FAQ

Er min besvarelse anonym?

Din besvarelse behandles naturligvis fortroligt. Du kan læse mere om fortrolighed og beskyttelse af følsomme oplysninger her. 

Jeg er den eneste af ”min slags” på studiet. Bliver jeg ikke afsløret, når I deler analyserne op?

Hvis du fx er den eneste mand på dit studie, så ville du ganske rigtigt stå alene i en tabel, hvor svarene på din uddannelse bliver delt op på køn. Det tager vi højde for: Vi har et minimum antal besvarelser pr. celle for at vi laver en tabel. Ellers vil cellen være tom. 

Kan jeg ændre på mit svar?

Ja. Så længe undersøgelsen er åben, kan du gå ind og ændre i dit svar. Det gør du ved at bruge det link, som du har fået tilsendt.

Må jeg videresende mit link?

Nej. Dit link er unikt og knyttet til netop din besvarelse. Hvis du sender linket videre, kan alle, der får linket, se, hvad du har svaret.

Skal jeg betale skat af min præmie?

Ja, hvis du er så heldig at vinde en af præmierne, så skal du indberette det til skat. Da der ikke er tale om penge eller gavekorts, er det nemlig din pligt at indberette og ikke vores på SDU.

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du er altid velkommen til at skrive til projektgruppen bag studiemiljøundersøgelsen, hvis du har spørgsmål, som ikke er besvaret her. Skriv til smu@sdu.dk.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies