Skip to main content

Gode råd til facilitator

Billede af studerende på bibliotek

 

Facilitering handler om at gøre en (lære)proces lettere.

Det gør du som facilitator ved at udarbejde formål, lave planen (øvelser, involvering, tid, struktur) og sørge for at formidle formålet og forventningsafstemme med grupperne. Som facilitator skal du også aflæse stemningen og afklare, hvad der er brug for.

Der findes mange måder at have en studiegruppe på. Her på SDU ønsker vi, at studiegrupperne skal være et læringsfællesskab, der består af en fælles indsats og et fælles ejerskab. Her er fokus ikke kun på målet, men i større grad på processen.

Som facilitator er der altid tre ting, du skal have styr på:

  1. Formål: Hvorfor? (hvorfor skal vi mødes/hvorfor skal de komme)
    Mål: Hvad? (Hvad skal de have ud af det)


  2.  Drejebog eller dagsorden

  3. Forberedelse

Under hvert emne herinde kan du som facilitator finde øvelser, som du kan lave med studiegrupperne. Det gælder både i opstartsfasen, hvor der er fokus på forventningsafstemning, og til det løbende arbejde med studiegrupperne, evaluering osv., men også hvis der opstår gnidninger i en gruppe.

  1. Snak med din studieleder om din opgave/rolle: Hvad er forventningerne? Hvad er mulighederne? Hvordan skal studiegrupperne bruges?

  2.  Mød de studerende: Fortæl om studiegrupper på universitetet, din uddannelse og sæt dem godt i gang med samarbejdet. Lav øvelserne med at forventningsafstemme. Fortæl også om din rolle og hvordan kontakten foregår.

  3. Hav løbende kontakt med studiegrupperne: Hvordan går det med samarbejdet? Er der brug for justeringer i aftaler? Håndtering af uenigheder? Overvej hvorfor det er værdifuldt for grupperne at kommunikere med dig. Hvad kan du bidrage med? Og del det med dem!

  4. Sidst på semesteret – lav en opsamling på grupperne: Er der nogen, der er for få? Snak med studieleder/underviser om status på studiegrupperne. F.eks. Hvordan man bruger studiegruppen smart i eksamensperioden. Giv studiegrupperne tid til at evaluere samarbejdet: Hvad har de lært indtil videre?
Det er vigtigt, at du som facilitator sørger for, at alle får muligheden for at sige noget. Det er ikke sikkert, at alle har noget at sige, men de skal have muligheden.

Det kan skabe forvirring, hvis du spørger om for mange ting på én gang – så sørg for at kun at stille et spørgsmål ad gangen og giv gerne god plads til, at de kan svare.

Nogle er hurtige til at tænke og komme med svar og overvejelser, imens andre har brug for at tænke lidt længere tid. Giv plads til alle.

Åbne spørgsmål er dem, hvor man ikke kan svare med enten ja eller nej. Det handler nemlig om at stille spørgsmål, der inviterer til dialog om et emne.
De spørgsmål, du stiller, skal rette sig mod emnet. I gruppens møder med dig handler det om at skille gruppens sociale liv og det faglige.
Som facilitator er det dig, der styrer processen – stil gerne opklarende spørgsmål til det, der bliver sagt. Du skal være nysgerrig på at høre og forstå andres måde at se en tekst eller et emne på.
Hvad er næste punkt på dagsordenen? Hvad skal der ske? Hav selv styr på det, men tænk også gerne over at få det sagt højt.
Det bidrager positivt til gruppemøderne, at mødet overholder den tid, der er sat af, og det skaber flow i mødet, når du ved, hvornår det er tid til at gå videre til et nyt emne.
Hold styr på planen og de pointer og aftaler, der er kommet frem og afslut altid med en opsamling på mødet.

Konflikter opstår typisk som en konsekvens af en følelse. Følelser er den måde, man vælger at opfatte det, andre siger og gør.

Her er 3 tips til, hvordan du kan gribe konflikter i studiegrupperne an:

  1. Spørg ind til, hvordan gruppen gerne vil løse konflikten. Lad gruppen tage ansvar for mulige løsninger.

  2.  Aftal rammerne for snak eller handling. Du styrer processen.

  3. Vær nysgerrig, ikke dømmende. Du er ikke dommer i deres konflikt.

Vær anerkendende, nysgerrig og empatisk. Men kend din grænse! Det er også at hjælpe, når du hjælper en gruppe eller en studerende med at tage kontakt til f.eks. studieleder, underviser eller studievejledningen.

(Dahlbæk: ”Studiegruppen” kap. 9)

Psykologisk tryghed er en følelse af, at vi kan være os selv. At vi har tillid til, at vi kan stille spørgsmål, tage chancer, bede om hjælp, tale om fejl og sige vores mening uden at blive hånet, udstillet eller ekskluderet. Alle de ting, har vi mennesker brug for, for at kunne lære.

Så når vi kan de ting i studiegruppen, bliver vi mere villige til at løbe en risiko, vi bliver mere kreative, og det frigør energi og fremmer vores engagement og vores motivation.

Både studiegruppen og de enkelte gruppemedlemmer kommer til at trives bedre og skabe bedre resultater.

Hvis man gerne vil skabe psykologisk tryghed i en gruppe, så er ingredienserne: nysgerrighed, inddragelse, anerkendelse, invitation, lytte før tale, interesse, feedback, konstruktive konfrontationer og oprigtighed. 

Som facilitator kan du understøtte den psykologiske tryghed i grupperne ved at få foran som det gode eksempel. Snak åbent om udfordringer og bed om feedback og inputs til dit arbejde og jeres møder.

Vi har lavet nogle dilemmakort, som I med fordel kan bruge sammen med studiegrupperne.

Det kan også være en måde at lære hinanden at kende, forventningsafstemme og komme nogle svære samtaler i møde før man har følelser i klemme.

Find kortene her!