Menu

Studiestruktur- og teknik

Du har ret frie tøjler til at strukturere og planlægge din studietid, så den passer dig bedst. Men når det først er til eksamen, at man holdes til ansvar, så kan det godt være lidt svært at vide, om man gør det på den rigtige måde. 

Men med en god studiestruktur- og teknik er du godt på vej.

Studiestruktur- og teknik

Hvordan holder jeg pause?

Det kan være en kunst i sig selv at holde pause. For nogen opdager de, at de automatisk har logget sig på Facebook eller sidder og tjekker mails. Dette er dog ikke en god måde for hjernen at holde pause på, så hvis det er muligt at udskyde det til du holder fri om aftenen, er det at foretrække.

Hjernen har nytte af biopauser. Biopauser er pauser, hvor du gør noget med din krop. De helt korte biopauser kan være at du går ud og henter et gals vand, spiser et æble, eller går ud og tømmer postkassen. Tricket med at holde disse pauser helt korte er, at du ikke skal bruge tid på at vende tilbage til stoffet igen, da du kun har været momentant væk fra det.

De længere pauser kan bruges på at gå en tur, handle ind, støvsuge eller noget helt andet.


Hvordan bliver jeg en god projektleder på min egen studiehverdag

Det er nu tid til at skabe en fast dagligdagsstruktur. Til dette formål skal du kigge på en ugekalender.

  • Skriv ind hvornår du har undervisning i forskellige fag.
  • Skriv alt ind, som du ved på forhånd (sport, klubber, studiejob, faste aftaler).
  • Tænk nøje over, hvilke tidspunkter du er mest oplagt og får mest ud af læsningen. Skriv ind, hvornår du studerer. Sørg for også at lægge pauser ind, så planen bliver realistisk.

Det er forskelligt, hvor langt tid man kan koncentrere sig ad gangen. Det afhænger både af stoffets sværhedsgrad, af personlig læringsstil og hvad man har vænnet sig til. For nogle giver det rigtig god mening at læse 20 minutter, holde 2 minutters pause, og fortsætte denne struktur med større pauser indlagt hver anden time. Prøv efter hvad der virker for dig og træn dig eventuelt lige så stille op til at kunne koncentrere dig i længere og længere tid.


Hvordan tager jeg noter når jeg læser?

Skab forforståelser

 Mange har gavn af at orientere sig i teksten, før de læser den. Det vil sige, at du starter med at læse indledning, alle overskrifter og tekstbokse/grafer og konklusionen. På den måde har du sporet dig ind på, hvad du skal kigge efter, når du læser teksten, og du ved på forhånd, hvad der er det vigtigste.

Når du har læst et kapitel/en artikel, kan du prøve at lægge den til side og derefter skrive ned, hvad du fik ud af den. På den måde undgår du at komme til at skrive af fra teksten eller fokusere på det, du ikke forstår. Hvis du ved, du skal afslutte faget med en mundtlig eksamen kan det anbefales, at du lægger bogen væk og genfortæller hovedpunkterne for dig selv mundtligt, så du får øvet dig på aktivt at bruge det faglige begrebsapparat.

Formuler gerne spørgsmål til det, du synes er svært. Så kan du vende disse spørgsmål med dine læsegruppe eller spørge din underviser. Det kan også blot fungere som et ekstra pejlemærke i forhold til, hvad du skal lytte særligt efter, når du går til forelæsning.

Hvad nu hvis jeg går i stå i teksten?

Der er mange muligheder for at gå i stå, når man sidder og læser en vanskelig tekst. Der kan være en passage, man få stirret sig blind på, og som man ikke kan forstå. Bliv ikke hængende ved de svære passager, da det blot vil fortælle din hjerne, at du ikke er god nok, og dette vil lynhurtigt blive en selvopfyldende profeti, der gør resten af teksten uforståelig. Læs derfor blot henover det. Forklaringen kommer sandsynligvis længere ned, eller også så gør konteksten i det mindste og det vil være lettere at gå tilbage og læse og forstå den senere, når du har læst resten af teksten.

Hvordan får jeg overblik over mine delmål?

For at få et bedst muligt overblik over hvordan du bedst strukturer din hverdag, kan du lave en detaljeret oversigt over hvad du skal lave hvornår. Du kan eventuelt udskrive en kalender fra internettet, som du kan have hængende på køleskabet derhjemme.

  • Kig på dine læseplaner, som din underviser har lagt på Blackboard og sæt alle deadlines ind i kalenderen.
  • Skriv også de forskellige emner ind, så du ved, hvilken uge, du skal have læst op på hvilke temaer. Jo flere elementer, du kan få lagt ind i din kalender jo bedre. På den måde bliver det mere overskueligt.
  • Husk at indsætte nogle ”bufferdage” i kalenderen, så det hele ikke vælter, hvis du bliver syg eller der sker andre uventede ting, der forhindrer dig i at følge planen.
  • Husk også at indsætte ting, der giver dig energi. Hvornår dyrker du sport, er sammen med venner/familie osv.
Hvor skal jeg sidde og studere?

Det er forskelligt hvad der virker for folk. Hvis du er en af dem, der har svært ved at holde fri og har hang til dårlig samvittighed, hvis du ikke læser alle døgnets 24 timer, kan det være en hjælp at holde din lejlighed ”friområde”.

Det kan være en hjælp at tage på universitetet og arbejde hver dag, hvor der er færre overspringshandlinger. Det hjælper også til at opdele dagen klart i studietid og fritid.

Gode tip til forberedelsen:

  • Lav en læseplan, så du får et overblik.
  • Skab en balance mellem forberedelsestid og fritid.
  • Find en arbejdsrytme og -form, der passer til dig. Brug den erfaring du har fra tidligere.
  • Læs op i løbet af semesteret, så det ikke bliver for overvældende i læseferien.
  • Øv dig med din læsegruppe, så du øver dig i at anvende og formulere din viden.
  • Tænk på eksamen og forestil dig, at det går godt. Det hjælper at fokusere på et godt scenarie.
Hvordan får jeg mest ud af undervisningen?

Det er lettest at fastholde koncentrationen, hvis man sidder på en af de to forreste rækker og interagerer med underviseren. Hvis man sidder bagerst i lokalet kan man let komme til at kigge på computerskærmene hos dem der sidder foran, og som måske endda er på Facebook.

Der er mange, der synes, det er svært at tage noter til undervisningen, da de ikke kan nå at skrive alt ned, der bliver sagt. Man får derfor ofte skrevet starten på mange sætninger men ikke afsluttet dem. Det kan derfor give bedre mening at lave mindmaps i undervisningen, der giver overblik over de temaer, der bliver gennemgået. Andre har stor nytte af at lave begrebskort (link til PDF) hvor de kan skrive begrebets betydning ned og hvad de skal bruge det til.


Hvor kan jeg læse mere?
  • Her kan du kigge for at finde mere viden om det:
  • Find Pomedore-videoer på Youtube
  • Læs Thomas Harboe og Jakob Ravn: Studieteknik, Nyt Nordisk Forlag, 2004
  • Deltag i bibliotekets kurser: https://www.sdu.dk/da/bibliotek/kurser+og+events
  • Book en samtale med en Studie- og trivselsvejleder

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies