Amandas specialehistorie - International virksomhedskommunikation - færdig juni 2018

Amanda er uddannet cand.mag. i International virksomhedskommunikation og har skrevet speciale i forårssemesteret 2018. Specialeforløbet strakte sig over knap seks måneder med aflevering den 1. juni og forsvar den 27. juni.  

Planlægning er godt, men man kan ikke nå alt

Efter en hård eksamensperiode i december 2017 med kun få fridage, trængte jeg til et overblik over specialet samt fornyet energi. Jeg lagde derfor en overordnet plan for, hvordan jeg skulle gribe specialeprocessen an. Dette inkluderede en uges ferie, efter at jeg havde aflevereret projektbeskrivelsen d. 15. januar. Derefter var jeg fit for fight igen!

 

Jeg lagde godt ud med arbejdsdage fra 9-17 mandag til fredag og fri i weekenden. Det gik godt, jeg havde en god plan for min specialeproces, en god vejleder, nogle gode sparringspartnere, og jeg var topmotiveret. Hvad jeg hurtigt opdagede var dog, at jeg ikke kunne nå alt. Jeg ville gerne vide alt om mit emne, inden jeg overhovedet gik i gang med at skrive, men det var slet ikke muligt. Jeg blev nødt til at prioritere i min læsning og indhente information i takt med udarbejdelsen af specialeopgaven. Set i bakspejlet skulle jeg have rangssorteret min empiri, inden jeg gik i gang med at læse.

Høje krav gavner ikke altid

Mine høje krav til mig selv fyldte enormt meget, men gennem gode snakke fandt jeg frem til, at  dette var MIT speciale, hvorfor jeg skulle nyde de frie tøjler og lade min egen motivation for specialet fungere som ledestjerne. Jeg fik sat spørgsmålstegn ved mine idéer om andres forventninger til mig, og om hvorvidt min vejleder, min familie og mine venner reelt forventede, at jeg fik en tocifret karakter, og at de ville blive skuffede over mig med alt mindre end det. Jeg erfarede, at jeg i høj grad pådutter andre mine høje forventninger til mig selv, og at selvom disse forventninger styrer mig mod et godt akademisk arbejde, kan de ligeledes være en hæmsko. Så jeg knoklede videre med tankerne om hvilke resultater, jeg kunne skabe, og i mindre grad om en bestemt karakter og andres forventninger til mig. Jeg bekræftede mig selv i, at dette speciale virkelig var noget, som jeg fandt interessant.

Mine faste holdepunkter ændrede sig

I løbet af specialeprocessen ændrede mine faste holdepunkter sig. Jeg stod over for et boligskifte, som tog meget tid og energi fra mit speciale. Oven i det gled mine sparringspartnere og jeg fra hinanden, og jeg følte mig ensom til trods for et stort og støttende netværk ”i min fritid”. Min ellers så velfungerende hverdag blev mere flydende, og som resultat var jeg nødsaget til at arbejde i weekenderne, hvilket påvirkede min motivation. Uden en fast 9-17-rytme havde jeg konstant dårlig samvittighed, idet jeg følte mig bagud, og at jeg altid ”burde” arbejde på specialet. For at oparbejde den faste hverdag igen valgte jeg at tage mere ud på uni. Her stiftede jeg nye bekendtskaber, da vi ofte sad de samme mennesker på læsesalen. Udover det mødte jeg også flere fra mit studie, som jeg kunne sparre med, og jeg lavede faste aftaler om at arbejde sammen med venner, som studerende noget andet end mig. De nye sociale interaktioner gav mig boostet til at komme videre.

Svært at finde energi til det mundtlige forsvar

Efter aflevering af min specialopgave mistede jeg fuldstændig motivationen for at færdiggøre processen. Jeg var udkørt. Grundet mit primære fokus på den skriftlige del, følte jeg mig slet ikke rustet til det mundtlige forsvar. Jeg opsøgte derfor Studie- og trivselsvejledningen, og her fik jeg et meget overraskende spørgsmål: ”Hvad er så det gode ved din manglende motivation?”.  Jeg fandt ud af, at dette var en mulighed for at arbejde uden de enorme krav, som jeg satte til mig selv tidligere. Derefter delte jeg min frygt for ikke at være god nok med min specialevejleder. Han fortalte mig, hvordan jeg burde bruge mine tidligere erfaringer og succeser på studiet til at få troen på mig selv tilbage. De to samtaler gav mig energien til at klare den sidste måned med specialet.

Det hele endte jo godt

Inden jeg gik ind til specialeforsvaret, lavede jeg en powerpose (det virker, selvom det forekommer totalt latterligt), og efter at jeg fik talt mig varm, glemte jeg alt om, at jeg forinden havde følt mig rædselsslagen. Min familie og kæreste var med inde til forsvaret, og mine veninder stod klar til, at jeg kom ud af lokalet med en tilfredsstillende karakter. Nu var jeg endelig kandidat!

Mine gode råd til specialeprocessen

  1. Lav en god plan for specialet og en god struktur for hverdagen – og følg dem fra start! Det kræver meget at skabe gode rammer, men intet at bryde dem.
  2. Knokl løs i hverdagen, men hold fri i weekenden. Specialet er et fuldtidsarbejde, men så heller ikke mere.
  3. Husk dig selv på, at dette blot er endnu en aflevering. Der er ikke lige pludselig nye regler for opgaveskrivningen end tidligere. Du har gjort det her mange gange før, og du kan gøre det igen!
  4. Find nogle gode studiemakkere at sparre og evt. at arbejde sammen med. Er I ikke et godt match: Find nogle nye! Vær ikke bange for at spørge, om nogle har lyst til at spise frokost sammen.
  5. Vigtigst af alt: Husk på, at dette er DIT speciale, og at du kan forme det efter dine evner og interesser.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies