Studiesti om førlæsning

 

Læs mere om førlæsning og de enkelte poster herunder

Hvad er førlæsning?

Pensum i tre faser

Man kan dele sin læsning af pensum op i tre faser. Førlæsning; under læsning og efter læsning.

Brug noget tid i førlæsningsfasen

Inden du går i gang med at læse dit pensum, kan det være en god idé at finde formål med det tema, der er for dit pensum. Dernæst undersøger du hvilke nøgleord, som knytter sig til temaet.

Når formålet med temaet og nøgleordene er på plads, kan du på forskellige måder undersøge mere om dit pensum. Det er det, vi kalder at aktivere sine forforståelser

Vil du vide mere om førlæsning?

Bliv klogere på førlæsningsfasen ved at gå en tur på vores studiesti. Gå også i dybden med de enkelte poster i harmonikaen herunder. 

Hvorfor er førlæsning vigtigt?

Læser du også bare fra den ene ende til den anden?

Hvis ja, skulle du ta' at gå en tur på vores studiesti om førlæsning. Hvorfor?

Fordi førlæsning gør det langt lettere at være studerende

 Det bliver f.eks. lettere at:

  • Udvælge det mest relevante pensum
  • Få mening ud af hvorfor du skal fordybe dig i netop det pensum
  • At forstå sammenhængen mellem pensum, undervisning og fagbeskrivelsen
  • At lave gode noter 
  • At vide hvad man skal læse efter
  • At vide hvad man skal lytte efter i undervisningen
  • At stille gode spørgsmål
  • At forberede eksamen hele vejen igennem semestret
  • Og så kan det faktisk være lidt sjovt!

Så, tør du næsten lade være? 

Nej vel!  Gå en tur på vores studiesti om førlæsning og få en masse inspiration om førlæsningsfasen... God tur!

Post 1

Formålet med post 1

Øvelsen i post 1 har vi givet det formål, at du skal øve dig i at sammenholde fagets fagbeskrivelse fra studieordningen op imod læseplanen.

Fagbeskrivelsen i studieordningen beskriver den havn, du skal navigere efter

I studieordningen og specifikt i fagbeskrivelserne finder du kompetencebeskrivelser, metoder, eksamensform og meget andet. Denne tekst tegner et billede af, hvad du skal lære undervejs og således også det, du skal kunne til eksamen.

Du kan derfor se fagbeskrivelsen i din studieordning som den havn, du må have som endemål for dit fag. Man kan sige, at fagbeskrivelsen definerer den havn du til eksamen skal anløbe for at bestå.

Fagbeskrivelsen VS pensum

Brug kræfter undervejs i semestret på at sammenholde pensum med de krav du kan læse i fagbeskrivelserne. På den måde operationaliserer du kravene, og de bliver lettere at forstå. Når kravene er lettere at forstå, er det også lettere at vide hvilke ressourcer, du skal kaste efter dine studier. Spørg din underviser eller vend det i studiegruppen, hvis det er svært.

Læseplanen er milepælene, din underviser forærer dig

Læseplanen eller undervisningsplanen kan man se som din undervisers bud på gode fordybelsesemner, der skal ruste dig til at kunne og vide de nødvendige ting, for at leve op til studieordningens fagbeskrivelser.

Milepælene markerer således den rute, du kan vælge at tage for at komme nogenlunde sikkert til havnen og dermed leve op til kravene for faget.

Den smarte studerende reflekterer over ruten til havnen

Det er dit valg, om du læser undervisers pensumanbefalinger og deltager i alt undervisning, eller om du vælger andet pensum og læser hjemmefra.

Det, der bare er vigtigt i denne sammenhæng, er, at du gør dig et valg. For vi er alle forskellige i vores måde at lære på. Du skal gøre det på den måde, hvor du lærer bedst, og den måde der giver dig størst trivsel.

Post 2

Formålet med post 2

Vi vil med Post 2 gerne rette din opmærksom mod to helt centrale elementer i førlæsningsprocessen: Nemlig 1. temaet for undervisningen og 2. dine bud på mulige nøgleord der definerer temaet.

Temaet er et koblingspunkt

At du beslutter dig for det tema, som du tænker, er centralt for undervisningsgangen, er et meget vigtigt skridt. Dels kobler du dig ind i det som fagbeskrivelsen og læseplanen beskriver. Dels kobler du denne beskrivelse på, hvad du selv tænker om det hele. Tilsammen giver denne kobling dig mulighed for, at du kan bryde målet ned i milepæle, du kan navigere efter i dagligdagen.

Om du vælger at følge undervisers bud på tema, eller vælger et andet tema, som du mener er mere centralt, er op til dig. Bare du gør dig bevidst om valget.

Husk at bruge din underviser eller studiegruppe, hvis det er svært at finde meningen og koblingspunktet.

