Skip to main content

Førsteårsprøven

Inden for det første studieår skal du bestå førsteårsprøvens eksamener for at fortsætte på uddannelsen. Hvis du ikke består førsteårsprøven inden for fristen, vil du få en besked om, at du bliver udmeldt af uddannelsen. 

 

Hvis du dumper fag i førsteårsprøven

Det er vigtigt, at du fokuserer på at bestå førsteårsprøven inden for fristen. Hvis du dumper et fag, der indgår i førsteårsprøven, skal du sørge for at blive tilmeldt eksamen igen. Du er selv ansvarlig for at tilmelde dig reeksamen.

 

Nogle af førsteårsprøvens fag ligger på 1. semester. Andre ligger på 2. semester. Du har 3 forsøg til at bestå førsteårsprøvekurser på 1. semester, men kun 2 forsøg til at bestå 2. semesters førsteårsprøvekurser.

 

Kurser som indgår i førsteårsprøven Antal forsøg   Første eksamen  2. eksamensforsøg  3. eksamensforsøg
 1. semester (efterårskurser)  3  December eller januar  Februar  August
 2. semester (forårskurser)  2  Maj eller juni  August  -

Tidspunkterne her er kun vejledende. Sørg altid for at holde dig opdateret om det konkrete eksamenstidspunkt i eksamensplanen og på itslearning.

 

Hvis det ikke går som forventet 

Du kan søge om  dispensation til at få udsat tidspunktet for, hvornår prøven skal være bestået. For at søge dispensation skal du have usædvanlige forhold, som har betydet, at du ikke har mulighed for at bestå prøven inden for fristen.

 

Lav en individuel studieplan

Inden du sender ansøgningen skal du skabe dig et overblik over, hvornår du forventer at have bestået førsteårsprøven. Det kan du gøre ved at lave en individuel studieplan.

 
Har du spørgsmål? Kontakt de faglige vejledere

Kontakt de faglige vejledere

Sidst opdateret: 21.02.2024