Rum til fordybelse

Syddansk Universitet Campus Odense giver nu ekstra plads til eftertanke og åndelighed. Studerende, der trænger til en mental pause eller som mangler et sted til meditativ eller religiøs fordybelse kan fremover benytte universitetets ”Rum til fordybelse”. Det er et sted for eftertanke, bøn eller andagt. Rummet er til rådighed for alle studerende og ansatte ved Syddansk Universitet.

Rummet er placeret ved gangen mellem den ”den gamle" fredagsbar og Stenten.

Det er tillige et bede- og andagtsrum, der ved henvendelse til universitetspræsten kan reserveres til særlige formål.

Universitetspræst
Tlf.: 65502949
E-mail: universitetspraest@sdu.dk.

Fordybelsesrum på J.B. Winsløws Vej 15 i stuen

I lokale 15.03 i stueetagen er der nu plads til eftertanke og åndelighed. Studerende og ansatte, der trænger til en mental pause eller som mangler et sted til meditativ eller religiøs fordybelse kan fremover benytte lokalet. Rummet kan benyttes som et sted til eftertanke, bøn eller andagt.

Rummet er til rådighed for alle studerende og ansatte ved Syddansk Universitet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies