BA og Specialeopgaver

 

Skal jeg kunne alt, nu hvor det er en stor opgave?

Du skal altså ikke kunne alt, og du skal heller ikke vise alt din kunnen frem

Derimod er det en meget vigtig del af at skrive en opgave at kunne prioritere stoffet og udvælge det relevante. Det er selvfølgelig flot, hvis du kan et væld af teorier, men det kan faktisk hurtigt komme til at virke irrelevant.

Det giver et bedre indtryk, hvis du i stedet bruger krudt på at argumenterer for, hvorfor du har udvalgt netop det du har udvalgt og viser, hvorfor det er det vigtigste.

Din opgaves emne placeret i et forskninsgfelt

Hvis cirklen er hele dit studies forskningsfelt, så er prikken en Ph.d. opgave. Specialet er derfor så lille i forhold til forskningsfeltet, at det ikke kan ses på tegningen. Og det er så skarpt, du skal skære emnet ind til. 

Metaforen om at bage en kage

Tænk på tilskæringen af et emne som en proces med at bage en kage:

Det første du gør, er at du beslutter dig for hvilken kage, du vil bage og hvorfor, det lige nøjagtig skal være den kage (indledning og problemformulering). Vi siger, at du valgte at bage en kanelsnegl.  

På hylderne i butikken står der en masse ingredienser ( ingredienserne er dine kompetencer og din teoretiske viden) til at bage kager. For at det bliver en god kanelsnegl, så skal du nu vælge de helt rigtige ingredienser ned fra hylden. Du må derfor både lade rugmelet og solsikkefrøene stå på hylden, selvom du er virkelig god til at bage med netop disse ingredienser, og du også rigtig godt kan lide dem. For det er ikke et rugbrød, du skal til at bage, det er en kanelsnegl. 

Frustration og sparring

Det med at blive rigtig god til at skære en opgaven til, er også en del af  at det at gå på universitetet og blive akademisk tænkende. Det er derfor okay både at blive frustreret over processen, og også at kunne have brug for sparring for at få tilskæringen gjort godt.

Typisk kan din opgavevejleder hjælpe dig med det, men du er også velkommen til at kontakte studie- og trivselsvejledningen og få sparring på processen. 

Kom i et godt flow med din skrivning

Skriveprocessen

Find en interessant problemstilling, begynd at skrive med det samme og vær fleksibel i din skrivning. Brug din vejleder som medspiller og ikke som dommer. Og tag små skridt i stedet for at løbe maraton.

På disse sider kan du læse om skriveprocessen. Teksten er skrevet af Maja Lucas, som er ekstern lektor og projektkoordinator for Akademisk Skriftlighed.

Det interessante problem

Det første, du skal gøre, er at finde et godt emne. Det skal være noget, du synes er perspektivrigt og spændende at udforske. Meget gerne fordi der er nogle underbelyste områder eller interessante problemstillinger.Det er nemlig godt med det samme at tænke på, hvilke problemstillinger, emnet rummer – og derved hvilke muligheder, der er, for at du kan komme selvstændigt på bane. For det er det selvstændige, problemorienterede arbejde, der vurderes højest.

Brug eventuelt værktøjet Scribo til at støtte dig i at formulere en problemformulering.

Skriv med det samme!

Det er også vigtigt, at du begynder at skrive så tidligt som muligt. Al skriveforskning viser, at hovedparten af din idéudvikling sker, når du sætter dig ned og formulerer dine tanker på skrift. Du kan så at sige ikke rumme det hele i hovedet, men bruger skriften for at få klarlagt dine idéer.Det er, fordi underbevidstheden hos de fleste af os er ”klogere” end vores bevidsthed – vi ved simpelthen meget mere, end vi tror, vi ved! Sagt på en anden måde har vi som regel en intuitiv fornemmelse for stoffet og dets problemstillinger.

Skriv fleksibelt

Af samme grund er det vigtigt, at du er fleksibel i din skrivning – at du kan skrive på forskellige dele af specialet og skrive forskellig slags tekst. Du sidder måske og arbejder på teoriafsnittet og får pludselig en idé til konklusionen eller en analyse.Så er tit mest hensigtsmæssigt at skrive videre på dette, eller i al fald at skrive dine idéer og indfald ned, i stedet for slavisk at arbejde dig gennem et afsnit ad gangen. En tommelfingerregel er, at du skal skrive på det afsnit, du føler, du kan skrive på. Tvang er aldrig befordrende for skrivningen.

