Vi benytter os alle på en eller anden måde af streamingtjenester. Netflix, Spotify, HBO Max, Viaplay, TV2 Play, Mofibo Apple Music, etc. Det at bruge streamingtjenester kan på nogle måder virke mere bæredygtigt end eksempelvis CD’er, DVD’er, LP’er og fysiske bøger, da vi slipper for emballage og dermed en masse produktionsomkostninger og effekterne heraf. Det er dog ikke sandheden, da streamingtjenester udleder store mængder af CO2, hvorfor konklusionen til aftenens debat mest af alt lød: Vi skal sænke vores internetforbrug og brug af streamingtjenester, og det er ikke nødvendigvis ”bedre” og mere avanceret teknologi, der er løsningen.
Digitalt forbrug – de grove tal
Som en indledning til aftenens emne blev deltagerne præsenteret for en række tal, der viser, at digitalt forbrug mere eller mindre er lige så skidt for klimaet som eksemplerne ovenfor.
Præsentationen viste, at…
… En Google-søgning svarer til at køre 6km i bil
… En times streaming svarer til at køre 300m i bil
… Kommunikationsteknologier producerer omkring 300 megatons CO2-ækvivalenter
… Omkring 80% af vores dataforbrug kommer fra streamingtjenester
Det blev samtidig pointeret, at…
… Det selvfølgelig afhænger af, hvilken enhed man benytter sig af (fx mobil, tablet, computer eller fjernsyn)
… Hvilken type forbindelse man bruger (fibernet, DSL-bredbånd, 3G, 4G eller 5G)
… Hvor energien kommer fra (atomkraftværker, kul eller vedvarende)
Hvad kan vi gøre?
Under debataftenen diskuterede deltagerne, hvordan vi bedst muligt kan sænke vores forbrug af digitale medier, men også hvilken effekt på klimaet vores forbrug vil have.
Under den indledende præsentation blev deltagerne også introduceret for nogle løsningsforslag:
… Deaktiver automatisk afspilning på streamingtjenester
… Erstat YouTube med eksempelvis Spotify
… Sænk videokvaliteten på for eksempel YouTube
… Download de sange, man hører ofte – og download via WiFi
… Deaktiver/afinstaller unødvendige opdateringer og ubrugte apps
Er større altid bedre?
Der er to ting deltagerne var enige om:
1) Hvis al energi stammede fra bæredygtige kilder, så ville vi slet ikke have det her problem.
2) Det ville gøre en stor forskel, hvis alle benyttede sig af 5G fremfor 3G.
I forhold til det sidste punkt pointerede deltagerne dog, at mange af vores enheder ikke er i stand til at benytte sig af 5G, men også at problemet ikke ville blive, hvis vi alle gik ud og købte nye enheder.
Derudover diskuterede deltagerne følgende spørgsmål: Eer større altid bedre?
Det korte svar er nej, men hvorfor?
I løbet af debataftenen drøftede deltagerne, at avanceret teknologi ikke altid er svaret på vores problemer, eftersom hurtigere forbindelser blot vil få os til at streame endnu mere.
Ovenstående holdning stammer af (fra?), at det er, hvad man har erfaret ved effektiviseringen af biler. Jo mere effektiv en bil er, jo større af vores forbrug af den.
En af deltagerne spurgte i den forbindelse ind til, hvad dette ”større” er, når det kommer til internettet, og om der overhovedet eksisterer et punkt, hvor internettet ikke kan blive større? Her opstod der en konsensus om, at internettet ikke har et loft og mængden af internetforbrug udelukkende vil øge de kommende år.
Deltagerne forklarede eksempelvis at det kun er et spørgsmål om tid, før alt er forbundet til internettet (køleskabe, biler, huse, etc.), og at vi på et tidspunkt ikke længere kun kan mødes virtuelt gennem kamera, men også gennem Virtual Reality, hvilket producerer enorme mængder af energi og data – langt mere, end vi allerede producerer i dag.
Derfor konkluderede aftenens deltagere, at bedre teknologi ikke nødvendigvis er løsningen på problemet.
Økonomien spiller også en rolle
I løbet af aftenen blev økonomien også diskuteret, hvilket både indebar virksomheders økonomi, men også forbrugerens privatøkonomi. For hvilke muligheder har man som forbruger, hvis man har et ønske om at sænke sit CO2-aftryk?
Deltagerne drøftede blandt andet muligheden for Premium-abonnementer, som flere streamingtjenester tilbyder. Disse abonnementer tillader typisk brugeren at streame offline, hvilket som udgangspunkt er mere bæredygtigt.
Alligevel koster Premium-abonnementer typisk et månedligt beløb, hvilket kan afholde nogle fra at gøre brug af det. På den måde bliver den bæredygtige løsning samtidig den dyre løsning, hvilket deltagerne fremlagde som en ærgerlig kendsgerning.
Derudover kan det være svært at få adgang til gamle profiler på diverse streamingtjenester (fx gamle YouTube-profiler, gamle e-mails, etc.), som ikke længere er i brug. Disse profiler optager også en del data, hvorfor deltagerne foreslår, at der burde indføres en regel om de-aktivering efter en bestemt periode af inaktivitet.
Den individuelles adfærd og ansvar
Øverst på listen fremhæver deltagerne, at en årsagsforklaring på, hvorfor forbrugerne streamer så meget, er en mangel på viden omkring, hvor meget streaming udleder.
I modsætning til bilers tydelige CO2-udledning, så er internetforbrug og streamingtjeneste usynligt.
Deltagerne pointerer, at de fleste forbrugere med stor sandsynlighed ikke ved, hvor meget data deres adfærd genererer. Aftenens deltagere forklarer, at det blandt andet kan skyldes, at det ikke er et lige så følelsesmæssigt betændt emne som eksempelvis kødindtag og madvaner.
Derudover får vi ofte fortalt, hvor meget vores dataforbrug påvirker klimaet gennem tal, hvilket mange ikke anser som værende håndgribeligt eller spændende. Derfor foreslår deltagerne, at der kan ske en større forandring ved at komme med bud på, hvordan forbrugerne kan mindske deres CO2-udledning og forbrug.
Som en interessant twist til aftenens debat, diskuterede deltagerne, om de selv er villige til at reducere deres internetforbrug. Her bekendte alle deltagerne, at det var de ikke, selvom de alle anser sig selv som klimaaktivisterne.
Derfor blev deltagerne enige om at udfordre sig selv og overveje deres internetforbrug samt rydde op på de platforme, hvor det var muligt. En af deltagerne fik eksempelvis slettet 9000 mails på en inaktiv bruger og samtidig lukket flere ubrugte profiler på flere platforme.
Artiklen her er skrevet ud fra et referat taget fra debataftenen d. 14. marts 2022, så det er altså deltagernes egne ord, perspektiver og holdninger, der kommer til udtryk.