Skip to main content

FAQ – alt det det du skal vide om universitetsvalget

Der er mange ord og begreber, du skal holde styr på, når du skal sætte sig ind i, hvad et universitetsvalg på Syddansk Universitet er for en størrelse.

Her er det fulde overblik.

Ordforklaringer

Hvad er et ”fredsvalg”?

Fredsvalg betyder, at der ikke skal stemmes.

Der skal ikke stemmes, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes som suppleanter for de valgte.

Hvad er et ”kampvalg”?

Et kampvalg er, når der kan stemmes på forskellige kandidater.

Er der indkommet flere opstillingslister med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der altid kampvalg. Er der kun indkommet én opstillingsliste, men med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der også kampvalg, hvis listen er uprioriteret. 

Hvad betyder ”valgs bortfald”?

Valget bortfalder, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er indkommet en kandidatliste inden den fastsatte frist.

Konsekvensen af et bortfaldent valg er, at der ikke er valgt repræsentanter. For videnskabeligt personale skal der derfor iværksættes en lodtrækning for at finde frem til de medarbejdere, der skal sidde i organet. Det er nemlig en tjenestepligt som medarbejder at fungere som medlem af de kollegiale organer. For studerende kan der ikke udpeges repræsentanter, men man kan vælge at udpege nogle observatører uden stemmeret.

Hvad betyder ”listeforbund” og ”valgforbund”?
  • Opstillede kandidatlister kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Listeforbund indgås typisk, når et parti med flere lokalforeninger ved universitetet opstiller flere forskellige lister til valget.
  • Valgforbund indgås mellem enkeltlister og listeforbund - samt evt. valgforbund mellem listeforbund.

Fordelen ved at indgå liste- og valgforbund er, at stemmespild minimeres. Efter valget fordeles mandaterne først mellem de enkelte valgforbund, og dernæst mellem valgforbundenes enkelte partier og listeforbund.

Hvis to partier i samme valgforbund begge var ved at opnå et ekstra mandat, så kan det ene af de to partier gøre brug af det andet partis stemmer til at opnå et ekstra mandat. Derfor er det relevant at vide, hvilke valgforbund de enkelte lister har indgået.

Hvad betyder ”valg afgjort ved lodtrækning”?

Lodtrækning finder normalt sted, når der enten ikke er indleveret opstillingslister eller ikke opstillet nok kandidater til et repræsentationsområde. Men lodtrækning kan fx også finde sted, hvis to kandidater "kæmper" om suppleant-posten og ved valg har opnået samme antal stemmer.

Deltagelse i kollegiale organer er tjenestepligtigt for valggruppe I (VIP) og valggruppe II (TAP). Derfor trækker Valgudvalget lod blandt disse medarbejdere i valggruppen om, hvem der skal indtræde i organet. Lodtrækningen finder sted umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse. Valgudvalget foretager lodtrækning mellem valggruppens ikke valgte (men valgbare) i repræsentationsområdet. Der trækkes både lod om, hvem der skal indtræde, samt om hvem der skal fungere som suppleanter (det er ligeledes Valgudvalget der beslutter antallet af suppleanter).

I modsætning til valggruppe I og II, er det ikke en tjenestepligt for valggruppe III (studerende), at varetage hvervet som medlem af et af universitetets styrende organer. Der kan derfor ikke foretages lodtrækning mellem gruppens ikke valgte valgbare repræsentanter i repræsentationsområdet. Ubesatte mandater inden for valggruppe III besættes derfor normalt ikke før næste ordinære valg.

Hvad betyder ”sideordnet” og ”prioriteret” opstilling?

Man kan stille op på en kandidatliste i ”sideordnet” eller i ”prioriteret” rækkefølge:

  • Sideordnet opstilling betyder, at kandidaterne kæmper indbyrdes på lige fod om stemmerne.
  • Prioriteret opstilling betyder, at de kandidater, som står først på listen, også typisk bliver valgt først.

Spørgsmål til procedure

Hvor tit har vi universitetsvalg?

På SDU afholder vi ordinært valg én gang om året - i slutningen af november.

Se her hvad der skal stemmes til på SDU i de kommende år

Hvad har jeg stemmeret til?

Din ansættelse eller din uddannelse afgør din stemmeret ved valget.

Se, hvad du kan stemme på her

Hvem kan jeg stemme på?

