Lægeerklæringen

Hvad er en lægeerklæring?

En lægeerklæring er den erklæring, som lægen udfylder, og som dokumenterer, at du har været syg eller udsat for en andet usædvanligt forhold. Lægeerklæringen skal være dateret og med stempel fra lægen. 

Bemærk at du selv skal betale for udstedelse af lægeerklæringen.

Tjekliste til lægeerklæringen

Her er en liste over, hvad lægeerklæringen som minimum skal indeholde (vis gerne denne side til din læge):

  1. Hvad er der sket? Det skal fremgå, at du er eller har været syg – meget gerne med diagnosebetegnelse. Lægen skal med andre ord bekræfte, at du er syg. 
  2. Hvornår er det sket? Datering – altså datoen for sygdom (f.eks. eksamensdagen), eller perioden for sygdom (f.eks. januar 2018 – april 2018).  Hvis du ikke er rask endnu, så kan lægen angive en dato for, hvornår det forventes, at du er rask.

    Bemærk at datoen for din henvendelse hos lægen er vigtig. Bliver du syg til eksamen skal du henvende dig til lægen med det samme.

  3. Hvordan påvirker det dig? Hvordan påvirker din sygdom din mulighed for at studere og gå til eksamen. (f.eks. hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, skrivebesvær osv.).
  4. Eventuelt hvad der skal ske nu? Eventuelt hvad det kræver for at du bliver rask. (f.eks. psykologbehandling, hvile eller andet).

 

Sproget i lægeerklæringen

Lægeerklæringen skal være skrevet på dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk. Hvis lægeerklæringen er skrevet på et andet sprog end de nævnte, skal du selv sørge for at få den oversat af en autoriseret oversætter. Det er ikke tilstrækkeligt, at du selv oversætter den.

 

Har du brug for hjælp?

Kontakt Registrering & Legalitet hvis du har spørgsmål til ovenstående regler. Det kan du gøre via spoc.sdu.dk eller telefon 65501059 på hverdage kl 10-12.

Kontakt Studenterservice  hvis du har spørgsmål om SU, Optagelse, SDU international, Syddansk Elite, Efter/videreuddannelse, SPS og andre services på SDU.

Kontakt vejledningen på dit studie hvis du har brug for specifik viden knyttet til dit studium f.eks. viden om din studieordning eller hvis du skal skrive en dispensationsansøgning. 

Kontakt Studie- og trivselsvejledningen hvis du har brug for  vejledning omkring generelle forhold på dit studium såsom studieteknikker, trivsel eller udfordringer med at finde ud af hvem du skal kontakte for at få hjælp og vejledning. 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies