Af: Denise Abrahamsen
Da Dylan Cawthorne bedt om at præsentere sig selv med nogle få ord, svarede han:
”Jeg hedder Dylan Cawthorne, og jeg er lektor her på SDU. Jeg er droneingeniør og først og fremmest et menneske.”
Det at nævne, at han er et menneske, virker måske lidt underligt, men efter at have snakket frem og tilbage et stykke tid står det tindrende klart, hvorfor Dylan Cawthorne formulerer sig på dén måde.
Dylan Cawthorne arbejder ud fra et meget holistisk synspunkt. Han voksede op i Alaska, hvor han og familien boede langt væk fra forsyningsnettet. Fra dette til på et tidspunkt at bo et sted med forsyningsnet og til nu, hvor han bor et sted midt imellem, har han oplevet fordelene og ulemperne ved begge dele.
”Min tilgang til livet er, at jeg godt kan lide at eksperimentere,” forklarer Dylan Cawthorne og fortæller, at han måske er blevet inspireret af sine forældre.
”Jeg er faktisk vokset op off-grid”, siger han og forklarer, at det at leve ”off-grid” betyder, at man ikke har adgang til en normal infrastruktur; hverken elektricitet eller rindende vand fra det offentlige forsyningsnet eller fra andre virksomheder. Udtrykket kan også betyde, at der ikke findes veje, skoler osv.
Dylan Cawthorne havde flere grunde til at forlade Alaska, hvoraf den måske vigtigste er, at han ikke brød sig om kulden. Derefter flyttede han til Californien. Nu bor han i Danmark, så det kan diskuteres, hvor meget han egentlig slap for kulden. Ikke desto mindre kan det være koldere i Alaska, end det er i Danmark.
Fra A til B – og finde C
”Én af grundene til, at jeg forlod Alaska, var, at jeg ikke brød mig om at bo i kulden uden rindende vand,” siger Dylan Cawthorne og understreger, at ”det er en barsk levevis.”
Efter at have levet off-grid i Alaska forsøgte han at tjene mange penge i Californien.
”Jeg skiftede ligesom spor og ville have masser af komfort og den slags ting, der gør livet nemmere,” nævner han, men tilføjer, at ”jeg er begyndt at genindføre nogle få af elementerne fra mine unge år i mit liv.”
”Jeg prøvede den anden måde at leve på og endte med at blive ret skuffet,” siger han og forklarer videre, at ”man glemmer nemt, hvad man forspilder, når man er afhængig af andre ting og andre mennesker – og jeg kan godt lide at være selvstændig”.
Dylan Cawthorne forsøger at finde en middelvej og har installeret et solpanel i sin lejlighed.
Da han bor i en bygning, der vender mod syd, øjnede Dylan Cawthorne muligheden for at udnytte sollyset og bruge det til at generere sin egen strøm.
Desværre kunne han ikke installere solpanelet på taget, så hele bygningen kunne få glæde af strømmen.
Da han første gang forsøgte at få installeret solpaneler på taget, fik han at vide, at det var for dyrt, og at folk var ligeglade med de miljømæssige fordele.
”Det harmonerer ikke med mine værdier,” siger Dylan Cawthorne.
Folk, der bor i lejlighed, har sjældent mange rettigheder, hvis de vil vælge bæredygtig energi. Det skyldes bl.a., at de er afhængige af centraliserede teknologier og elnet fra virksomheder.
”Jeg er stor tilhænger af decentraliserede teknologier. Så i stedet for at have et atomkraftbaseret elnet (eller elnet fra f.eks. EnergiFyn), hvor energien er centraliseret, synes jeg, at det er meget bedre at have mere demokratiske, distribuerede systemer, hvilket godt kunne lade sig gøre, hvis alle havde små solpaneler på taget,” forklarer Dylan Cawthorne.
Aktuelle anliggender, geopolitik og afhængighed
Når talen falder på bæredygtig energi, nævner Dylan Cawthorne, hvordan geopolitiske løsninger og afhængighed spiller en vigtig rolle. ”Hvis man er afhængig af et andet land, som man ikke stoler på eller ikke ønsker at gøre forretninger med, men man har brug for energien, så er det svært,” påpeger Dylan Cawthorne, inden han taler om, hvordan det er blandt de problemer, vi oplever nu i forbindelse med krigen i Ukraine, men også tidligere havde med hensyn til olie fra Mellemøsten. ”Vi lever i en meget forbundet verden, hvilket er godt ud fra et socialt synspunkt," siger han. Men ifølge Dylan Cawthorne gør det også alle indbyrdes forbindelser mere skrøbelige. ”Det handler ikke om isolationisme, hvor vi ikke vil samarbejde med resten af verden. Det handler om at være kloge,” forklarer han, hvilket flugter med hans argument om decentraliserede teknologier.
Fordele ved at eje dine egne solpaneler – men også, hvad du skal være opmærksom på
Som tilhænger af decentraliserede teknologier installerede Dylan Cawthorne selv solpaneler i sine vinduer.
Han gjorde sig mange overvejelser i forbindelse med beslutningstagningen, før de blev installeret. Da Dylan Cawthorne bor i en gammel bygning i Odense, ønskede han ikke at gøre nogen skade på den, ligesom han ønskede at bevare bygningens stil og udseende. Solpanelerne er derfor også nemme at fjerne.
”Jeg lavede et lille eksperiment i nogle måneder, hvor jeg installerede en lille solcelle, og folk syntes at være ligeglade med det. Derfor installerede jeg et større system med fire solpaneler, der yder 400 watt,” forklarer Dylan Cawthorne.
Om sommeren genererer han et par kWh strøm, hvilket svarer til, at omtrent halvdelen af hans energiforbrug om sommeren stammer fra hans egne solpaneler.
Selvom halvdelen af Dylan Cawthornes strøm genereres af hans egne solpaneler, er han også opmærksom på CO2-aftrykket ved fremstilling af solpanelerne.
”Det er faktisk et ret kompliceret regnestykke. For man skal betale den CO2 tilbage, der blev skabt under fremstillingen af solpanelerne,” forklarer han.
Det meste af Dylan Cawthornes solcelleanlæg er bygget af brugte komponenter, hvilket hjælper meget. Men han forklarer også, at solpaneler fra Kina tager mere end dobbelt så lang tid at betale tilbage i forhold til solpaneler fra Tyskland, da Kina bruger meget mindre grøn energi.
”På enorme solcellefarme tager det normalt et par år at betale tilbage, at gå i nul, og solpaneler holder i 10-20 år, så de første par år handler det om at betale tilbage,” forklarer han og tilføjer, at det bedste, folk kan gøre, er at reducere deres forbrug.
At være opmærksom på egne vaner og psykologiske fordele
Da jeg spurgte Dylan Cawthorne, om han havde gode råd til studerende eller andre, der ønsker at gå off-grid – eller bare vil udlede færre drivhusgasser, men som måske ikke har mulighed for (eller kan få tilladelse til!) at installere et solpanel, svarede han:
”For at være ærlig: Det bedste, folk kan gøre, er at skære ned på deres forbrug,” påpeger Dylan Cawthorne og forklarer dernæst, hvordan han i første omgang overvejede at lade hele sit liv være baseret på solenergi – i hvert fald om sommeren – men hurtigt indså, at det ville kræve tonsvis af solpaneler.
I stedet kiggede han på sit forbrug og lavede et par ændringer hist og her for at forsøge at skære ned.
”Jeg har ikke noget imod at lave en række små ændringer i min livsstil. Jeg ved godt, at nogle mennesker aldrig ville acceptere den tankegang. Jeg ændrer gerne min adfærd til en vis grad, og meget af handler i bund og grund om ens egen tankegang og handlinger,” præciserer Dylan Cawthorne.
En af de første ting, Dylan Cawthorne gjorde, var at anskaffe en strømmåler og slutte den til sine forskellige apparater, downloade EnergiFyn-appen og tjekke sit forbrug.
Derved kunne han se, hvornår hans forbrug var højt eller lavt, og hvorfor. Med den viden kunne han ændre sit forbrug eller endda opgradere til mere bæredygtige og energivenlige løsninger. Eksempelvis købte han et mere energivenligt køleskab, et induktionskomfur og en lille ovn.
Ved at være mere opmærksom på sine forbrugsmønstre kom Dylan Cawthorne til at indse noget:
”Det at generere sin egen strøm, det er sådan en psykologisk ting, og det er lidt underligt, fordi man ikke rigtig laver noget. Men når man kommer hjem, er man spændt, fordi man har lavet energi,” siger han og fortsætter med at forklare, hvordan hans system har batterier, så det slet ikke er koblet op til elforsyningen.
Det betyder, at alt det, der tilgår systemet, stammer fra solpanelerne, og han er den eneste, der kan bruge det.
”Og det havde en interessant psykologisk effekt, for da jeg kom hjem fra arbejde, tænkte jeg »fedt, vi har haft solskinsvejr i dag, så nu kan jeg se fjernsyn i et par timer off-grid med den strøm, jeg har lavet.”
Ifølge Dylan Cawthorne er et interessant aspekt fra hans eksperiment, at han er blevet i harmoni med omgivelserne og årstiderne.
”Havde du spurgt mig for et par år siden, før jeg startede dette eksperiment, hvilken vej min lejlighed vendte, eller hvordan solen ændrer sig gennem årstiderne, ville jeg ikke have kunnet svare dig.”
”En anden og mere risikabel ting, du kan gøre, er bevidst at bryde de regler, du synes er dumme,” siger han med et lille grin, før han forklarer udtrykket ”aktivistingeniør”: ”En aktivistingeniør er en person, der bruger sin ingeniørfaglige kunnen til at komme med politiske pointer eller støtte politiske aktiviteter.” Men hvis man skal være en sådan ingeniør og gøre oprør mod reglerne, skal det ske på en ansvarlig måde, præciserer Dylan Cawthorne.
Han påpeger også, at det altid er mere kompliceret at lave ændringer, end det ser ud til, og der er ingen nemme løsninger.
Bæredygtighed er ikke sort/hvid
Som nævnt i starten præsenterede Dylan Cawthorne sig selv som et menneske med et meget holistisk synspunkt, når gælder hans forskning, men også når gælder bæredygtighed generelt.
”Jeg synes, at én af faldgruberne ved bæredygtighed, er, at hvis man præsenterer noget på en snæver måde, kan man få det til at se godt ud, så jeg prøver at lave en slags helhedsvurdering. Det betyder, at man vil kunne udlede både gode og dårlige ting fra enhver form for teknologi,” forklarer Dylan Cawthorne.
Når Dylan Cawthorne fremstiller dronerne, prøver han at gøre det på bæredygtig vis og sørge for, at den samlede CO2-belastning ikke er for stor. Men bæredygtighed er mere end blot klimaet.
En del af Dylan Cawthornes arbejde og forskning er eksempelvis knyttet til sundhedspleje.
Danish HealthCare-dronen er designet til at transportere blodprøver fra mindre hospitaler til større hospitaler, der har mere avanceret testudstyr. I dette eksempel handler bæredygtighed også om sundhedspleje, der hænger sammen med verdensmål nr. 3, Sundhed og trivsel.
”Man kan ikke nøjes med at fokusere på det negative ved CO2-aftryk, for der er store fordele ved, at folk er i stand til at holde sig sunde og raske, og det kan ikke måles i CO2,” argumenterer Dylan Cawthorne.
Bæredygtighed er derfor ikke kun et spørgsmål om sort eller hvid.
”Jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at »åh, folk skal bare holde op med at flyve« og alt det dér – selvom flyvning har en stor indflydelse – men folk skal tage større ansvar, og jeg synes også, at det skal være billigere at tage toget. Men vi skal også huske på, at der er store fordele ved at rejse,” argumenterer Dylan Cawthorne og runder af med denne sætning: ”Det er kompliceret.”
Og ja, bæredygtighed er kompliceret, hvilket – tror jeg – er grunden til, at Dylan Cawthorne beskrev sig selv som et menneske. Han har måske ikke alle svarene, men han har gode idéer og kan lide at eksperimentere, hvilket er én af vejene til en mere bæredygtig fremtid.