At skrive er at omskrive

I forlængelse af dette skelner man mellem ”processkrivning” og ”produktskrivning”. Processkrivning er den skrivning, der er henvendt til dig selv og dit idéarbejde. Produktivskrivning drejer sig om den færdige tekst, og om hvordan du præsenterer dit stof for din læser. Det er godt at kunne skifte mellem disse to former for skrivning – at skiftevis arbejde på den endelige formulering og at skrive udkast, skitser, noter og løse idéer.

Så lærer du også, at ikke alt, hvad du skriver, behøver at være afrundet og færdigformuleret. Revideringsprocessen er nemlig en uomgængelig og meget stor del af det at skrive en akademisk opgave. Sat på spidsen: at skrive er at omskrive. Særligt i specialet, hvis længde gør det umuligt at skrive en færdig tekst med det samme.

Processtyring

Du har allerede mange erfaringer

Når man sidder med en større selvstændig opgave, er det op til en selv at strukturere sin hverdag. Heldigvis har du på dette tidspunkt i dit studie gjort dig en masse erfaringer med, hvad der virker godt for dig.

Noget af det du kan overveje i planlægningsprocessen er følgende:

  • Hvor sidder du og arbejder?
  • Hvornår møder du ind - og hvornår holder du fyraften?
  • HUSK pauser
  • Store pauser
  • Minipauser
  • Hvordan arbejder du?
  • Hvor meget skal du nå i dag?
  • Hvad skal du lave i morgen?

Du kan læse mere om studiestruktur her.

Prøv at sætte dig et andet sted end derhjemme

For mange virker det rigtig godt at arbejde på universitetet eller et lokalt bibliotek. På den måde fjerner man sig fra de typiske overspringshandlinger, man ofte bliver optaget af derhjemme. Man får også en struktureret hverdag, hvor man har fri, når man kommer hjem. Hvis man f.eks. arbejder på sin opgave kl. 8-17, kan man tage hjem og holde fri med god samvittighed efterfølgende.

Hvis du ønsker at sidde på SDU, kan du her se en oversigt over dine muligheder for  f.eks. specialepladser, bibliotekets 24/7 tilbud og adgang til et aflåst skab.

Pauser

Det er vigtigt at holde pauser for at bevare koncentrationen

For nogen er det en god hjælp at skemalægge små pauser i løbet af dagen. Dette kan være helt korte pauser af et par minutters varighed, hvor du rejser dig op og tager nogle skridt væk fra computeren. Du kan f.eks. gå ud og tage et glas vand, spise et æble, åbne et vindue, gå på toilettet eller lignende. Det vigtigste er, at du kommer væk fra din skærm. Efter en så kort pause, skal du ikke til at sætte dig ind i stoffet igen, hvorimod det kan være svært at komme tilbage i flowet, hvis du holder en længere pauser. Men det er nok til at give din hjerne et nyt skud energi.

Se mere om pausens betydning

Marty Lobdell  taler i denne fim "Study Less, Study Smart" om hvorfor, pausen er så vigtig. 

Dit samarbejde med din vejleder

Få mest ud af din vejleder

Der er desværre ofte nogen, der oplever, at de ikke får så meget ud af deres vejleder, som de havde håbet. Ofte skyldes det, at de ikke har gjort sig de store tanker om, hvad de gerne vil have ud af deres vejleder eller at de ikke har formidlet dette til deres vejleder.

Noget af det, der er vigtigt at overveje er:

  • Hvor meget må jeg sende?
  • Hvor tit kan vi mødes?
  • Hvordan skal jeg forberede vores møder?
  • Hvad vil jeg have ud af min vejledning?
  • Hvad er min vejleders ansvar, og hvad er mit ansvar?
  • Hvad er min vejleders forventninger til mig?

Du kan ikke tage for givet, at du kender svarende på spørgsmålene, da vejlederne er meget forskellige. Det er derfor vigtigt at du laver en forventningsafstemning med din vejleder på forhånd. Det gør det også lettere for hende at give dig den vejledning, du selv ønsker.

Kom forberedt til vejledermøderne

Du kan med fordel overveje:

  • Hvad søger du vejledning til?
  • Hvad har du selv gjort for at finde ud af det, du gerne vil have vejleders svar på?
  • Hvem har du i øvrigt spurgt?
  • Hvad synes du er svært?

Husk også på, at du ikke skal imponere endnu. Du skal ikke være bange for at spørge dumt eller udstille din egen uvidenhed. Det er nu du har chancen for netop at få hjælp til det, du synes er svært, så benyt dig af det. Det er først når opgaven er færdig, den skal afspejle din viden.

Gode tekststykker til vejledning kan være:

  • Analyser af empiri, fortolkninger, diskussioner, metodeafsnit, metodekritik
  • Afsnit hvor teori og empiri er i spil med hinanden
  • Udkast til indledning og konklusion
  • Afsnit du er i tvivl om eller gået i stå i.

Hvad bliver du bedømt på?

Undersøg kravene til din opgave grundigt

De helt formelle krav til din BA-opgave eller dit speciale, står beskrevet i din studieordning, som du finder via studiesiden

Få hjælp til at fortolke kravene til specialet f.eks. hos din opgavevejleder eller hos en  vejleder på studiet eller måske hos studie- og trivselsvejledningen.

Hvad er typisk de formelle krav?

En af de ting, der ofte vil stå (men det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, så måske står der noget andet i din studieordning) er noget i retningen af at den studerende skal kunne:

  • Afgrænse og definere et emne for specialet og med udgangspunkt heri formulere en klar videnskabelig problemstilling, som er produktiv i forhold til det valgte område
  • Systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet
  • Anvende litteraturvidenskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset litterær og/eller litteraturvidenskabelig problemstilling
Håndter dine referencer smart og korrekt

Hvad er en reference? 

I din opgave skal du bruge referencer til at fortælle læseren, hvor du har din viden fra. Referencer bruges f.eks. i et teoriafsnit til at vise, hvor du har dine påstande fra. 

Det er vigtigt, at du referer korrekt, så du ikke risikerer at komme til at plagiere i din opgave. Læs mere om referencehåndtering og plagiat her.

Du kan også læse APA-guiden som særlig henvender sig referencetraditioner indenfor Samf, Hum og Sund.

 

Referencen skal følge den standard, der gælder for din faglige tradition 

Du kan læse mere om de forskellige standarder der findes for referencehåndtering her. Hvis du bruger et referencehåndteringsværktøj, kan du få værktøjet til at anvende den rette standard.  

 

Brug et referencehåndteringsværktøj

Du kan sagtens starte tidligt på dit studie med at bruge et værktøj til at håndtere dine referencer med. Det gør det både nemmere at bruge den rette standard for referencer, at indsætte referencen i din tekst og ikke mindst kan værktøjet generere en litteraturliste for dig. 

Her kan du læse mere om referencehåndteringsværktøjer

 

Tag på et kursus om referencehåndtering

Biblioteket udbyder gratis kurser i håndtering af referencer

 

 

Specialeregler

Et speciale tager den tid, det er normeret til

Et speciale skal påbegyndes og afleveres inden for en tidsfrist, der svarer til den tid, specialet er normeret til. De fleste specialer er normeret til 30 ECTS. På naturvidenskab er der dog en del studerende, som skal skrive speciale på 60 ECTS. Ligesom der også findes enkelte andre uddannelser, hvor specialet ikke normeres til 30 ECTS. Den tidsmæssige længde på specialet er fastlagt i din studieordning eller i specialekontrakten.

 

Specialekontrakt

Når du har fundet dig en specialevejleder (læs mere om valg af vejleder), skal du indgå en kontrakt. Når du indgår kontrakten, skal der i et samarbejde mellem dig og din kommende vejleder ske følgende:

  1. Du skal aflevere en problemformulering
  2. Der skal fastsættes en afleveringsfrist
  3. Der skal laves en plan for specialevejledning

Alle tre dele skal godkendes af studielederen.

 

Hvis ikke fristen overholdes

Hvis du ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, har du brugt et eksamensforsøg. Herefter udarbejdes en ændret opgaveformulering, som skal ligge inden for samme emneområde, og samtidig får du en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis du ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan du få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.

 

Ved sygdom, barsel eller andre særlige omstændigheder

Hvis du skal på barsel, eller hvis du bliver ramt af sygdom eller kommer ud for en alvorlig personlig begivenhed, som giver en dokumenteret forringelse af dine muligheder for at overholde kontrakten, kan det være du har ret til at få dispensation fra reglerne. Kontakt din vejledning på studiet, for at få hjælp til at søge dispensation. 

 

Klage over bedømmelsen

Hvis du ønsker at klage over din specialebedømmelse, skal du følge retningslinjerne som gælder for klage over eksamen.

 

Kend praksis på dit studium

Disse regler gælder for alle kandidatuddannelser på Syddansk Universitet. Men hvad angår de mere specifikke og praktiske forhold, er der stor forskel på de enkelte studiers praksisser. Du bør læse, hvad der står om speciale på dit studie. Desuden bør du orientere dig på dit sekretariat , din opgavevejleder eller hos studievejledningen på dit studie.

 

 

Specialehistorier

Forskellighederne til trods, giver alle historierne et par gode råd med på vejen, som kan være til gavn for de fleste Bachelor og specialeskrivere.

Bachelor: Uffe - Historiestuderende  med sidefag i filosofi på 6. Færdig med BA- opgaven  december 2017. Det krævede langt større selvstændighed at skrive en BA-opgave, end Uffe var vant til. Værdien af en vejleder og det at reflektere over egen arbejdsindsats, var vigtig læring, til når han skal skrive speciale om et par år. Læs Uffes bacheloropgavehistorie her.

Speciale: Sofie og Maria - Studerende fra Idræt og Sundhed - Færdig juni 2017. Sofie og Maria kom fra en professions bachelor og ind og læste kandidaten i Idræt og Sundhed. Nøglen til den gode specialeproces var at have tillid til at man overholder deadlines, en god specialekontrakt og at have tid til familie og venner undervejs. Læs Sofie og Marias specialehistorie her. 

Speciale: Mikkel - Ingenørstuderende på PDI - Færdig juni 2017. Et speciale skrevet i tæt samarbejde med en virksomhed, hvor en stor del af tiden blev brugt på at indsamle data. Det betød at specialet stort set er skrevet på én måned. Læs Mikkels specialehistorie her. 

Speciale: Casper havde et naturvidenskabeligt specialeforløb, der bød på 13 intense måneder i selskab med malariaparasitten. Overgangen fra laboratoriet til skrivebordet blev lidt af en prøvelse, men en stram overordnet struktur og små delmål fik Casper igennem. Læs Caspers specialehistorie her. 

Din historie! Er du i gang med din bachelor eller speciale, så del din historie med dine medstuderende. Send den til VejledningsCentret.

Uge og månedsskemaer

Hvis du udfylder et ugeskema kan det hjælpe dig med at danne et overblik over din hverdag, og det støtter op om din studiestruktur. Når man sidder med en større skriftlig opgave kan man let miste overblikket, og det kan derfor være meget nyttigt med et månedsskema.

Der er to ting, der er særligt vigtige ved månedsskemaet:

  • 1: Skriv så mange ting på som muligt. Sæt alle de deadlines på du kender fra dit fagmiljø såsom datoer for valg af vejleder, aflevering af specialekontrakt, aflevering af problemformulering osv. Tilføj derefter selv deadlines for hvornår du vil have fundet litteratur, fundet eventuelt empiri, skrevet de forskellige afsnit osv.

Dette vil give dig et tydeligt overblik og mindske følelsen af, at du har noget stort og overskueligt hængende over dig hele tiden, men blot hele tiden mindre deadlines.

  • 2: Vær realistisk Du skal huske på, at du også har et liv ved siden af studiet, så du skal huske at tage højde for diverse familiesammenkomster, kærestens fødselsdag, din fodboldturnering, eller hvad du ellers bruger din fritid på. Det er også en god ide at indsætte nogle ”bufferdage”, så det hele ikke vælter, hvis du bliver syg, eller der sker andre uforudsete hændelser. Det føles også meget bedre at komme foran sin tidsplan end bagud.
Værd at vide

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies