Mittuniversitetet i Sverige og Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet afholder et arrangement, der kredser om vild pædagogik, i Enasforsholm i Sverige.
SDU tilbyder i den forbindelse fem stipendier til Wild Pedagogies Gathering at Enaforsholm, som finder sted d. 20.-25. august 2023 i Enasforsholm, Sverige.
Stipendiet inkluderer:
- Rejse til/fra Enaforsholm
- Mad (morgenmad, frokost og aftensmad)
- Overnating på Enaforsholm Mountain Hotel
I løbet af ugen vil du få mulighed for at diskutere, analysere og være kritisk over for idéen om naturen som sam-lærer vil fx at stille spørgsmålene: Hvad vil det overhovedet sige? Hvorfor skal vi inddrage naturen mere i opdragelse og dannelse? Er det nødvendigt? Hvordan kan det lade sig gøren?
Ugen byder på ni seminarer (et om morgenen og et om aftenen), hvorimellem vi opfordrer til, at deltagerne udforsker omgivelserne, finder inspiration fra det ikke-menneskelige og blot er i naturen.
Deltagerne er også meget velkomne til at tage billeder og noter, der kan danne baggrund for et samlet billedalbum fra arrangementet.
Stipendierne udeles efter "først til mølle"-princippet.
Ønsker du at deltage, så henvend dig straks til Michael Paulsen her.