra karma og samsara. Han viste vejen til oplysningen, formulerede de grundlæggende dele af den buddhistiske lære (dharma ) og etablerede den buddhistiske munkeorden (sangha ). I Hinayana er Buddha så at sige lig Læren (Dharma ), og han æres og tilbedes som det store forbillede for alle buddhister.

    Ifølge Hinayana er (var) Buddha Sakyamuni den eneste Buddha i universet i den indeværende verdensperiode.

    I Mahayana derimod regner man med flere buddhaer i universet i samme verdensperiode: Buddha Sakyamuni var én af flere buddhaer i tiden og universet, nemlig den der var udset til at vise sig og spille lige netop den rolle på det bestemte tidspunkt i verdensforløbet.

    I Mahayana har man samtidig en forestilling om såkaldte bodhisattva 'er. En bodhisattva er én, der har opnået den fulde indsigt og kan bringe sig selv ud af samsara . Af medlidenhed og medfølelse med alle levende væsener afstår bodhisattva'en imidlertid fra at indgå i det absolutte nirvana for i stedet at hjælpe andre til oplysning og frelse ved at lade sig bevidst genføde. Ifølge visse Mahayanabuddhister og megen folkelig buddhisme kan en bodhisattva påtage sig andres lidelse og dårlige karma og også overføre sin egen gode karma til dem. En bodhisattva kan i de mange tidsaldre han skal igennem, førend han bliver en buddha, antage forskellige "legemer" og "tilstande" af menneskelig eller - set fra den ikke-oplystes synspunkt - "overnaturlig" art. En bodhisattva kan derfor tilbedes som mere end et forbillede, fordi en bodhisattva direkte kan hjælpe buddhisten til frelse. Der er flest mandlige bodhisattvaer, men der findes også en del kvindelige, og nogle af de kvindelige (f.eks. Kwannon/Guanyin) spiller en helt central rolle i visse former for Mahayanabuddhisme.

    Selv om buddhismen altså strengt taget ikke regner med guder, kan det i den folkelige buddhismes forestillingsverden og kult ofte være vanskeligt at skelne Sakyamuni Buddha, andre buddhaer og bodhisattvaer fra det vi normalt kalder guder. Samtidig indgår ikke - buddhistiske guder (f.eks. hinduistiske) i folketroen i mange buddhistiske lande. Lærde buddhister fastholder dog, at den afgørende forskel er, at disse guder i princippet er underordnet Buddha, fordi de ikke har nået nirvana , men er underkastet karma og samsara ligesom alle andre levende væsener.

    I Mahayanabuddhismen finder vi også en forestiling om den yderste virkelighed, der adskiller sig fra Hinayanas forestilling om, at alt er forgængeligt og kun eksisterer som del i en sammenhæng, at ingen fænomener er noget "i sig selv"; alle fænomener er " tomme". I Mahayanas teori og praksis antager denne erkendelse af den absolutte tomhed (sunyata ), eller rettere erfaringen af den yderste virkelighed, ofte en mere udpræget positiv valeur end det er tilfældet i Hinayana. "Tomheden" får så at sige "fylde". Denne yderste sandhed, tomheden, kaldes i mange tilfælde også "buddha-naturen", og det siges, at "buddha-naturen" i virkeligheden findes i alt.

    Her nærmer Mahayana sig visse hinduistiske forestillinger om, at der findes en altgennemtrængende guddommelig kraft, brahman , der også kan findes i det enkelte individ, og at målet er at blive ét med, at forsvinde op i denne altomfattende buddha-natur, der både findes i og udenfor mennesket.

    Vajrayana bygger på Mahayanas lære, men har derudover indarbejdet andre forestillinger samt særlige ritualer og former for meditation. Vajrayana har også indarbejdet en del ikke-buddhistiske guder, dæmoner og religiøs praksis og er stærkt påvirket af den såkaldte tantrisme, der har udviklet sig indenfor både hinduismen og buddhismen.

    En særlig national variant af Vajrayana er lamaismen, der i Tibet (og Mongoliet) har spillet og fortsat spiller en altdominerende rolle. Der er adskillige skoler og retninger indenfor den tibetanske buddhisme, men fælles for dem er bl.a. flg:

    Religiøse specialister og mestre, der alt efter erkendelsesniveau og uddannelse smykkes med ærestitler som f.eks. lama eller rinpoche , spiller en en central rolle, både for samfundet som helhed og for den enkelte. Lamaen fungerer som leder af ceremonier og ritualer og som åndelig vejleder for den enkelte buddhist. I visse tilfælde tillægges han en indsigt og erkendelse, der giver ham evnen til direkte at hjælpe andre til indsigt, enten gennem belæring eller på mirakuløs vis alene via sin tanke eller gennem handlinger, som man - ud fra det normale ikke-oplyste stade - opfatter som magiske og overnaturlige.

    I forlængelse af forestillingen om den oplyste mester har der udviklet sig en særlig forestilling om tulku'er, dvs. en slags levende bodhisatvaer. Det antages, at visse fuldt oplyste mestre bevidst kan lade sig genføde i en efterfølgende inkarnation, og man har udviklet faste metoder til at finde frem til og genkende en tulku. To af de største tulku'er - og dem, der er bedst kendt i Danmark - er Dalai Lama og Karmapa. Den nuværende Dalai Lama, der lever i eksil i det nordlige Indien, anses for at være i sin 14. bevidste inkarnation. Han er samtidig en legemligggørelse af den meget store og kendte bodhisattva Avolekitsvara.

    En anden central forestillling i den tibetanske buddhisme knytter sig også til reinkarnationslæren. De tibetanske buddhister regner med, at der findes en slags mellemtilstand (bardo ) mellem døden og genfødslen, og at den døde kan forberede sig på at komme igennem denne fase, ligesom han også kan få hjælp af de religiøse specialister og af de tekster, der beskriver denne tilstand. Herudover karakteriseres tibetansk buddhisme ved brugen af rituelle genstande ladet med symbolsk og magisk betydning, og både de såkaldte mantra 'er og mandala 'er ( lyde, ord og symbolske tegninger, der harmonerer med de kosmiske enegier og oplysningsplaner), bedemøller og bedekranse, spiller sammen med kultbilleder, religiøse malerier, billedtæpper (thangka 'er) en vigtig rolle i kulten og de daglige meditationsøvelser.




    Kulten [top]

    Ifølge buddhistisk opfattelse handler man ikke kun, når man udfører forskellige kropsbevægelser; man handler også ved at tale og ved at udvikle et bestemt sindelag. Hver "handling", gunstig eller ugunstig, præger mennesket i dets stræben efter befrielse. Derfor kan man med en vis ret sige, at "kult" i buddhismen omfatter alle de handlinger, tanker og bestræbelser af meditativ, etisk og traditionel rituel art, som en buddhist udøver og gør sig med henblik på at forbedre sin karma og i sidste ende tilintetgøre den.

    Ser vi på den "ædle ottefoldige vej", så rummer den jo også en beskrivelse af både etik og meditation. Derfor er overholdelsen af de etiske regler og meditation de typiske elementer i den buddhistiske religiøse praksis og kult, sådan som denne udøves af både munke og lægfolk.

    Kult i traditionel forstand, f.eks. ofre og bønner, findes imidlertid også over alt i den buddhistiske verden. Dels ofres der (med forskellige forestillinger om meningen med ofret og om modtageren) f.eks. blomster til Buddha- og bodhisattvastatuer og ikke-buddhistiske guder og dæmoner, dels ofres der især i de private hjem til forfædre. Meditation, bøn, hymner, messende lovprisning og recitation, er faste elementer i klostrets og templets liv og atmosfære.

    Ligesom i hinduismen og islam er det reglen (Kina og Tibet undtaget), at man ved besøg i klostrene tager fodtøjet af, inden man træder ind, uanset om man indtræder i templets kontor, meditationshal, gæsterum eller i egentligt indviede tempelrum. Meditationshallen, der ofte kan have en slags alterforhøjning med Buddha- og /eller bodhisattvastatuer, er som regel indrettet, så munkene kan sidde i meditation på særligt indrettede bænke. Når lægfolk kommer på besøg, medbringer de offergaver (blomster, frugt m.v.), og under samtalerne med munkene om læren (Dharma) eller andet, sidder man på gulvet foran munkene.

    Også i private hjem tager man som regel fodtøjet af, og de fleste buddhister har et alter med en eller flere små Buddhafigurer i deres private hjem. Også her ofres blomster og frugt. Alteret er normalt placeret i dagligstuen, hvorfor man ofte fremhæver, at denne stue er den "rene" stue.

    Både ved kulten i hjemmet og i templerne er det i visse lande almindeligt at lægfolk iklæder sig et løst klædestykke, en tynd kappe, således at de kun er iført én farve. Forklaringen er ofte, at tøjet - og hvad det skjuler eller fremhæver af kroppen - ikke skal virke distraherende på de omkringsstående.

    Forfædrekult har været en central del af folkereligionen i mange af de lande, hvor buddhismen udbredtes. I Kina var forfædrekulten samtidig en integreret del af den altdominerende kongfuzianisme og af daoismen, og mange kinesere i Danmark og andre steder er både buddhister og kongfuzianere.

    Når man betænker buddhismens fokusering på forbedring af ens egen og andres karma både for at opnå befrielse og for at sikre en så god genfødsel som muligt, bliver det forståeligt, hvorfor forestillinger og ritualer vedr. forfædre er blevet en vigtig del af buddhismen og den buddhistiske blandingsreligion, der findes i mange lande. Også selv om forestillinger om forfædresjæle eller -ånder strider mod den strikte Theravada-buddhistiske benægtelse af, at der findes en egentlig sjæl. I den tibetanske buddhisme har forestillingen om en "mellemtilstand" mellem den ene og den næste eksistens stor betydning, og netop i den sammenhæng bliver ritualer for den afdøde også vigtige.

    De efterlevende og munkene ærer og hjælper de afdøde via recitationer af skrifter, mantraer og andre ritualer. Der er således i visse templer (også i Danmark) ceremonier til ære for afdøde, og billeder af menighedens afdøde slægtninge kan i særlige perioder placeres ved siden af alteret og den centrale Buddha - eller bodhisattvafigur. Også i de private hjem har man indrettet en særlig "forfædrehylde" med tavler og billeder af slægtens afdøde. Også disse æres med ofre.



    Forskrifter: munke og lægfolk [top]

    Med til buddhistisk kult hører hele det buddhistiske munkevæsen og de forskrifter som munke , men også lægfolk skal bestræbe sig på at følge.

    Munkene (og de kvindelige munke:nonnerne) har underkastet sig et særligt regelsæt. Som munk forpligter man sig strengt over for buddhismens idealer om at give afkald på alt, der kan binde een til verden: familie, ejendom m.m.; ved at skabe de gunstigste vilkår for et moralsk liv og for meditation sigter man direkte mod oplysningen og befrielsen.

    Den fuldt indviede munk aflægger 250 løfter og skal følge 227 udspecificerede regler, oftest formuleret som undladelsesregler, som munken ved ordinationen aflægger løfte om at overholde. Overholdelsen af reglerne er samtidig asketiske øvelser.

    De 10 overordnede undladelsesregler, der også gælder for novicen, dvs. den, der går i lære som munk er, at man skal undgå: 1. drab, 2. tyveri, 3. seksualitet, 4. løgn, 5. alkohol, 6. sene måltider, 7. dans, musik og skuespil, 8. smykker, parfumer, vellugte, 9. luksuøse senge og 10. anvendelse af guld og sølv ( penge).

    En Hinayana-bhikku , dvs. mandlig munk (egentlig: "en, der modtager almisser"), er letgenkendelig på, at han er kronraget; kronragningen finder sted ved ordinationen. Desuden er han iført en særlig klædedragt, en gul eller gulbrun kåbe ( munkenes klædedragt varierer, afhængigt af retning, land og klima). I princippet har munke kun lov til at eje følgende: Tre stykker klædning, en skål til at modtage mad i, en si til at filtrere vand, en tandstik, en ragekniv, en nål, en stok og en vifte. Dette overholdes dog sjældent helt bogstaveligt; det afgørende er, at man lever så simpelt som muligt, så man bindes til så lidt som muligt.

    Indenfor Hinayana forlader munkene klostret tidligt om morgenen for at gå ud efter de almisser, som lægfolket forventes at give. I Vesten og også i Danmark er denne praksis tilpasset de lokale forhold: Tiggerrunden foretages f.eks. i de bydele og kvarterer, hvor munkenes landsmænd bor. Munkene fra klostret i Dragør tager således hver morgen en tidlig bus ind til Amagerbrogade, hvor de går deres runde til de thaier og andre sydøstasiatiske indvandrere, der bor der. Tilbage i klostret spiser man maden i løbet af formiddagen (det er forbudt at spise senere), hvorefter man helliger sig meditation og andre åndelige øvelser, samtaler med hinanden og besøgende om læren m.v.

    Enhver kan blive munk eller nonne, forudsat at han eller hun ikke er kriminel eller lider af en smitsom sygdom. Kastetilhørighed og køn spiller i princippet ingen rolle, og kvinders adgang til læren og skrifterne er den samme som mændenes. alligevel er der i de fleste buddhistiske samfund klare skel mellem munke og nonner. Munke går forrest i processioner, en nonne eller lægmand drikker ikke af samme kande som en munk etc.

    I dag er der ingen viede kvindelige munke i Hinayanalandene. En kvinde kan dog - som det sker også i de danske thai-buddhistiske klostersamfund - gå i kloster i en kortere periode. Hun underkaster sig så kun en del af reglerne og laver bl.a. mad til munkene, der ikke selv må tilberede maden.I Mahayana derimod findes der nonner, og f. eks. var en novicenonne tilknyttet de vietnamesiske Mahayanabuddhisters tempel i København i en periode i 1993.

    Det afgørende skel med hensyn til at opnå frelse går i og for sig ikke mellem mænd og kvinder, men mellem munke og lægfolk. Dette skel har dog i tidens løb og inden for de forskellige retninger været mere eller mindre absolut, og i den ældste buddhismes tid var der intet krav om, at man skulle være munk (bhikku ) eller nonne (bhiksuni ) for livstid.

    I vore dages Hinayana er det dog kun i Sydøstasien, bl.a. i Thailand og i visse af de klostersamfund, der er aflæggere af thailandsk buddhisme som f.eks. det thai-buddhistiske kloster i Stenløse , at man kan blive munk i en tidsbegrænset periode. Det er ikke ualmindeligt, heller ikke i Danmark, at unge mellem 7- 20 år går i kloster i et par uger .De får herved en forsmag på et evt. senere liv som novicemunk (og munk), og de får lejlighed til at vise respekt for det munkesamfund, som de ærer og værdsætter. Samtidig ærer de deres forældre ved at gå i kloster for en kortereperiode.

