Tværfaglighed og bæredygtig dannelse: Samtale med Nikolaj Elf og Sebastian Mernild

Af Denise Abrahamsen, denise@sdu.dk, 28-01-2022

Ved Væredygtighedskonferencen d. 21. januar 2022 afholdt professor og pro-rektor Sebastian Mernild og professor Nikolaj Elf en session, hvor de forklarede vigtigheden af tværfaglighed og dannelse i en bæredygtig verden. Vi i SDG Hub mødtes efterfølgende til en samtale, hvor de yderligere udfoldede deres håb og vision om en mere bæredygtig uddannelse.

Tværfaglighed i uddannelsessystemet

Nikolaj Elf og Sebastian Mernild er til daglig at finde på Syddansk Universitet. Her fungerer Sebastian Mernild som pro-rektor, men har tidligere forsket og undervist i klimaforandringer og glaciologi på Nansen Centeret i Bergen. Nikolaj Elf er professor på Institut for Kulturvidenskaber og leder af Center for Grundskoleforskning, hvor han forsker i sammenhængen mellem det gode børneliv, undervisning og skoleudvikling i en bæredygtig verden. Sammen har de en interesse i at sprede budskabet om, at viden om bæredygtighed og klimakrisen i højere grad bør prioriteres i uddannelsessystemet og at der skal skabes en dialog mellem basisvidenskaben og det, der arbejdes med i praksis.

"Det er så vigtigt, at vi tager fagligheder fra forskellige ståsteder og bringer dem i spil - og så får vi noget nyt og mere effektivt ud af det", siger Sebastian Mernild. 

Han argumenterer for, at en bæredygtig fremtidig ikke kun kan tage udgangspunkt i én faglighed. Sebastian Mernild og Nikolaj Elf forklarer nemlig, at en af de største udfordringer lige nu er, at det er nogle bestemte uddannelser, der arbejder med bæredygtighed. I stedet ønsker de, at tværfaglighed kommer på dagsordenen fra grundskolen og op igennem hele uddannelsessystemet. Derfor pointerer Nikolaj Elf også, at tiltag som projektuger, hvor elever i grundskolen har mulighed for at arbejde på tværs af fagene, bør fylde mere.  Ved at udbrede vigtigheden af tværfaglighed har Sebastian Mernild og Nikolaj altså et ønske og håb om, at det kan danne rammerne om ikke blot en mere bæredygtig uddannelse, men også en mere bæredygtig fremtid.

Behov for tværfaglige projekter

På gymnasiale uddannelser har der længe været tradition for, at eleverne har skulle gennemgå det tværfaglige fag Almen studieforberedelse (AT), der i dag er afskaffet. Ikke desto mindre fokuserer gymnasiale uddannelser fortsat på fagligt samspil, hvor der arbejdes med både videnskabsteori, faglig teori og innovation på tværs af hovedområderne naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Efter AT blev afskattet kommer det faglige samspil på gymnasiale uddannelser dog tydeligst til udtryk gennem Dansk-Historie-opgaven, Studieretningsopgaven og Studieretningsprojektet, samt en række projektforløb, der bliver defineret fra uddannelse til uddannelse. Det tværfalige aspekt står altså ikke længere lige så tydeligt frem i gymnasie-regi som det gjorde indtil afskaffelsen af AT. 

"Der er dog meget, der tyder på, at der er behov for den slags tværfaglige projekter," siger Nikolaj Elf, men forklarer også, at der ikke kan eksistere tværfaglighed uden faglighed. Det væsentlige for Nikolaj Elf og Sebastian Mernild er nemlig, at man skal huske at stå på sit eget vidensgrundlag, da det først er når man står stærkt i sin egen faglighed, at man har mulighed for at indgå i undersøgelse sammen med andre fagligheder.

Jo før, jo bedre

Det er ikke kun i uddannelsesregi, at tværfaglighed har betydning for bæredygtig dannelse. Tværfaglighed er kommet for at blive og får kun større betydning på arbejdsmarkedet. Eftersom det tværfaglige aspekt har stor betydning for ikke blot ens egen fremtid, men også verdens fremtid, så argumenterer Nikolaj Elf og Sebastian Mernild for, at jo tidligere man går igang med at fokusere på tværfagligheden, jo bedre er det:

"Når man skal ud på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, så skal man jo tænke tværfagligt. Så skal du bringe din egen tyngdeviden i spil, der kombineres med andres viden, og det er her man får noget nyt, der indgår i et fællesskab", siger Sebastian Mernild.

Det er altså ikke nok, at man besidder en fagspecifik viden; det væsentlige kommer af, at man har kompentencerne til at udfolde sin viden i praksis på et tværfagligt niveau, da det er herigennem man får de bedste resultater. 

Derfor er der også et ønske om et større fokus på tværfaglighed i universitetsregi. I Danmark har vi en ret klassisk universitetsmodel, hvor studerende er tilknyttet et bestemt fakultet; dette er modsat eksempelvis universiteterne i USA, hvor det i højere grad er muligt at sammensætte fag og sin uddannelse på tværs af fakulteterne. På den ene side udtrykker Nikolaj Elf et ønske om, at der på danske universiteter blev udviklet lignende tværfaglige muligheder, men samtidig stemmer han også i, når han erklærer sig enig med Sebastian Mernild, der siger, at man først og fremmest bliver nødt til at få etableret sin grundfaglighed før man kan fokusere på et tværfagligt samspil. 

Nytænkning af dannelsesbegrebet

Hos Sebastian og Nikolaj Elf eksisterer der dels et ønske om, at man starter tidligt med at tænke tværfagligt, dels et ønske om, at man først og fremmest fokuserer på sin egen faglighed. Dette hænger sammen med deres nytænkning af dannelsesbegrebet. Nikolaj Elf og Sebastian Mernild argumenterer for, at dannelse skal forstås som et procesbegreb snarere end et resultatbegreb. Samtidig er dannelse ikke kun vendt indad mod individet, men også ved udad, mod verden. Det er ikke en ny tanke, bemærker Nikolaj Elf. Teologen, Ole Jensen, formulerede eksempelvis allerede i 1970'erne i I vækstens vold: Økologi og religion en kritik over for en dominerende indadvendt eksistentialistisk teologi. Ligesom Ole Jensen, ønsker Nikolaj Elf og Sebastian Mernild en nytænkning af dannelsesbegrebet. 

Man skal ikke tænke "hvad er meningen for mig?", siger Nikolaj Elf, men forslår, at man i stedet spørger: "Hvor er vi henne i verden og hvordan kan vi bidrage til at gøre det til et bedre sted?"

Forestillingen om, at vi på den ene side er globale borgere, der påvirkes af verden omkring os, men på den anden side er lokale borgere, der er med til at påvirke verden omkring, danner rammerne om Sebastian Mernilds og Nikolaj Elfs tværfalige tilgang. I samspil med det verdensvendte dannelsesbegreb kan deres tværfaglige tilgang forstås som en konsekvens af Sebastian Mernilds og Nikolaj Elfs ønske og håb om et mere tværfagligt fokus i uddannelsessystemet.

Tag udgangspunkt i eget ståsted

Ved at tage udgangspunkt i sig selv, egen faglighed og eget ståsted og ønsket om at bidrage til at gøre verden til et bedre sted, bør man i samspil med andre, indgå i et tværfagligt fællesskab, der på sigt kan udvikle sig i praksis og skubbe verden i en mere bæredygtig retning.

"Når vi lige så stille og roligt uddanner folk i verdensmål, tværfaglige forståelser og interdisciplinære ting, så vil vi, som generationerne går, blive bedre til at håndtere det her, til at forstå klimaproblematikken", siger Sebastian Mernild og fortsætter med at sige: "Hvis vi alle overvejer, hvad det er for et klimaaftryk vi sætter, så vil man om 30 år have en større befolkningsmasse, som tænker bæredygtighed, end vi havde dengang vores forældre var yngre."

Helt konkret forslår Nikolaj Elf og Sebastian, at for at kunne løse den globale udfordring, som klimaproblematikken er, så bliver man nødt til at starte i det lokale og med sig selv, hvilket er meget lig deres forestilling om, at man for at kunne arbejde tværfagligt først og fremmest bør stå stærkt i sin egen faglighed.

For at kunne skubbe uddannelsessystemet og verden i en mere bæredygtig retning bør man altså have øje for to ting. Først og frememst skal man finde sit eget ståsted og forstå, at vi alle er forankret i nogle sociale sammenhænge, der har betydning for, hvordan vi forstår os selv og verden omkring os. Dernæst er det vigtigt at tænke tværfagligt og globalt. For at kunne løse globale udfordringer som klimakrisen er det altså ikke nok kun at have øje for egen faglighed. I stedet bør man fokusere på at tage sin faglighed og indgå i et praktiskorienteret tværfagligt fællesskab, der kan rykke verden i en mere bæredygtig retning.