Faciliteter i Esbjerg

Find vej og oversigtskort over lokaler

SDU's placering i Esbjerg:

  

SDU Maps kan du fremsøge lokaler og faciliteter på et kort over SDU Esbjergs bygninger.

Fordybelsesrum

SDU Esbjerg giver ekstra plads til eftertanke og åndelighed. Studerende, der trænger til en mental pause eller som mangler et sted til meditativ eller religiøs fordybelse kan benytte universitetets fordybelsesrum. Booking er ikke muligt og lokalet har ingen borde. Rummet er til rådighed for alle studerende og ansatte ved SDU og findes på Niels Bohrs Vej 10 til højre for de faglige vejlederes kontor.

Glemte sager

Hittegods i SDU Esbjergs bygninger bliver indleveret til betjentene (Teknisk service) og opbevares hos dem i betjentstuen, Niels Bohrs Vej 9.

Der vil ikke blive skrevet ud, når der findes hittegods.

Al hittegods bedes indleveret til betjentene, og har man mistet noget, bedes man kontakte dem. Her er der telefonnumre på døren, i de tilfælde hvor der ikke er bemanding.

Hittegods bliver liggende hos betjentene i 3 uger. Derefter bliver tingene sendt videre til politiets hittegodskontor.

Hittegods i Aalborg Universitet Esbjergs bygninger bliver indleveret til deres studiekontor, og du kan henvende dig der.

Husregler
Kaffelounge

En kop kaffe, te eller kakao i forskellige varianter til studentervenlige priser kan nydes ved kaffeloungens højborde. Området kan også benyttes til gruppearbejde. Placering lige inden for hovedindgangen på Niels Bohrs Vej 9.

Kantine

Kantinen tilbyder et bredt udvalg af mad til studievenlige priser. Her kan eksempelvis købes dagens ret, salatbar, wok eller byg-selv sandwich i tidsrummet kl. 7.30-14.00. Kantinen drives i et samarbejde mellem SDU Esbjerg  og Aalborg Universitet Esbjerg og findes derfor på Niels Bohrs Vej 8, inden for hovedindgangen, neden for trappen forude.

Se ugens menu på deres facebookside eller bestil mødeforplejning på deres cateringportal. De har også en Twitter-profil.

Lokalebooking

Studerende har altid lov til at benytte ledige mødelokaler. Undervisningslokaler og grupperum kan bookes på https://mitsdu.sdu.dk/booking. Er lokalet ikke taget i anvendelse inden for den første time af din booking, er bookingen ophævet og lokalet kan frit benyttes af andre. Vi forbeholder os ret til ændringer af din booking. Ved problemer kan du kontakte os på sdu-esbjerg@sdu.dk.

Grupperummene skaber mulighed for at fordybe sig som gruppe i aflukkede gruppelokaler, hvor flere tilbyder en skærm der kan lette arbejdsprocessen. I perioder med projektskrivning og eksaminer er det en fordel at booke for at sikre sig et lokale.

Placering på Niels Bohrs Vej 10: Til venstre ned ad gangen samt et enkelt til højre ved faglig vejlederkontor. Derudover ét stort rum ”fugleburet” beliggende ved lokale E 131.

Placering på Niels Bohrs Vej 9: Gå til højre ved hovedindgangen og igen til højre før indgang til Studieservice, gå herefter til venstre og fortsæt ned i bunden af korridoren. Her er der også et studenterkøkken.

Læsesal

Læsesalen er et stille område, hvor man kan fordybe sig i sine studier i en afskærmet bås. Der er adgang hele døgnet med gyldigt studiekort.

Placering: Niels Bohrs Vej 10, til højre for sofaområdet ved hovedindgangen.

Der findes også en læsesal på biblioteket, som er åben inden for bibliotekets åbningstider.


Rygeregler
Sikkerhed

Information om sikkerhed til studerende

Sofaområder og udendørs siddepladser

Sofaområder til afslapning eller komfortabel studielæsning anvendes også ofte som mødested til gruppearbejde eller andet. Placering på Niels Bohrs Vej 10: Ved hovedindgangen og på Niels Bohrs Vej 9: Til højre for auditoriet. Der findes desuden et sofaområde på biblioteket.

Er det godt vejr kan det være tillokkende at sidde udenfor og læse eller arbejde i grupper. Det er der rig mulighed for på SDU Esbjerg. Placering på Niels Bohrs Vej 10: Til højre for hovedindgangen samt på bagsiden ud for lokale E 120. Anvendes som regel torsdage af studerende i Beach Baren. Her er også mulighed for at anvende studentergrillen til studenteraktiviteter.

Placering på Niels Bohrs Vej 9: I gården ved auditoriet samt i gården bag kaffeloungen ved hovedindgangen.

Studenterkøkken

I studenterkøkkenerne er der mulighed for at koge vand, varme retter i mikroovn, riste brød samt benytte det fælles køleskab til at holde frokosten frisk.

Placering til venstre for indgangen til Niels Bohrs Vej 10 samt ved grupperum på Niels Bohrs Vej 9.

Udendørs sport og spil
Multibane

På multibanen er der mulighed for at spille basket, fodbold, floorball, volley eller andet. Banen er frit tilgængeligt for alle, og kan derfor ikke bookes. Placering mellem Erhvervsakademiet og Aalborg Universitet på Niels Bohrs Vej, kun 100 m fra SDU.

Petanquebane

Petanquebanen er åben for alle, alle ugens dage. Placering Niels Bohrs Vej 9 for enden af bygningen ud for auditoriet. Udstyr forefindes ved betjentstuen i Niels Bohrs Vej 9.

Teknisk service

Har du spørgsmål eller oplever du problemer med faciliteterne, kan du kontakte Teknisk service på 8888@sdu.dk. For akut henvendelse ring 6550 8888. Akutte henvendelser er bl.a. brand (her skal du også ringe til 112), vand der løber, en kælder der er oversvømmet, låste døre. Læs mere om Teknisk service.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies