Gruppearbejde

 

Hvad kan du med en studiegruppe?

Kan man klare sig uden en Studiegruppe?

Man kan godt klare sig igennem et studie uden en studiegruppe, men der er mange fordele ved at have én eller flere gode studiemakkere som f.eks.;

  • Du vil i højere grad føle dig hjemme på dit studie
  • Få mere ud af dine fag
  • Gøre din motivation bedre
  • Bevare studieglæden

 

Fag hvor gruppearbejde er en del af eksamensformen

På nogle studier er der fag med eksamensformer, som kræver gruppearbejde. Det kan f.eks. være i form af en opgave skrevet sammen med andre i en gruppe. 

 

Gør gruppearbejdet godt

Der er meget man selv kan gøre for at gøre gruppearbejdet godt, det har vi skrevet om på siderne her.

Du - eller måske hele din studiegruppe - er også velkommen til at kontakte studie- og trivselsvejledningen, så kan vi tage en snak om  jeres gruppearbejde, og måske være med til at sikre, at I får en god dynamik og et godt befordrende samarbejde. 

Hvordan finder jeg mig en god studiegruppe?

Vi møder flere studerende, som fortæller om udfordringer med at finde en studiegruppe. Her er et par ideer til at finde studiegruppemedlemmer.

  • Du kan lave et opslag på dit studies facebookgruppe eller lægge en besked op på Blackboard.
  • Tag fat i dem, du har arbejdet sammen med, hvis I har haft gruppearbejde i undervisningen. 
  • Vær ikke bange for at spørge direkte.

Hvordan får jeg så spurgt?

Hav en sætning klar. Og beslut dig for, at den andens eventuelle ja tak eller nej tak ikke gør dit spørgsmål og dig som person til en succes. Succesen er hvorvidt du får spurgt.

En sætning kunne være:

  • Jeg leder efter nogen at læse med i det daglige. Står du også og mangler en læsemakker?
  • Kender du nogen, der mangler én at læse med?
  • Det var fedt at løse denne her opgave sammen med dig. Har du lyst til at samarbejde fast?

Gør dig nogle tanker om, hvordan du foretrækker et gruppearbejde skal foregå.

Vi er ikke bedste venner, men vi er gode til at blive kloge sammen

Når man sammensætter sin studiegruppe, kan det være fristende at finde sammen med nogen, der ligner én selv meget. Det kan der være nogle fordele i, da det i udgangspunktet kan være lettere at navigere i et samarbejde med nogle, du har meget til fælles med. Der er dog også fordele i at have nogle i gruppen, der tænker helt anderledes end dig selv. Har I forskellige holdninger og perspektiver i din gruppe, så er der større sandsynlighed for, at I kan lære af og udfordre hinanden. Dette kan være meget mere nyttigt end blot at arbejde videre med det, du allerede selv var nået frem til.

Et godt råd er derfor at være inkluderende, når I laver jeres studiegrupper og finde sammen med nogen, I ellers ikke naturligt ville finde sammen med.

Godt at vide om gruppedynamikker

Det er helt naturligt at opleve visse vanskeligheder i en gruppe. Bruce Tuckman har analyseret gruppedannelser og inddelt dem i følgende faser: Forming, Storming, Norming,Performing

  • 1. fase: Forming = orienteringsfasen: I er høflige og prøver at indrette jer efter hinanden. Man vil ofte være tilbageholdende og give ekstra plades til andre.•
  • 2. fase: Storming. Efter at have begrænset sig selv begynder man ofte at blive irriteret på hinanden. Folks forskelligheder begynder at vise sig og gruppemedlemmerne bliver ofte mindre høflige, men begynder at tilkendegive deres meninger og positioner mere tydeligt. Dette kan ofte føre til konflikter.
  • 3. fase: Norming = stabiliseringsfasen. I begynder at påtage jer et fælles ansvar og accepterer gruppens mål og roller. I har færre konflikter og får et reelt samarbejde.
  • 4. fase: Performing = produktivitets- og arbejdsfasen. Gruppen har stabiliseret sig, og I har accepteret hinandens stærke og svage sider. I overholder de mål og roller, I har aftalt og måske også justeret undervejs. I får arbejde fra hånden, føler jer trygge, og føler I kan være jer selv i gruppen.

Læs og se mere om forming, norming, storming og performing her   

gruppekontrakten

Forventningsafstemning

Noget af det vigtigste for at få en velfungerende studiegruppe op at køre er at lave en grundig forventningsafstemning. Hvis alle ikke er enige om, hvad de vil have ud af studiegruppen, eller hvor meget arbejde de vil lægge i den, kan der let opstå konflikter, der gør gruppearbejdet mindre effektfuldt.

Nogle bruger en gruppekontrakt i forbindelse med forventningsafstemningen, andre tager en mindre formel snak om det. I begge tilfælde kan det være gavnligt løbende at evaluere på, hvordan det går, og om der er nogle ting, man skal ændre på fremadrettet.

