Undervisningstilmelding for nye studerende på kandidatuddannelserne, tilvalg og sidefag

Tilmeld dig på Studenterselvbetjeningen

Du skal tilmelde dig SDU's Studenterselvbetjening. Her finder du en tilmeldingsblanket, hvor du skal markere de fag, du vil tilmelde dig. Er du blevet optaget på en uddannelse på det Naturvidenskabelige Fakultet, skal du sende en liste med de fag du vil tilmelde dig til Registrering & Legalitet, via SPOC.

Hvilke fag skal du vælge?

Tilmeldingsblanketten indeholder ofte mange fag, hvoraf du kun skal tilmelde dig nogle få. Hvis du er i tvivl om, hvilke fag du skal tilmelde dig, kan du finde hjælp på din uddannelses hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om 'Uddannelsens opbygning'.

Find din uddannelses side

Hvornår skal du tilmelde dig?

Er du blevet optaget på en uddannelse på det Humanistiske-, Samfundsvidenskabelige-, Tekniske- eller Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skal du tilmelde dig via selvbetjeningen senest den 31. august 2019.

Er du blevet optaget på en uddannelse på det Naturvidenskabelige Fakultet, skal du sende en liste med de fag du vil tilmelde dig til Registrering & Legalitet, via SPOC, senest den 31. august 2019.

Vi er klar til at hjælpe

Hvis du har problemer med at tilmelde dig, skal du skrive til Registrering & Legalitet via kontaktformularen SPOC. Fortæl os, hvilke fag du gerne vil tilmelde dig. Vi skal bruge fagets navn og fagets kode. Begge dele finder du på din uddannelses side. 

Find din uddannelses side

Læs mere om tilmelding til fag og prøver

Du kan læse mere i SDU's generelle regler for tilmelding til fag og prøver.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies