Af: Denise Abrahamsen
I Region Syddanmark blev der på et tidspunkt konstateret vinylklorid i undergrundsvandet, og årsagen til, at dette dannes i undergrundsvandet, skyldes blandt andet kemikalier fra skraldepladser. Når skrald degraderes, udskiller det nemlig kemikalier, der kan sive ned i undergrundsvandet.
Når vand skal tjekkes for diverse kemikalier, bakterier og pesticider, kan processen være lang.
Først skal der tages en vandprøve. Den skal efterfølgende sendes til et laboratorium, og derefter kan der gå lang tid, før man får et svar.
Derfor har Roana de Oliveira Hansen og forskere forskere fra SDU NanoSYD, samarbejdet med WaterCare Guard og Copenhagen Nanosystems om at producere en Laptop Lab.
”Copenhagen Nanosystems har en speciel måde til at lave optiske målinger meget præcist. Kombinationen af deres og vores teknologi viser altså nu, at man faktisk kan tage sin Laptop Lab med ud i felten og få præcise resultater lige nu og her,” fortæller Roana de Oliveira Hansen
Laptop Lab er et transportabelt laboratorium på størrelse med en rygsæk. Den kan altså effektivt og nemt tages med ud i felten, når forskere skal tage vandprøver for at tjekke vandkvaliteten.
Hvert land har forskellige problemer
Roana Hansen og SDU NanoSYD arbejder ikke kun i Danmark, men har også projekter i Indien og Brasilien.
”I Indien og Brasilien har de nogle andre vandproblemer end vi har i Danmark,” siger Roana de Oliveira Hansen og fortsætter: ”Her er det meget almindeligt med bakterier i vand og ikke kemikalier som vi har i Danmark.”
I Indien arbejder de lige nu på at løse problemer vedrørende E. Coli-bakterier, mens de i Brasilien undersøger en anden slags virus.
”Det er meget svært at få bakterier og vira væk, når man renser vand,” forklarer Roana de Oliveira Hansen og fortæller, at de lige nu er i gang med at finde en løsning på, hvordan vandet først og fremmest kan blive tjekket for disse bakterier og vira.
Hvor vi i Danmark renser undergrundsvandet, og benytter dét som drikkevand, bruger man i Brasilien vand fra floderne. Dette gør også, at problemerne i eksempelvis Brasilien er noget anderledes ind i Danmark.
De forskellige landes infrastruktur spiller en afgørende rolle
”Mange lande har ikke den samme infrastruktur som i Danmark,” siger Roana de Oliveira Hansen.
Roana Hansen håber, at ved at skabe opmærksomhed omkring de vandproblemer, der i eksempelvis Indien og Brasilien, at det kan medføre til større strukturelle ændringer.
”En professor Brasilien [som Roana de Oliveira Hansen arbejder sammen med] er meget politisk aktiv, og han argumenterer for, at der skal bygges nyt infrastruktur for at kunne løse problemerne,” forklarer Roana de Oliveira Hansen.
”Der skal politiske kræfter til at investere i det her,” fortsætter hun, og siger at de enkelte lande ikke kan stå alene i løsningen.
Roana de Oliveira Hansen fortæller også, at mange af de samme kemikalier, bakterier og vira kan findes verden over. Forskellen er blot, om de forskellige lande har ressourcerne til at fjerne disse kemikalier, bakterier og vira.
”Nøglen til at løse sanitetsproblemet findes ikke kun i at kunne identificere det. Det kræver også politiske kræfter,” afslutter hun.
FN’s 17 Verdensmål og deres betydning
”Hvis der skal ske forandring hurtigt, så er der mange lande, der ikke kan stå alene,” siger Roana de Oliveira Hansen og udspecificerer, at især lande i Afrika ikke har ressourcerne til at løse problemerne selv.
Hun pointerer derfor også, at FN har en central rolle.
I det ovenstående er det blevet tydeligt, at selvom problemer med rent vand findes i mange lande, så kommer problemerne i forskellige varianter.
Derudover har nogle lande i højere grad brug for hjælp udefra end andre.
FN’s 17 Verdensmål har øje for alle lande i verden, men skal vi nå målene inden 2030, så er det vigtigt at have for øje, at nogle problemer er større i nogle lande end andre.
Delmål 6.a. siger, at det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande skal udvides inden 2030. Delmålet viser altså, at FN og det internationale samarbejde har en afgørende rolle, når det eksempelvis kommer til løsninger på infrastruktur i de enkelte lande, som også er det Roana de Oliveira Hansen argumenterer for.