    Også de vietnamesiske buddhister i København har åbnet mulighed for at lægfolk kan få del i en smule af munkenes liv: Én gang om måneden kan lægfolk tage bolig i templet i ét døgn under ledelse af en ordineret munk, for på den måde at vinde god karma og muliggøre en kommende tilværelse som munk.

    Generelt er det imidlertid lægfolkets opgave at sørge for munkenes materielle underhold. Lægfolk skal bekende sig til "de tre juveler". En lægmand kan frivilligt påtage sig at følge samme ti undvigelsesregler som en novice, eller hvis han vil, kun de første otte. Som regel følger man kun fem, der ikke er formuleret som egentlige bud, men som løfter: Om at afholde sig fra at dræbe, stjæle, leve ukysk (have en dårlig "sexualmoral"), lyve og indtage rusmidler (alkoholiske drikke, euforiserende stoffer, narkotika).

    Det tredje løfte afviger fra munkenes, der kræver total afholdenhed. En lægmand behøver ikke love noget sådant, men han eller hun skal love f.eks. ikke at begå ægteskabsbrud.

    Naturligvis kan en lægmand pålægge sig selv total afholdenhed, og seks dage om måneden kan lægmanden pålægge sig selv faste, dvs. kun et måltid om dagen. Mange læge buddhister tilstræber at leve vegetarisk, dvs. uden kød og æg, men kun munke og nonner skal leve vegetarisk. I templet eller ved festlige sammenkomst i forbindelse med fester i templet indtager heller ikke lægfolk kød.

    Til lægmandens idéelle opførsel hører ikke kun det at afstå fra og undvige noget; aktive handlinger som f.eks. gavmildhed og venlighed, der i buddhismen opfattes som intimt forbundet med en voksende erkendelse af de fire ædle sandheder, er også påkrævet. Gavmildhed er naturligvis en handling, der også er gunstig for ens egen oplysning og frelse, men den fører ikke til forbedret karma, hvis den kun udøves med tanke på ens egen frelse. Det gælder om at handle uegennyttigt.




    Fester [top]

    I de forskellige buddhistiske lande er der et utal af fester. Nogle fejres i snæver tilknytning til klostrene, andre er mere folkelige. Festerne varierer i både antal og form fra retning til retning og fra land til land. Fællestræk ved fester, der fejres i templerne, er meditation, messende lovprisning og recitation, ofte benævnt med det engelske ord "chanting". De folkelige buddhistiske fester, der har indoptaget lokal folketro og festskik og foregår ude på gader og stræder, kan være meget livlige og ikke særlig ceremonielle.

    Den buddhistiske festkalender er en månekalender. Derfor udregnes tidspunkterne for festerne år for år. De forskellige retninger fejrer ikke festerne på samme tidspunkt og navnene for festerne er sjældent de samme. I Danmark fejres følgende fester af de fleste retninger:



    Fuld- og nymånefester

    Fuldmåne - og nymånedage giver generelt anledning til særlige ceremonier (f.eks. recitation af de 227 regler); ofte benytter lægfolk disse dage til at besøge klostret og templet og praktisere de 8 forskrifter.



    Buddhas fødsel, oplysning og død

    I følge de mest udbredte traditioner indenfor Theravadabuddismen fandt alle tre skelsættende begivenheder sted på samme dag. Derfor fejrer bl.a. thaibuddhister dem ved samme fest (Wesak/ Visaka Bucha), der afholdes ved fuldmåne i maj. Festen fejres med udsmykning af templet, lægfolk besøger templet og bringer ofre (gaver, mad og penge) til templet og munkene . Har templet et relikvieskrin ( stupa , dagopa ) kranses det med olie- eller smørlamper. Mahayanabuddhister fejrer de tre store begivenheder på forskellige dage. De største fester fejres til minde om Buddhas fødsel og oplysning.



    Buddhas fremlæggelse af Læren

    Fejres af Hinayana og Mahayana-buddhister til minde om Buddhas første fremlæggelse af Læren. Festen fejres typisk med meditation, blomsterofre, hymner, recitation m.v. I f.eks. det Thai-buddhistiske tempel i Dragør foretager munke og lægfolk også en rituel omkredsning af deres klosterbygning med lys i hænderne.



    Regntidens afslutning

    Fejres i Danmark bl.a. af Thai-buddhister (under navnet kathina ) og knytter sig til afslutningen på regntiden, hvor munkene traditionelt lukkede sig inde på ét sted for at meditere. Ved periodens afslutning kommer lægfolket så på besøg i templet for at ofre til munkene og klostret. Ofte medbringer de et såkaldt "Penge-træ", dvs. en potte med et træ behængt med penge og andre gaver. Det er også ved denne lejlighed, at lægfolket forsyner munkene med klæde til munkedragten.

    I Danmark, hvor der jo ikke er en separat regntid, er skikken med at besøge klostret og munkene for at give dem et "Penge-træ", ikke snævert knyttet til den traditionelle fest. F.eks. fejres nytåret både i klostret i Dragør og templet i Stenløse ved at lægfolk besøger munkene og overrækker dem "Penge-træer".



    Maka Bucha

    Fejres af Theravadabuddhister i Dragør og Stenløse til minde om dengang 1.250 fuldt oplyste munke (arahat 'er ), alle ordineret af Buddha selv, tilfældigt eller på "overnaturlig" vis traf sammen hos Buddha, der ved denne lejlighed for første gang fremmessede de 227 munkeregler.



    Rose-ceremonien

    De vietnamesiske buddhister i Danmark fejrer i august/september festen Le Vu Lan , "rose-ceremonien", en fest, der også kendes fra Kina, Japan og Korea. Man samles i templet for at afhjælpe en del af den dårlige karma, som afdøde og nulevende mødre har erhvervet sig. Festen tenderer mod samtidig at være en fest, hvor man generelt søger at knytte båndene mellem forældre (af begge køn) og børn. Navnet hænger sammen med, at man får en (papir-) rose af munken, en hvid for døde mødre (forældre) og en rød for endnu levende.

    Inden for visse retninger fejrer man desuden dagen for Buddhas nedstigen fra himlen og (i den tibetanske buddhisme) dagen for hans demonstration af magiske evner.



    Overgangsritualer [top]

    Munke, lamaer, tulkuer m.v. er religiøse specialister, der ikke kun bestræber sig på deres egen frelse, men også hjælper andre frem mod oplysning. Derfor træder de (og templerne) ofte i funktion i forbindelse med de afgørende overgange i lægfolkets liv. Dette selv om de ofte selv vil fremhæve, at begivenheder som fødsel, navngivning og ægteskab strengt taget ikke har nogen egentlig hellig status inden for buddhismen.



    Fødsel/navngivning.

    Lægfolk bringer ofte deres nyfødte til templet, hvor munkene afsynger hymner, messer m.v. og velsigner barnet. Til tider fremsiges på barnets vegne den buddhistiske "trosbekendelse", dvs. de tre tilflugter. Allerede ved denne lejlighed kan barnet modtage det såkaldte dharma - navn, dvs. det navn, der viser det er buddhist. Dharma-navnet kan man dog også få senere, i forbindelse med en slags "konfirmation", hvor man kommer til templet og selv fremsiger tilflugterne. Erhvervelsen af dharma-navnet har altså i modsætning til erhvervelsen af det almindelige borgerlige navn en religiøs betydning.

    I Tibet kan forældre bringe barnet til en lama, der klipper en lille tot hår af barnets isse og giver det et af sine egne navne. Herhjemme fortæller Lakha Lama fra Gelugpa-retningen, at han kun udfører disse handlinger, hvis barnet er tibetaner. Ellers nøjes han med at velsigne barnet.



    Vielse/ægteskab.

    Vielse foregår som regel i familiens kreds, men parret kan også gå til templet og lade sig velsigne af en munk eller lama.



    Død/begravelse.

    Også i forbindelse med død og begravelse træder munke til med hjælp og bønner, i forbindelse med dødens indtræden, ved begravelseshøjtideligheden, i de første dage (ofte de første 49) efter dødens indtræden og i forbindelse med mindedage for afdøde. Ligbrænding er den hyppigste begravelsesform i de buddhistiske lande, og i Danmark er det ikke ualmindeligt, at munke eller lamaer kaldes til krematoriet for at fremsige bønner ved en lille højtidelighed. En tibeansk-buddhistisk urnehal blev indviet og taget i brug på Bispebjerg kirkegård i København i 1995.

    I Tibet er der fire forskellige begravelsesformer: Legemet kan gives til gribbene, brændes, begraves eller mumificeres og anbringes i en stupa. En lama enten brændes eller mumificeres. I Danmark anbefaler de tibetanske buddhister, at man lader sig brænde og bruger det eksisterende system i Danmark. Tibetanske buddhister mener, at den afdøde kan leve videre i den såkaldte "hjertechakra" i op til tre dage efter dødens indtræden. Derfor kontakter man ofte en astrolog, der afgør, hvornår liget må flyttes og hvordan. Karakteristisk for den tibetanske buddhisme er dens forestillinger om en "mellemtilstand" (bardo ), hvor den dødes sjæl bevæger sig hen mod den næste inkarnation. Fra dødens indtræden og indtil 49 dage efter fremsiger man derfor bønner og udfører ritualer for at hjælpe den døde bedst muligt gennem bardo. I Danmark kan man mødes på 3. dagen efter døden for at hjælpe afdøde ved at bede og recitere; også på 49. dagen kan man mødes for at udføre de sidste afgørende ritualer og recitationer.

    Også blandt de vietnamesiske buddhister i Danmark fremhæves betydningen af, at en munk beder for afdøde i dagene efter døden, én gang hver uge i 7 uger og på den mindedag for afdøde, som man som regel holder de første 3 år efter døden.

    Hinayana - og Mahayana-munke kan på familiens vegne påtage sig at strø asken af afdøde ud i havet.



    Indvielsen til munk

    Det at blive munk er den vigtigste overgang for en buddhist. Man kanblive munk, fra man er 20 år gammel. Ceremonien varierer fra retning til retning og afhængigt af om det gælder indvielse af unge, der vil begynde som novicer, eller indvielse af novicer til egentlige munke. Der findes også (f.eks. i det Thai-buddhistiske center i Dragør) en mulighed for en slags "konfirmation", hvor personen, der ønsker at fremsige tilflugterne og aflægge løfte om at følge de første fem løfter, kan komme til templet og gøre det under ledelse af munken.



    Adresser [Top]

    Vietnamesisk buddhisme

    Vietnamesisk buddhisme tilhører primært Mahayana. De vietnamesiske buddhister i Danmark er overordnet organiseret i Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening, der har selvstændige afdelinger i de større byer.

    Der er to ordinerede munke samt en novice i Danmark. Munkene rejser rundt til de forskellige menigheder for at lede de ceremonier, der kræver en ordineret munk. Mens man i Vietnam som i de øvrige buddhistiske lande primært mødes ved ny- og fuldmåne, mødes man i Danmark nogle steder også lørdag eller søndag.

    Møderne i templerne består af messen, recitation, bøn m.v., og hvis en munk er til stede, gives der prædikener, dvs. udlægninger af de hellige skrifter og undervisning i Læren (Dharma). Templerne fungerer også som mødesteder, med social rådgivning fra ældre til yngre, undervisning af de unge i den buddhistiske lære samt spejderaktiviteter for børn og unge.

    KØBENHAVN
    Templet Lieu Quan
    Langagervej 54
    2500 Valby
    Kontaktperson: Doan Thi Doan-Trang, Gen. sekr. i Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening, Skolevej 52, 2630 Tåstrup. Tlf. 43 52 08 12
    Møde lørdage kl.12.00-16.00
    Antal deltagere: 30-100 (ved større fester ca. 150)

    Templet på Langagervej blev erhvervet i 1992 for indsamlede midler, og de medtagne bygninger sat i stand af menigheden selv. Statuen uden for tempelbygningen forestiller den meget folkekære kvindelige bodhisattva Quanyin (Kwannon), der også har en fremtrædende plads indendørs på templets alter, hvor Buddha, i skikkelse af en buddha-figur, som templet modtog som en gave fra buddhister i Lyon, troner i midten.

    I templet er der rum til overnattende gæster, bl.a. til ordinerede munke, en meditationshal, køkken, hobby- og undervisningsrum. I undervisningslokalerne står Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening i København for en ekstraundervisning i dansk og engelsk for vietnamesiske, men også andre, børn og unge.

    I København udgives bladet "Lærens Hjul", et medlemsblad for de vietnamesiske buddhister (på vietnamesisk). Foreningen er tilknyttet andre europæiske vietnamesisk- buddhistiske foreninger og får fra tid til anden besøg (fra Frankrig) af den øverste munk for de vietnamesiske buddhister i Europa.

    FYN
    Odense:
    Templet Van Hanh
    Killerupgade 5
    5220 Odense SØ
    Tlf. 66 15 57 69

    Kontakperson, formand for Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening i Odense, Nguyen Tich Khang, Hjulets Kvarter 32, 5220 Odense C. Tlf. 65 93 08 66

    møde: søndage (hver anden for voksne og hver anden for børn og unge). Antal deltagere: ca. 40-60 voksne og ca 20-30 børn og unge. Hver den 1. i måneden og på fuldmånedage fælles recitation kl. 18.30. v. større fester ca. 600 deltagere)

    JYLLAND
    Hjørring:
    Templet Giac Hai
    Skagensvej 89
    9800 Hjørring
    Kontaktperson: Le Van Bao, Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening, Ruggårdsvej 2, 9800 Hjørring. Tlf. 98 92 21 26
    Møde: Kontakt ovenstående for nærmere oplysninger

    Ålborg:

    Århus:
    Templet Quang Huong
    Havkærvej 88
    8381 Mundelstrup
    Tlf. 86 24 57 44
    Kontaktperson: Thich Minh Tanh (ordineret munk), samme adresse og telefon.
    Møde: Kontakt ovenstående for nærmere oplysninger

    Esbjerg:
    Den Vietnamesiske Buddhistiske Forening
    Strandbygade 46 A
    6700 Esbjerg
    Kontaktperson: formand Nguyen Van Chanh,
    Ulvevej 30 1.th.
    6715 Esbjerg N.
    Tlf. 75 15 64 62
    møde: på fuldmånedage samt den 1. i hver måned
    antal deltagere: 20-30 (ved større ceremonier ca 200 )



    Thai-buddhisme

    Den thailandske buddhisme tilhører Theravada-skolen, dvs. den eneste tiloversblevne skole indenfor Hinayana.

