Skip to main content

Jane Ebsen Morthost

Forskningsområde

Jeg arbejder på projekter finansieret af Miljøstyrelsen via Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos), som er et tværfagligt center med formålet at opbygge viden om hormonforstyrrende stoffers effekter på mennesker og miljø, og at vejlede myndighederne i deres forebyggende arbejde på området.

Tidligere har jeg arbejdet med kønshormoner og hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker reproduktion hos især fisk og muslinger. Projekterne har bidraget til udviklingen af internationalt anerkendte testmetoder (OECD guidelines) for hormonforstyrrende stoffer.

De seneste år er der kommet øget fokus på skjoldbruskkirtelhormoner (thyreoidea-hormoner) og hvordan hormonforstyrrende stoffer kan påvirke dette hormonsystem, som bl.a. er essentielt for vækst, hjerneudvikling og opretholdelse af et normalt stofskifte. Derfor omhandler mine nye projekter udvikling af testmetoder og -guidelines til at afsløre stoffer med effekt på thyreoidea-hormonerne og samtidig forsøge at optimere forsøgsdesignet, så antallet af forsøgsdyr kan reduceres.

Frøernes metamorfose (overgangen fra haletudse til frø) er bl.a. reguleret af thyreoidea-hormoner og derfor er frøer velegnede til at undersøge effekter af thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer, men vi forsøger også at finde lignende følsomme endpoints hos zebrafisk, som allerede anvendes til at teste stoffer med effekter på kønshormonerne, så de samme dyr kan bruges til at undersøge flere forskellige slags effekter, og dermed kan antallet af forsøgsdyr reduceres, hvilket er højt prioriteret i EU's kemikalielovgivning (REACH).

Kontakt Jane Ebsen Morthorst

Nøgleord

  • Hormonforstyrrende stoffer
  • OECD test guidelines
  • Fisk, padder og muslinger
  • Reproduktion
  • Histologi
  • Interse
  • Biomarkører
  • Lægemidler

Eksempler på tidligere bachelor- og specialeprojekter

  • Morfologiske endpoints i larvestadiet af zebrafisk (Danio rerio) efter eksponering for thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer (praktisk specialeprojekt, 2018)
  • The effects of endocrine disrupting substances on wild caught brown trout (praktisk specialeprojekt, 2017)
  • Development and improvement of biomarkers in mollusks: Investigation of intersex and yolk protein levels (praktisk specialeprojekt, 2016)
  • Intersex or parasites in the clam peppery furrow shell (Scrobicularia plana)? (praktisk bachelorprojekt, 2018)
  • Affaldssortering - motivation, virkemidler og ændring i praksis (praktisk bachelorprojekt i formidling, 2017)
  • Børnevaccinationer og følgesygdomme (litteraturstudie, bachelorprojekt, 2017)
  • Selective serotonin reuptake inhibitors’ (SSRI) - virkningsmekanismer og bivirkninger hos mennesker (litteraturstudie, bachelorprojekt, 2017)
  • Blommeproteinsyntesen som biomarkør hos muslinger (praktisk bachelorprojekt, 2016)
  • Hormonforstyrrende stoffer og lægemidlers indflydelse på udvikling af metabolisk syndrom hos voksne mennesker (litteraturstudie, bachelorprojekt, 2016)
  • Effekter af smertestillende håndkøbsmedicin på fosterudviklingen (litteraturstudie, bachelorprojekt, 2014)

Mulige/kommende bachelor- og specialeprojekter

  • Histologisk undersøgelse af skjoldbruskkirtlen hos padder og fisk efter eksponering for thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer (2018-2021)
  • Udvikling af testmetoder og endpoints for thyreoidea-hormonforstyrrende stoffer hos zebrafisklarver (2018-2021)
  • Intersex hos muslinger
  • Formidlingsprojekter vedr for eksempel affald og plastik

Studievejlederne Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 4387

Sidst opdateret: 10.08.2023