Poesi, performance og plantemennesker - Årets Væredytighedskonference brød med normerne

Kaffe i koppen, notesbogen i hånden og en dag fyldt med slideshows og oplæg fra diverse professorer. Lyder det bekendt? Det er nemlig den traditionelle opskrift på en dag i konferencens tegn. Til årets Væredygtighedskonference, der blev afholdt på SDU d. 21/1, prøvede lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation Anders Hougaard dog noget helt andet af:

”Vi havde en ambition om at forsøge at bryde med formerne”.

Konferenceprogrammet var nemlig præget af indslag, der brød med manges forventninger til en klassisk konference. Ikke nok med, at deltagerne kunne deltage i sessionerne ’samfundspoesi’, så prægede en kunstinstallation Campustorvet i dagens pauser. Konferencegæsterne var dermed garanteret at få kaffen galt i halsen, når de ekstraordinære gæster indtog torvet.

”Som akademikere kender vi den der konferenceform – vi kender den ud og ind, vi ved lige præcis, hvad der skal foregå” fortæller Anders Hougaard og tilføjer:

”Det har været en bestræbelse i dét at løsne op for formerne, gøre det mere involverende, give folk noget mere, der kunne give dem en oplevelse, end nogle slides eller et oplæg”.

Et plantemenneske kom marcherende 

Anders Hougaard havde nemlig inviteret en håndfuld plantemennesker på besøg. Performancekunstner Carl Michael Richardt sørgede for at skærpe deltagernes opmærksomhed med en samfundspoesi-installation på Campustorvet, som skreg på folks opmærksomhed, samtidigt med at det var muligt at støde ind i plantemennesker, der havde placeret sig blandt deltagerne i pauserne.

”Det er nok også ud over, hvad folk normalt ville regne med at støde på af sådan et kunstnerisk indslag” siger Anders Hougaard, som håbede, at cocktailen af den interessante performancekunst og de forskellige indslag sammen skabte en større mening for deltagerne:

”Håbet er, at det hele laver en eller anden mosaik, som folk kan trække deres egne tråde ud af” pointerer han.

En nytænkning af poesi

Anders Hougaard fortæller, at man med ’samfundspoesi’ ønsker at skabe en nyfortolkning af ordet poesi, hvor vi i stedet skal forstå det bredt og omfangsrigt:

”Det er et forsøg på at lave en ramme, der trækker de eksistentielle dimensioner i klimakrisen frem” siger han.

Præmissen for samfundspoesien er dobbelt, fortæller han yderligere.

”En grundbetingelse ligesom vores eksistens er, at vi er i den her verden sammen, uanset hvordan vi vender og drejer det”.

Ifølge Anders Hougaard handler klimakrisen ikke kun om klima. Den manifesterer sig som en krise for os, fordi det er en krise, vi er i sammen, og derfor kommer den også til at angå vores relationer. Han fortæller, at han arbejder med begrebet ’den reelle krise’, som her er en samfundskrise mellem os mennesker, hvor vi i fællesskab skal forsøge at løse krisen.

”Det er i virkeligheden vores relationer som mennesker, der bliver synlige i kriser” påpeger han.

Samfundet er altså den ene søjle i begrebet, hvor den anden er poesien. Ifølge Anders Hougaard skal begrebet poesi her forstås bredt:

”Det er forstået meget bredt. Man kigger på det hverdagslige eller trivielle, men gennem poetiske briller. Det vil sige, poesi bruges i en bred forstand i betydningen at skabe noget”.

Han påpeger dog, at man også gerne bevarer noget af den originale betydning, at ”poesien har noget lyrisk, æstetisk, vedkommende, menneskelige, kropsligt eller et eller andet over sig”. Anders Hougaards pointe er altså, at man kan anskue mange ting som værende poesi.

Ved at sætte de to elementer sammen kommer så ’samfundspoesien’, hvor vi skal ”se på samfundsskabelse som noget poetisk i bred forstand og samtidigt ikke kun se poesi som noget højtravende eller noget finkulturelt” siger han og tilføjer:

”Som sætter fokus på, hvordan vi forholder os til de relationer, vi har sammen, som er en præmis for de kriser, vi er i”.

Metaforer, magi og den nøgne krop 

Dagen igennem var det muligt at opleve samfundspoesi på tæt hold, når der både var inviteret til indlæg om metaforer, magi og nøgenhed. Anders Hougaard blev nemlig gæstet af bl.a. forfatter Andrea Hejlskov, lektor ved SDU Thomas Wiben Jensen samt fotograf Mathilde Grafström. Det blev til en snak og diskussion om metaforer, magi og den nøgne krop i naturen, hvilket ifølge Anders Hougaard "kan ses som tre forskellige manifestationer af samfundspoesi.

"Så jeg håber også, at de enkelte indlæg har gjort et indtryk” siger han yderligere.

Alt i alt håber han på, at de tre indslag har givet deltagerne indsigt i begrebet ’samfundspoesi’:

”Jeg håber, det lykkedes at formidle det perspektiv på, at krisen er en mellemmenneskelig krise, fordi jeg tror, at vi kan fare vild i uhensigtsmæssige forståelser af krisen eller fare vild i ikke fuldstændig at erkende, hvor kompleks krisen er, og hvor meget den griber ned i” påpeger han og tilføjer:

”Derfor er mit håb, at samfundspoesiperspektivet kan være med til at udvide vores perspektiv på, hvad vi har”.

Anders Hougaard ønskede altså ikke blot at bryde med vores syn på poesi, men også med normerne for en konference, hvilket han i den grad forsøgte ved årets Væredygtighedskonference.