Af: Frederikke Malling
Vores kultur er centreret om mad – når noget skal fejres, fejrer vi med lækker mad i selskab med dem, som vi allerbedst kan lide. Mad har en stor betydning i vores liv. Men mad er også afgørende, når vi snakker bæredygtighed og den bæredygtige udvikling – i hvert fald hvis man spørger designforsker ved institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi Danielle Wilde. Hun har lavet forskning centreret om mad, og den viden tager hun med sig ind i det fireårige FUSILLI-projekt i Kolding.
I projektet spiller mad hovedrollen, når det undersøges, hvordan man laver bæredygtige fødevaresystemer i fremtidens byer. Projektet er en del af EU’s bæredygtighedsprojekt Food2030. Med en bevilling fra EU på 8,2 millioner skal Kolding fungere som et levende laboratorie sammen med andre byer i Europa, når de sammen med SDU og byens borgere skal udvikle nye måder at producere og forbruge fødevarer på.
Danielle Wilde fortæller os om tankerne og ambitionerne for projektet og vil samtidigt sætte ord på, hvor meget mad og fødevarer egentlig betyder for den bæredygtige udvikling.
Fødevaresystemets magt
Danielle Wilde forklarer, at vores fødevaresystemer er skyld i en stor
mængde kulstofudledning. Det samme pointerer United Nations i en nyhed fra
2021. Med afsæt i en FN-støttet undersøgelse påpeger de, at en stor del
af drivhusgasemissioner, der er forårsaget af menneskelig aktivitet, kan
tilskrives vores fødevaresystem i den måde, som vi producerer, behandler og
pakker vores fødevarer på.
FUSILLI-projektet i Kolding arbejder inden for alle FN’s 17 Verdensmål, og ifølge Danielle Wilde er det en måde
rent faktisk at gøre noget på:
”At arbejde med fødevaresystemet er for mig en no-brainer. Det er bare indlysende, at dette er en virkelig virkningsfuld måde for mig at lave min research på. Det er et rum for mig til rent faktisk at gøre noget, når jeg står over for den krise, vi står over for” siger hun.
For hende giver det derfor god mening at arbejde med fødevaresystemet, når det belaster vores klima i den grad, som det gør.
Ifølge hende vil de sikre sig, at projektet holder på den længere bane, så de snarere skaber nogle prototyper på løsninger, som rent faktisk kan blive til virkelighed.
”Det, jeg gør, er, at jeg arbejder med mennesker for at prøve at finde ud af, hvad de har brug for for at blive bemyndiget til at kunne gøre tingene selv” påpeger hun.
Hun forklarer, at det altså handler om at engagere folk og borgerne til at gøre Koldings fødevaresystem bæredygtigt, uanset om man arbejder i fødevareindustrien eller ej, fordi vi alle sammen har indflydelse på, hvordan fødevareindustrien ser ud.
”Fødevaresystemet er den mest virkningsfulde menneskelige aktivitet eller system af aktiviteter på planeten. Det er en af de mest indflydelsesrige ting. Og sagen er, at alle spiser. Alle spiser hver dag” siger hun og tilføjer:
“Vi spiser ikke kun for at overleve, vi spiser ikke kun for ernæring. Vi spiser for samvær og socialitet og kultur og for smag og af æstetiske årsager. Vi spiser af mange grunde udover de ernæringsmæssige aspekter.”
Ifølge hende har vi derfor alle sammen en magt og en opgave, når det kommer til at gøre vores fødevaresystemer mere bæredygtige. Det har vi af den grund, at vi alle sammen spiser, og fordi mad har betydning for os på mange forskellige plan.
Mad er politisk
“Vi har i bund og grund mistet forbindelsen til jorden”.
Sådan påpeger Danielle Wilde og uddyber, at vi får vores mad fra havet, jorden og de naturlige systemer, som vi er en del af, men ifølge hende, har vi glemt, at vi er en del af dem.
”At genoprette forbindelsen til vores natur, tror jeg, er afgørende, hvis vi ønsker at spise på måder, der er nærende følelsesmæssigt, socialt og fysisk, kulturelt, politisk” siger hun.
Ifølge hende er det at spise en politisk aktion – mad er politisk.
Hun fortæller, at det jo ikke forholder sig sådan, at der ikke er mad til alle mennesker på jorden, men alligevel har vi mange mennesker, der stadig dør af sult – nogle dør af underernæring, mens andre dør af overernæring. For hende handler det altså snarere om en stor ulighed:
”Vi har nogle utrolige uligheder i fødevaresystemet, og det er ikke et spørgsmål om fødevaresikkerhed, det er et spørgsmål om fødevaresuverænitet. Det er et spørgsmål om bemyndigelse og ejerskab, og hvad vi spiser – det er utroligt politisk” pointerer hun.
En fremtid i madens tegn
Et år er nu allerede gået af FUSILLI-projektets levetid, og der er mange spændende ting på tapetet det næste stykke tid.
Projektet i Kolding går nu ind i deres anden fase, og selvom Covid-19 har haft en indflydelse på projektets start, så er der en masse ting i støbeskeen for de kommende tre år.
I april kan du bl.a. følge med i deres ”pollinator project” med bestøverhotel og -restaurant med ambitionen om at skabe mere biodiversitet i byen. Eller du kan glæde dig til deres kommende serie ”Cooking with”, hvor du kan lære mere om madlavning fra helt almindelige mennesker som dig og mig.
En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at projektet de næste år håber på at rive op i vores forståelse af fødevaresystemet, så vi forhåbentligt kan blive endnu mere bæredygtige, når vi spiser lørdagsmiddage med vores kære.
