Hvor ofte udskifter du din iPhone? Kunne du finde på at købe en brugt? Hvor går grænsen for, hvad du kan gå med til at købe brugt?
Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev stillet under aftenens debat hos Young Discussions d. 25. april. Her deltog syv studerende samt Søren Jensen fra Institut for Teknologi og Innovation.
Emnet var ”Repair revolution” og diskussionen kredsede sig både om økonomiske og bæredygtige perspektiver. Derudover blev spørgsmålet vedrørende rettigheder også drøftet.
Et spørgsmål om økonomi
Til aftenens debat var der stor enighed om, at flere produkter i dag bliver produceret så billigt, at det faktisk er dyrere at få dem repareret end at købe et nyt produkt. En nærighed, der får mange til at købe splinternye produkter, selvom de gamle måske kunne holde et par år mere. En af aftenens deltagere pointerede i den forbindelse, at der kan være forskel på, hvilke produkter vi vælger at reparere. Her blev en gammel printer sat op imod et vintageur, hvor sidstnævntes alder skaber mere værdi, mens førstnævnte måske snarere mister værdi.
Der blev i den forbindelse også argumenteret for, at spørgsmålet om, hvorvidt man reparerer eller køber nyt, er et spørgsmål om personlig økonomi. Afhængig af ens privatøkonomi er der eksempler på mennesker, der af økonomiske årsager har større tilbøjelighed til at reparere end at købe nyt og omvendt.
Retten til at reparere
Hvem har retten til at reparere? Skal man gå til et autoriseret værksted? Er det forskel på om det er en bil eller en iPhone?
Nogle af disse tanker blev også drøftet i løbet af aftenen. For hvor går grænsen? En af deltagerne pointerede, at det måske fortsat er mere niche at reparere en iPhone end det er at reparere en bil. Automekanikere og autoværksteder er ikke nye fænomener, hvor elektronik sammenlignet med biler endnu er forholdsvist nyt.
Det blev derudover også pointeret, at retten til garanti mistes, hvis man som privatperson selv reparerer sit produkt. De fleste produkter har to års garanti, hvor man som forbruger kan få repareret sit produkt gratis hos forhandleren eller virksomheden. Vælger man selv at reparere frafalder denne garanti og førnævnte forhandler eller virksomhed kan derfor ikke stå til ansvar for eventuelle efterfølgende skader eller problemer.
Under aftenens debat talte deltagerne også om, at der ikke eksisterer en økonomisk interesse i, at alle lærer at reparere. Hvis alle kunne reparere sine egne produkter, ville der 1) ikke være et marked for nye produkter og 2) eksistere et marked for værksteder. Mange virksomheder og jobs ville altså gå tabt, hvis alle kunne og havde lyst til at reparere selv.
Ingen konsekvens ved at smide ud
I løbet af aftenen var der enighed om, at det generelt er lettere at købe nyt, end det er at reparere eller skille sig af med sine produkter på bæredygtig vis.
En af deltagerne argumenterede for, at en af grundende hertil blandt andet kan forklares ved, at det ikke koster penge at smide ud også, selvom det kan have en konsekvens for klimaet. Her blev det også pointeret, at folk potentielt ville finde ulovlige måder at skille sig af med sine produkter på, hvis der lå en udgift i forbindelse med at smide ud.
Andre pointer og vinkler fra aftenens debat
Foruden ovenstående diskuterede deltagerne også Apple som virksomhed. Det er nemlig i nogle firmaers interesse, at forbrugere skal købe nyt af deres produkter ca. hvert 2. år. En af disse virksomheder er Apple, der blandt andet har fået kritik for, at deres produkter pr. automatik forringes efter et par års forbrug, og at det ikke er alle iPhone-modeller, der kan tilgå de nyeste opdateringer og applikationer.
Her pointerede flere deltagere, at der kan eksistere en række subjektive årsager til, hvorfor man som forbruger fortsat vælger at benytte sig af Apples produkter. Det kan blandt andet skyldes:
- Apples økosystem, som gør det let at gemme sine filer og tilgå dem flere steder fra
- Apples design, der for mange er let at tilgå og brugervenligt
- Et spørgsmål om status
En af aftenens deltagere pointerede også, at forbrugere er med til at bestemme, hvilke firmaer der står forrest i konkurrencen, hvad angår teknologi og bæredygtighed. Her indgik spørgsmålet om, hvad firmaer selv kan gøre, så de påvirker andre firmaer til at blive mere bæredygtige?
Verdenen svømmer i patentansøgninger
Foruden spørgsmålet om retten til at reparere og de økonomiske samt bæredygtige overvejelser dette indebærer, talte aftenens deltagere også om patenter. Verdenen svømmer nemlig i patentansøgninger og det kan i nogle situationer være svært at finde ud af, hvem der har den egentlige ret til visse produkter.
Deltagerne talte om, at der kan være en gråzone i, hvornår nogle har stjålet andres idé og kommenterede derfor i den forbindelse på vigtigheden af Apples logo, som er et af verdens mest genkendelige logoer.
Patenter bruges nemlig til sikre en virksomheds eneret til erhvervsmæssigt at udnytte en opfindelse og dermed forbyde andre producere, sælge eller importere ens opfindelse i de lande, hvor patentet dækker.
Kommer vidt omkring
Selvom emnet for debataftenen er sat på forhånd og her var ”Repair revolution”, så kommer deltagerne altså vidt omkring. Alle perspektiver kredser sig dog om det overordnede emne, der danner rammen for aftenen. Centralt fra aftenen står, at deltagerne ikke søgte at finde en løsning på de problemer, der kan opstå inden for spørgsmålet om retten til at reparere eller patenter – i stedet lå fokus på at diskutere de mange perspektiver, der eksisterer og samtidig inddrage eksempler på, hvordan deltagerne ved, at den gængse holdning er i forskellige lande.
Debataftenerne hos Young Discussions er altså et åbent forum, hvor studerende kan ytre deres holdninger og perspektiver om diverse emner, der på en eller anden måde alle kredser sig om bæredygtighed.
Artiklen her er skrevet ud fra et referat taget fra debataftenen d. 25. april, så det er altså deltagernes egne ord, perspektiver og holdninger, der kommer til udtryk.