Gruppekontrakten

Det kan være gavnligt at tage beslutninger omkring følgende:

  • Hvad skal vi lave i gruppen? (løse opgaver, lave afleveringer, diskutere pensum, andet?)
  • Hvad vil vi have ud af arbejdet i gruppen? Faglig og/eller social gruppe (fx fokuseret arbejde og/el. smalltalk?)
  • Hvad har vi lavet, inden vi mødes? • Hvornår, hvor, hvor længe og hvor ofte mødes vi? • Skal vi have en rollefordeling (ordstyrer, ”indpisker”, referent)
  • Hvordan kommunikerer gruppen – mail, sms, andet?
  • Hvordan og hvornår melder man afbud?
  • Hvilke problemer kan der opstå?
  • Hvordan vil vi løse dem? • Hvad hvis et eller flere gruppemedlemmer ikke overholder aftaler? 
  • Hvordan sikrer vi, at aftaler holdes?

Når I er 2-4 personer, kan I gå i gang med en grundig forventningsafstemning (se ovenfor), gerne med udgangspunkt i en gruppekontrakt,  så I er sikre på, at I får dækket alle de væsentlige punkter ind og får taget nogle beslutninger omkring dem. I skal bl.a. tage stilling til, hvor ofte I vil mødes, og om der er et fag, I vil fokusere mere på end de andre osv.

Det er vigtigt at have klare rammer for, hvad der skal foregå i studiegruppen, og det kan derfor være en god ide med en dagsorden til hvert møde, så I alle er enige om, hvad dagens fokus skal være. Det kan f.eks. være:

  • Opsummere væsentlige pointer i stoffet og perspektivere 
  • Løse centrale opgaver og øvelser
  • Træne vigtige præsentationer og eksamener
  • Forberedelsen af undervisningen
  • Arbejde på afleveringer
  • Lave teoretiske øvelser
  • Efterbehandle undervisningen
  • Fordybelse og perspektivering af fagstoffet
Hvorfor er det vigtigt med en studiegruppe?

Ny på universitet

Hvis du lige er startet på universitetet, har du måske svært ved at vurdere, hvilket fagligt niveau der bliver forventet af dig. Det virker ofte som om, alle de andre studerende er fagligt stærkere, da det oftest er dem, der er mest sikre på det faglige, der har mod på at markere sig i undervisningen. Hvis du derimod er med i en studiegruppe, har du indgående kendskab til de andres faglige færdigheder, og du opnår derfor et mere realistisk billede af dine medstuderendes stærke og svage sider.

Hvad kan en studiegruppe?

I studiegruppen kan I supplere hinanden og dække hinandens huller. Det kan nogle gange være svært at sidde med en vanskelig tekst selv, så du kan ofte have gavn af at få noget forklaret af en medstuderende. Derudover er det mindst lige så nyttigt, når du selv er den, der får lov til at forklare dele af stoffet til de andre. Du vil opleve, at din egen forståelse vokser yderligere, når du begynder at forklare det til en medstuderende, og du selv skal sætte dine egne ord på og komme med eksempler.

Derudover er dette også de første skridt mod at lære at formidle stoffet til eksamen, så det er nyttigt at øve sig på det hele semestret igennem.

Op til eksamen

Sammen med din studiegruppe har du en helt unik mulighed for at planlægge og gennemføre en sjov, intens og selvfølgelig lærerig eksamensperiode, som får dig sikkert igennem eksamen. Med en studiegruppe kan man:

Lave spørgsmål til pensum, der klippes ud og puttes i en skål. Så skiftes man til at svare på et tilfældigt trukket spørgsmål, og de andre vurderer og supplerer ens svar.

Lege eksamen, hvor man spiller eksamen med hinanden, og man får forskellige roller.

Er det en skriftlig prøve, kan man bruge hinanden til at simulere en skriftlig eksamen. Sæt borde og stole op som om det var en eksamen. Sæt den tid af, som I også har til eksamen, og gennemfør et gammelt eksamenssæt uden at snakke sammen undervejs. Så kan I bagefter snakke sammen om, hvad I gjorde og ikke gjorde, og på den måde øve jer i at gå til eksamen.

Specialeskrivning

Måske skriver du dit speciale alene. Måske skriver du det sammen med nogen. Uanset formen venter nu en tid, hvor man arbejder mere selvstændig og ikke har undervisning, men man er overladt mere til sig selv. Du kan dog stadig have gavn af sin studiegruppe, selvom I skriver speciale om forskellige emner. I kunne f.eks. aftale at:

  • Gennemlæse dele af jeres specialer
  • Snakke om brugen af jeres specialevejleder
  • Mødes og arbejde samme sted, så man ikke føler sig så alene i processen

Arbejdsmarkedet

Ydermere venter der med stor sandsynlighed et arbejdsmarked, som kræver, at du skal kunne arbejde sammen i teams og med diverse samarbejdspartnere. Det kan derfor være en nyttig kompetence i arbejdslivet at have opbygget gode studiegruppekompetencer din studietid igennem.

Skab en velfungerende studiegruppe

Læs mere her: Dahlbæk, Annelise: Studiegruppen: etablering, facilitering og udvikling Dansk Psykologisk Forlag 2014

Hvis det er svært at få studiegruppen til at køre, kan det være en god ide at evaluere på gruppekontrakten. Hvilke forventninger er blevet mødt og hvilke er ikke? Er der nogle ting, der har ændret sig, så gruppemedlemmerne nu ønsker en anden type samarbejde end det, der oprindeligt var aftalen?

Kontakt eventuelt studie- og trivselsvejledningen og tag en snak om udfordringerne

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies