Af: Denise Abrahamsen
I juni har vi haft særligt fokus på det femte af FN’s 17 Verdensmål, Ligestilling mellem kønnene; et Verdensmål, som Center for Køn og Diversitet eksplicit forholder sig til. Centret bidrager altså til at være et centralt forsknings- og videnscenter for skandinavisk forskning på blandt andet dette område.
Et kulturanalytisk blik på køn og diversitet
Center for Køn og Diversitet er tilknyttet Institut for Kulturvidenskaber og ledes af professor Karen Hvidtfeldt. Centrets oprettelse var anledning til at samle en række forskningsprojekter inden for køn og diversitet og dermed synliggøre SDUs arbejde på dette område.
”Det var også en anledning til at knytte vores arbejde sammen med SDU’s fokus på verdensmålene,” siger Karen Hvidtfeldt og uddyber, at det ikke blot er Verdensmål 5, de lægger vægt på, men også Verdensmål 10, Mindre ulighed, Verdensmål 3, Sundhed og trivsel og Verdensmål 16, Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Rammesættende for ikke blot kulturvidenskaben, men også Center for Køn og Diversitet, synes at være målet om at skabe og præsentere nye perspektiver på mange spørgsmål, som florerer rundt i hverdagen.
”Det er selvfølgelig en målsætning at skabe ny viden,” siger Karen Hvidtfeldt og forklarer også, at en vigtig pointe ved centret er, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvad viden er:
”Det, at skabe ny viden, er det, forskere gør. Skal man isolere noget af det, som den kritiske kultur-forskning gør, så er det at problematisere, hvad viden overhovedet er, og det synes jeg er meget gennemgående for centrets virke. Både at sige: ’her er et område, ingen har undersøgt før’, men også diskutere, hvad det er for en viden, vi finder frem og problematisere, hvem der har ret til at definere, hvad der gælder og hvad fænomenerne betyder,” forklarer Karen Hvidtfeldt.
Ikke et ligestillingscenter
Hun understreger desuden, at Center for Køn og Diversitet ikke er et ligestillingscenter.
”I stedet for at sikre, at der er lige repræsentation af mænd og kvinder, undersøger vi mere, hvor-dan vi overhovedet forstår de her kategorier. Hvad vil forskel overhovedet sige? Hvad betyder det kulturelt set, at vi har de her binære modsætninger?”, spørger Karen Hvidtfeldt og forklarer yderligere, at centret ofte nok snarere ”komplicerer tingene end finder løsninger.”
På den måde tydeliggøres den kulturanalytiske tilgang for Center for Køn og Diversitet, som er central for måden, hvorpå centret forholder sig til de aktuelle problemstillinger vedrørende køn og diversitet.
Sundhed blandt mænd
Et af de forskningsprojekter, der på nuværende tidspunkt er at finde hos Center for Køn og Diversitet, er ”Medicine Man - Media assemblages of medicalized masculinity”.
Forskningsprojektet blev finansieret af DFF i 2018, og Karen Hvidtfeldt fortæller, at det er ”et kollektivt forskningsprojekt, som har fokus på midaldrende mænd i relation til sundhed, seksualitet og skønhed” og fokuserer på, hvordan mænd bliver præsenteret, repræsenteret og formet i mediebilledet.
Medicine Man-projektet undersøger maskulinitet i forhold til en aldersgruppe, der ikke umiddel-bart er blevet forsket så meget i tidligere.
”Vi kunne identificere i mediebilledet, at der de seneste år er langt flere reklamer, som retter sig mod den her gruppe; der bliver fx udbudt stadig flere behandlinger på skønhedsklinikker – ikke bare til unge mænd eller ældre mænd med specifikke problemer – men lige præcis til den her gruppe mænd, der egentlig ikke fejler noget, men måske gerne vil fremstå lidt yngre eller se lidt ’friskere’ ud,” forklarer Karen Hvidtfeldt om baggrunden for forskningsprojektet Medicine Man.
Kroppen som afsæt for kulturanalysen
Karen Hvidtfeldt forklarer, at den kulturanalytiske kønsforskning er optaget af kroppen som en særlig vinkling, der er udviklet gennem mange år, men også er noget, der ligger i tiden.
”Forholdet mellem krop, køn og identitet fylder meget i kønsforskningen,” siger Karen Hvidtfeldt og uddyber, at kroppen er en fysisk størrelse, der samtidig er bundet til skiftende kulturelle betyd-ninger og normer og forklarer:
”Spørgsmålet om hvilket køn man er, og om man kan skifte fra det ene til det andet, har afsæt i en bestemt forståelse af den biologiske krop. Men derudover taler man om flydende køn, og om at køn er noget, man tænker og en størrelse der opstår og fastholdes i sproget og i kulturen. På den måde er der en stor spændvidde i kønsforskningen.”
Foruden forskningsprojektet Medicine Man, huser Center for Køn og Diversitet også disse projek-ter, der på hver sin måde synes at tage udgangspunkt i forhold til og omkring kroppen.
- Endocrine Economies: The Cultural Politics of Sex Hormones (2021-2024)
- Ice age - Entangled Lives, Times, and Ethics in Fertility Preservation (2017-2021)
Litteratur, køn og diversitet
I begyndelsen af 2022 kunne Syddansk Universitet byde sin første writer-in-residence velkommen. Luka Holmegaard, der er uddannet fra Forfatterskolen i 2013, er nemlig tilknyttet Center for Køn og Diversitet og Institut for Kulturvidenskaber de næste to år i kraft af en bevilling fra Velux Fonden.
Luka Holmegaard arbejder med køn og er specifikt interesseret i transkønnethed i litteraturen.
Center for Køn og Diversitet står samtidig også for vedligeholdelse og udvikling af databasen Nordisk Kvindelitteraturhistorie, som også er et område, hvor Luka Holmegaard helt oplagt kan bidrage.
”Det er en digital database for litteraturhistorie, som blandt andet professor Anne-Marie Mai har stået for igennem en lang årrække, og som Center for Køn og Diversitet fremover skal huse og videreudvikle,” forklarer Karen Hvidtfeldt og uddyber, at Luka Holmegaard som forfatter kan bidrage med nye vinkler og kontakter, men også nogle nye syn på køn og kvindelitteraturhistorien.
Center for Køn og Diversitet handler altså om meget mere end ligestilling. Her sættes der spørgs-målstegn ved, hvordan køn skabes og forstås, men også hvordan dette forholder sig kroppen, sund-hed, politiske beslutninger og mediebilledet.