Valglister og kandidater offentliggøres på valgsiden hhv. i oktober og november.

Hvad gør jeg, hvis jeg står forkert på valglisten?

Kontakt Valgsekretariatet på valg@sdu.dk.

Hvordan stiller jeg op som kandidat?

Hvis du vil opstille som kandidat til et organ (råd/nævn/udvalg), skal du først tjekke, at du er valgbar (kan vælges) til organet. Såfremt du er opført på den aktuelle ”valgliste”, er du valgbar. Valglisterne offentliggøres d. 21. oktober 2020 og fristen for indsendelse af kandidatlister er d. 9 november kl. 12.

Du kan derfor tidligst stille op som kandidat d. 21. oktober, og du gør det på følgende måde:

Enten ved at lave en elektronisk kandidatanmeldelse via e-valgs systemet.
Eller ved at downloade en opstillingsblanket (PDF).

Grundet corona og hjemmearbejde, vil den elektroniske kandidatanmeldelse ved dette valg, nok være den bedste løsning.

valg-vejledningen kan du orientere dig om hvor mange pladser der skal besættes for det pågældende organ, og i tidsplanen kan du se andre vigtige frister og datoer.

Hvordan tjekker jeg, hvad jeg har stemmeret (valgret) til?

1. Tjek din valgret i valgsystemet:

For at tjekke din valgret skal du logge ind i e-valg systemet med dit SDU-login.

Det er først muligt at tjekke efter valglisternes offentliggørelse d. 21. oktober 2020.

Når du er logget ind i valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår.

2. Ønsker du at stille op til valg:

Ønsker du at stille op som kandidat, kan du tjekke ”valglisten”, som er en liste over alle stemmeberettigede personer. Du kan fremsøge dit navn i listen, for at se, hvordan du står registreret.  Du kan ved hjælp af listen finde mulige stillere til det pågældende delvalg, som du ønsker at stille op til . 

3. Er du forkert registreret / er din stemmeret ikke korrekt:

Hvis du mener, du står registreret forkert, skal du kontakte Valgsekretariatet

Se i tidsplanen (åbner som PDF) for at finde ud af, hvornår indsigelsen skal være Valgsekretariatet i hænde til det aktuelle valg. Fejl bliver dog løbende rettet, så længe det er praktisk muligt.

Hvordan optælles stemmer og fordeles mandater?

Stemmerne tælles automatisk op i et elektronisk valgsystem. Valg til bestyrelsen og de kollegiale organer foregår ved forholdstalsvalg, hvor man følger ”D’Hondske metode”. Du kan læse mere i valgreglerne under afsnittet ”Valgets opgørelse”, valgreglernes §§ 12-16.

Hvornår kan jeg se resultatet?

Resultatet offentliggøres så hurtigt som muligt efter valget på valg-hjemmesiden.

Du kan se deadline for offentliggørelse i den aktuelle tidsplan (PDF).

Spørgsmål til afstemning og e-valg system

Hvordan stemmer jeg?

Du stemmer elektronisk via afstemningsportalen e-valg i valgperioden (d. 24. nov. kl. 9 til d. 25. nov. kl. 19).

Du logger på systemet med dit SDU login og adgangskode.

Såfremt man er forhindret i at stemme via e-valg, kan man ved skriftlig henvendelse til Valgsekretariatet (valg@sdu.dk) rekvirere brevstemmemateriale. Se venligst tidsplanen omkring deadlines for dette.

Kan andre se, hvad jeg har stemt?

Nej.
Valgsekretariatet kan som de eneste se, at du har stemt, men ikke hvad du har stemt. Al kommunikation mellem din maskine og valgsystemet foregår krypteret, så andre ikke kan se, hverken om eller hvad du stemmer.

Hvem kan jeg kontakte, hvis systemet ikke virker?

Du er velkommen til at kontakte Valgsekretariatet på valg@sdu.dk.

Får jeg en kvittering?

Nej.
Systemet holder dog godt styr på, om du har afgivet en stemme.

Hvad sker der, hvis systemet ”går ned”?

Under valget får Valgsekretariatet løbende rapporter fra e-valgssystemet én gang i timen. Skulle noget gå galt, har Valgsekretariatet diverse supportmuligheder og en nødprocedure, som i så fald iværksættes.