Så søger vi to nye medlemmer blandt studerende til SDU’s Klimapanel.
Panelet består af tre studerende, tre teknisk-administrative medarbejdere og tre videnskabelige medarbejdere.
Panelet følger SDU’s arbejde med at nedbringe udledningen af CO2 fra universitetet og udarbejder hvert en udtalelse til SDU’s bestyrelse om, hvordan panelet synes at det går med arbejdet.
Panelet mødes fem gange om året med universitetsdirektøren for at drøfte universitetets aktuelle indsatser på klimaområdet.
Har du lyst til at blive en del af Klimapanelet, så send en kort motiveret ansøgning til os her inden 20. december 2022.
Har du spørgsmål til det at være medlem af panelet, så er du også velkommen til at skrive til os på samme mail.