    De thai-buddhistiske meditationscentre, klostre og templer i Danmark er bemandet med thai-munke, der ofte har fået deres uddannelse i Thailand eller i thai-buddhistiske centre i Danmark og Europa. De besøgende er primært thaier, på gennemrejse eller indvandrere. Men også andre nationaliteter, koreanere, vietnamesere, kinesere samt danskere (ægtefæller og interesserede) benytter templerne.

    KØBENHAVN
    Dragør:
    Sunnataram Buddhist Meditation Center
    Rytterager 100
    2791 Dragør
    Tlf. 3294 25 22
    Kontaktperson: Abbed Phra Somsak Gandhasilo
    (evt. D. Kristiansen Tlf. 32 57 52 27

    Stedet er et kloster og meditationscenter. Det hører til en række af meditationscentre og klostre grundlagt af den både i Thailand og Europa meget populære thailandske munk og mester Phra Ajahn Yantra Amaro.

    Der er p.t. (januar 1999) 3 munke, men da de betjener thailændere i hele Skandinavien og Tyskland er de ofte bortrejst og templet derfor midlertidigt lukket. Thailændere bosat i Danmark og på visit ( Kastrup Lufthavn ligger tæt ved) kommer i templet for bede og meditere, og munkene udfører alle de ydelser og ritualer, som man normalt forventer af en munk (sml. ovenfor om overgangsritualer).

    "Sunnataram" betyder "stedet (ram), hvor tomheden (sunnata eller sunyata) praktiseres, dvs. stedet, hvor man gennem meditation søger frem mod oplysningen. Centret modtager gerne gæster , men interesserede opfordres til at kontakte centret på forhånd.

    SJÆLLAND
    Stenløse:
    Thai Buddhist Temple
    H.P.Hansensvej 3
    3660 Stenløse
    Tlf. 42 17 11 80
    Kontaktperson: Abbed Phra Soodthibongse Suddhivamso Bhikku

    Dette kloster med tilhørende tempel (en lille pavillion indviet af højtstående thai-munke fra Thailand) er mødested og center for Den (Thai-) Buddhistiske Forening i Danmark. Det er oprettet i 1990 med støtte fra Lionsklubben i Ganløse og med officiel anerkendelse fra den øverste munk i Thailand og fra den thailandske ambassade. Klostret har p.t. (januar 1999) 4 ordinerede munke. Det særligt indviede tempel (uposatha), hvor man foruden et alter med buddhastatuer har et af de typiske "Buddhas fodspor" i gulvet i midten, er det eneste sted foruden London, hvor thai-buddhister i Europa kan foretage en egentlig munkeordination. Abbeden er udsendt specielt fra Thailand med henblik på at styrke buddhismen blandt de herboende thaier. Der er foretaget ordination af mere end 20 munke de seneste siden klostrets grundlæggelse.

    Klostret fungerer som mødested for thaier i Danmark, men også fra Sverige, Norge og Nord-Tyskland kommer der besøgende. Ud over religiøse aktiviteter har man sociale og sportslige arrangementer for både unge og ældre. Af hensyn til de kinesiske buddhister, der besøger templet, har man i tilknytning til meditationshallen bygget et særligt rum, hvor der er opstillet en statue af den kinesiske kvindelige boddhisattva, Guanyin (= Kuannon=Quanyin). Her ofres mad og drikke, blomster og frugt.

    I klostret i Stenløse har man forsøgt at følge den thailandske skik med at man blive munk for en kortere periode. Templet har et fast dagligt program for munkene. Gæster er velkomne i weekends efter kl. 10.30, bedst efter forudgående aftale.



    Tibetansk buddhisme

    De fire førende skoler i den tibetanske buddhisme er alle repræsenteret I Danmark. Det drejer sig om Karma Kadjy-skolen, Gelugpa-skolen, Sakya- og Nyingmaba - skolen. I ingen af dem er majoriteten af medlemmer indvandrere eller flygtninge, men både i Kadjy- og Gelugpacentrene kommer der indvandrere og flygtninge, især vesterlændinge og tibetanere.

    Der er andre tibetansk buddhistiske grupper og centre end de her nævnte, men de færreste besøges af et større antal indvandrere eller flygtninge. Vi henviser til de enkelte centre samt til Buddhistisk Forum for oplysninger desangående.

    KØBENHAVN
    Buddhistisk Center København (Karma Kadjy-Skolen)
    Svanemøllevej 54-56
    2900 Hellerup
    Tlf. 39 29 27 11
    Fax 39 29 57 33
    E-mail: kdl-cph@post1.tele.dk
    www.buddha.dk
    Kontaktpersoner: Leif Andersen og Eva Jespersen

    Centret er et af de ældste i Danmark for den tibetanske buddhisme. Den danske buddhist Ole Nydahl spiller en fremtrædende rolle. Han fungerer som lama og leder, bl.a. med anerkendt ret til at vie.

    Karmapa Trust
    Badensgade 17
    2300 København S
    Tlf.og fax:32 59 50 88
    www.tibet.dk/karmapa_trust
    Kontaktperson: Ole Nordstrøm Tlf. 32 59 15 44, e-mail ok.nord@heaven.dk

    De fleste tibetansk - buddhistiske grupper; Dalai Lama og også de kinesiske myndigheder anerkendte i 1993 en ny Karmapa, den 17. inkarnation i rækken, men visse grupper, deriblandt Ole Nydahls i Hellerup, nægtede at anerkende ham. Striden førte til en splittelse, og en gruppe dannede deres eget trossamfund, Karmapa Trust. Også her kommer der tibetanere i eksil. Der er knyttet en uddannet lama til Karmapa Trust og denne har fået vielsestilladelse. På adressen og stedet, der bærer navnet Sangye Tashi Ling "Buddhas lykkebringende sted", findes også en butik.

    Meditationer afholdes jævnligt. Kontakt Ole Nordstrøm (se ovenfor) for oplysninger om tid og sted.

    Lakha Huset v/ T.D.Lakha Lama
    Niels Bohrs Allé 21
    2860 Søborg
    Tlf. 39 56 34 42
    Kontaktperson: T.D. Lakha Lama 39 56 34 42

    Den anden store skole i den tibetanske buddhisme, Gelugpa, har sit eget center koncentreret om T.D. Lakha Lama (også kaldet Lakha Tulku eller Lakha Rinpoche). Lakha Lama har en 30-årig religiøs uddannelse bag sig og er lama for ca. 100.000 mennesker i Østtibet. Han måtte flygte i 1959 og var en tid medlem af den tibetanske eksil-regering, før han kom til Danmark.

    Oplysning om meditation, foredrag og kurser på anførte tlf.nummer

    Tarab Instituttet Danmark
    Hørsholm Kongevej 40
    2970 Hørsholm
    Tlf/fax: 45 76 00 44
    Kontaktperson: Lene Handberg, samme adresse og telefon

    Tarab Instituttet blev etableret i Tibet i 1600-tallet af Tarab Lama og fortsattes siden af Tarab tulku'erne indtil den kinesiske besættelse af Tibet i 1959. I 1988 etablerede Tarab Tulku XI Tarab Instituttet - Danmark, senere ligeledes i Belgien, tyskland, Østrig og Ungarn. Institutionens formål er undervisning, uddannelse og forskning i tibetansk filosofi, psykologi og psykoterapi på basis af tibetansk buddhistisk teori og praksis videreudviklet af Tarab Tulku. Tarab Tulku er forskningsbibliotekar på Det kgl. Bibliotek og lektor i tibetansk v. Københavns Universitet.

    Møde: Første onsdag i hver måned kl. 20.00

    SJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTER
    Søllested
    Buddhistisk Center Lolland (Karma Thjø Phel Ling)
    Korterupvej 21
    4920 Søllested
    Tlf. 53 91 60 97
    Fax 53 91 60 96

    Centret er et tilbagetræknings-og kursuscenter under Karma Kadjy Skolen

    JYLLAND
    Buddhistisk Center Jylland
    Korsholmvej 178
    9631 Gedsted
    Tlf. 98 64 56 55
    Fax 98 64 56 99
    E-mail: jylland@post12.tele.dk
    Centret hører under Karma Kadjy Skolen



    ØVRIGE

    Thich Nhat Hanh er en berømt vietnamesisk munk, der driver et tempel og meditationscenter i Frankrig. Hans lære og meditationsmetoder er kendt langt ud over buddhistiske kredse. Thich Nhat Hanh lærer tolerance og udstrakt åbenhed over for andre religioner og ikke-religiøse mennesker. Thich Nhat Hanh har også "disciple" i Danmark, og der er dannet nogle grupper/samfund (sangha'er), der praktiserer hans form for meditation og buddhisme. Disse grupper er åbne for henvendelse fra andre end etniske danskere, der ønsker at meditere og udveksle erfaringer med ligesindede. Sangha'erne udsender et nyhedsbrev, Dharma, 3 gange årligt.

    Kontaktpersoner:
    Jørgen Hannibal, Vinkelvej 16 C, 3200 Helsinge, Tlf./Fax 48 79 62 88
    Lisa Vorsig, Fjordgårdsvej 19, 4750 Lundby, Tlf. 55 36 60 74, Fax 55 36 60 77, e-mail: Now@post.tele.dk

    Buddhistisk Forum
    Sekretær Lisbeth Lundbye
    Tjørnegade 5, st.th.
    2200 Kbh. N
    Tlf. 35374902

    Budhistisk Forum fungerer som koordinator for buddhistiske grupper i Danmark, udgiver bladet "Buddhistisk Forum" og arrangerer møder og foredrag.


    Sidst opdateret: 02.11.2023