GHG-protokollen opstod ud fra behovet for at hjælpe lande, virksomheder og offentlige institutioner med at redegøre for, rapportere og nedbringe drivhusgasser. Det er i dag en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre universiteter i Danmark og verden over.
GHG-protokollen anvender tre scopes. Målsætningen om en reduktion på 57% i 2030 sammenlignet med 2018 gælder de emissioner, som vi er sikre på, at vi kan opgøre og kvantificere, De omfatter altså dem, der i GHG-protokollen hører under scope 1 og 2 samt dele af scope 3.
Scope 1 er den direkte udledning fra SDU’s matrikler fra fx egen varmeproduktion, udledning af drivhusgasser fra egne laboratorier, kørsel i SDU’s tjenestekøretøjer og ansattes kørsel i egne biler i arbejdstiden (dvs. ikke pendling til og fra arbejde).
Scope 2 er den indirekte udledning forårsaget af elektricitet og varme indkøbt og forbrugt af SDU. Scope 1 og 2 inkluderes til fulde.
Scope 3 er udledning relateret til SDU’s indkøb, anvendelse og bortskaffelse af varer og tjenesteydelser (værdikæden). Scope 3 omfatter på nuværende tidspunkt arbejdsrelaterede flyrejser, togrejser og taxikørsel. I takt med, at universitetet får bedre indsigt i klimaaftrykket fra forskellige kilder i scope 3, kan der være behov for også at definere mål og indsatser for øvrige områder i scope 3.
SDU deltager i et tværsektorielt samarbejde med de øvrige danske universiteter med fokus på at udvikle fælles ramme for klimaregnskaber for universiteter.