Med nøgleordene låser du temaet op

Du kan bruge nøgleordene som markører til at beskrive de helt centrale elementer for temaet. Bevidsthed om nøgleordene er med andre ord en måde at låse temaet op på. Det er en fortykning eller en operationalisering af temaet.

Du er godt i gang med at lære en masse om emnet, og du har ikke engang læst dit pensum endnu!

Er nøgleordene mon de rigtige?

Forhold dig løbende reflekterende til om dine nøgleord er de rigtige. Måske er der vigtige supplerende nøgleord, der er centrale for temaet? Måske er der nøgleord, der skal slettes?

Du får nok aldrig de helt rigtige svar. Men det er sådan set også meningen med denne øvelse, for det er refleksionerne, som er det vigtige her. Ikke om du rammer plet i dine valg af tema og nøgleord. 

Post 3

Formålet med Post 3

Vi ønsker med Post 3 at give dig indsigt i begrebet forforståelser.

Forforståelser er hylder og knager

Når man skal forstå svært læsestof med mange nye begreber og sammenhænge, så kan arbejdet med læringen blive lettere, når man har noget, at hænge det hele op på. Det er lige præcis det som forforståelser er. Nemlig hylder og knager som man kan placere sin gode og lødige akademiske viden op på.

Forforståelserne kan være alt muligt

Forforståelserne kan f.eks. bestå af temaets vigtigste fagbegreber, som du bare lige har skimmet og set en enkelt gang. Det kan være en vittighed, der poppede op i en billedsøgning på Google. Eller en video af én der arbejder med temaet. Ja, alt mellem himmel og jord, som præsenterer temaet for dig på en måske anderledes og lettilgængelig måde.

Forforståelserne skal aktiveres

I førlæsningsfasen er det således en vigtig aktivitet at få sat gang i disse forforståelser. Altså at opsøge dem.  

Måske kan du vælge, at du for hvert tema bruger 30 minutter på at arbejde med at aktivere dine forforståelser?

Find dine egne gode måder og steder hvor det er sjovt at aktivere dine forforståelser

Der kan være rigtig mange måder at aktivere sine forforståelser på. Her er et par eksempler:

  • Snak om dem i studiegruppen
  • Gå på YouTube og find en case med én som arbejder med temaet
  • Læs en Wikipedia side om temaet
  • Find en vittighedstegning
  • Brainstorm for dig selv, og undersøg hvor meget du faktisk allerede ved om temaet
  • Spørg din underviser, hvorfor lige netop dette tema og pensum, er essentielt for faget
Post 4

Formålet med Post 4

Vi vil gerne med denne post få dig til at lave din viden om til et billede.

Hjernen vil have billeder

Hjernen lagrer og processerer sanseindtryk som billeder. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage noter, hvor der er billeder med. Du får nemmere ved at genkalde dig din viden, fordi du bruger et billede som signal til din langtidshukommelse.

Tegning er fortolkning

Når du skal tegne et billede som note til f.eks. undervisningen, er du automatisk i gang med at analysere og fortolke på det, du ser og hører. Modsat at du f.eks. skriver direkte af fra tavlen, vil en tegning være din egen forståelse af det centrale for temaet

Hvor er det dejligt at måtte tegne

Vi møder jævnligt studerende, som bliver helt glade, når vi opfordrer til at være lidt kreativ i noterne. Det kan dog være en udfordring, at tegningerne tager fokus fra det, der foregår. Du er måske ikke så hurtigt til at tegne, så du kan ikke helt følge med.

En genvej til dette er at finde nogle enkle tegninger, som du øver dig på, og som du så altid bruger. Det kunne være

  • Lav kassen til et banner
  • Tegn en pære
  • Tegn en gruppe
  • Put tegnestifter i kasserne
  • Sæt kassen op på stolper
  • Tegn græs
  • Tegn en sol

Prøv at lave en billedsøgning på grafisk facilitering. Der vil du kunne finde en masse forslag til små doodles, som kan inspirere dig til flere eksempler.

Brug forskellige farver til dine noter

Brug f.eks. en blyant når du laver noter ud fra førlæsningsfasen. Skift så over til en blå kuglepen når du tilføjer noter fra læsningen af pensum. Den røde kuglepen bruger du som notepen til undervisningen. Og endelig en grøn tus, som du bruger, når du gennemløber dit pensum for sidste gang inden eksamen.

På denne måde har du et overblik over, hvornår du noterede hvad.

Se eksemplet her, hvor vi har lavet et mindmap med små enkle billeder og brugt forskellige farver undervejs.

Post 5 - Tak for dig og din hjælp

Tak fordi du gik en tur på vores studiesti

Kunne du lide hvad du så?

Udfyld vores ultrakorte spørgeskema her, eller send os en mail på vejledning@sdu.dk og fortæl os, hvad du syntes? 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies