Kultur

Kunsten på SDU guider dig gennem alle tider

Siden 1966 har SDU opbygget en mangfoldig og unik kunstsamling, der er skabt specifikt til bygningerne. Samlingen afspejler udviklingen af den offentlige kunst og du kan i byggeriet møde kunstværker, der markerer SDU’s historie, giver campusser identitet og nye perspektiver på videnskab.

Af Tyra Dokkedahl, 10-09-2019

”Jeg ved altid, at jeg er ”hjemme” på kemi, når jeg ser den store fantasifulde keramikvæg Genfødsel af Kirsten Emilie Pedersen på gangen til mit institut” skriver Jens Oddershede, Formand for SDU’s Kunstudvalg og rektor fra 2001-2014 i forordet til bogen ”50 års kunst på SDU”, der blev udgivet i anledning af universitetets 50-års jubilæum.

 

Citatet er et glimrende eksempel på, hvordan kunstværker på SDU er med til at skabe steder, vi genkender, når vi bevæger os rundt på campus.

 

Mange gange er jeg selv åndet lettet op, når jeg har set Inge Ellegaards maleri Bier foran Gitter. Efter en endeløs traven i Campus Odenses gange fortæller maleriet mig, at jeg snart er ved Plan og Byg. 

Kunsten er til for dig, dine medstuderende, underviserne, forskerne og universitets øvrige ansatte - og for alle os andre, der besøger SDU i ny og næ. Den gør tider særlige og giver dem udtryk, som vi husker. Den rummer fortællinger, idéer udklækket i de sidste fem årtier og giver os noget substantielt at tænke over og tale om i dag.

Tyra Dokkedahl, Skribent

I Danmark, og de øvrige nordiske lande, investerer staten i kunst til de offentlige bygninger, der giver borgere adgang til kunst i hverdagen. Den kulturpolitiske kongstanke er, at kunsten skal være for alle borgere alle steder i samfundet. Denne idé har fået stor betydning for SDU.

 

I dag har SDU opbygget en kunstsamling, der markerer universitetets tidslige udvikling. Samtidig illustrerer samlingen også, hvordan kunsten i vores offentlige rum har udviklet sig og hvordan et universitet kan bruge kunst til at skabe identitet på campus og udfordre videnskaben med nye perspektiver.

 

Fri og kritisk kunst som samfundsudvikler

Det var i 1961 under en socialdemokratisk regering, at Danmark fik sit første kulturministerium og den første (og også sidste vil nogen hævde) officielle kulturpolitik.

 

I 1964 bliver Statens Kunstfond oprettet og i 1966 flytter SDU ind på det spritnye Campus Odense. Sytten år efter, i 1983, træder Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri m.v., populært kaldet kunstcirkulæret, i kraft. 

 

Cirkulæret betyder, at statslige bygherrer afsætter midler til kunst, når de opfører nye bygninger eller moderniserer ejendomme.

 

I dag gælder det blandt andet for fængsler, retsbygninger, ministerier og styrelser, statens museer og teatre, militære anlæg – og universiteter.

 

Det var ikke en ny idé at udsmykke bygninger. Lofts- og vægudsmykninger og skulpturer på pladser er ældgamle kunstformer fra hulemalerier, antikkens Grækenland og Romerriget. Tænk bare på loftet i det Sixtinske Kapel af Michelangelo i Vatikanstaten.

 

Det særlige ved kunstcirkulæret er, at det er hverdagens institutioner, der bliver udsmykket, at kunsten er finansieret af offentlige midler og ikke mindst at den er til for borgerne.

 

Mens udsmykninger tidligere ofte fortalte religiøse historier i kirker eller udstillede magthaveres storhed, har kunsten i dag, ideelt set, en autonom position i samfundet.

 

Siden efterkrigstiden og frem til i dag er det herskende kunstsyn, at kunsten skal være fri og kritisk, udfordre etablerede normer og autoriteter og tilbyde nye perspektiver på tilværelsen. 

 

Tænk engang, at staten beriger borgerne med en kunst, der samtidig skal udfordre magthavernes interesser. Det vidner om et forfinet menneskesyn og et civiliseret syn på demokrati, hvor borgerne anses som selvstændigt tænkende og handlende mennesker, der har magten til at forme samfundet

Tyra Dokkedahl, Skribent

Det er vigtigt at huske, når staten vælger, hvilken kunst borgerne skal konfronteres med.

 

Hvilken kunst, der så kan bidrage med nye erkendelser, der udfordrer borgere og udvikler samfundet, er en vurdering fra sag til sag. Som regel tager diskussionen udgangspunkt i den enkeltes institutions virke og den arkitektur, institutionen skal bebo. 

 

SDU har været åbne overfor tidens strømninger og idéer. Der er derfor mange interessante bud på, hvordan kunsten kan forholde sig til arkitekturen, udvikle universitetets virke som studie- og forskningsinstitution og udfordre jer studerende og jeres undervisere.

 

Kunstværk: Jørgen Larsen, Gulvmosaik, 2001, Campustorvet, Campus Odense. Foto: Robert Lacy

 

Kunsten udtrykker SDU i alle tider

Rundt om på de fire campusser finder vi både kunst af danske og internationale kunstnere fra 1966 frem til i dag.

 

På sin vis viser SDU’s kunstsamling både den tid universitetet er skabt i, og hvordan den danske offentlige kunst har udviklet sig. Her kan du læse om et par eksempler, der er købt ind til eller skabt til SDU gennem fra tidens løb.

 

På væggen i trapperummet ved indgang C, lige ved fredagsbaren ”Nedenunder” kan du se tre hovedværker, blandt andet Glæden over sejren i Østen (Hjernearkitektur), af den indflydelsesrige danske maler Richard Mortensen. Dér har de hængt siden 1977. De giver rummet et unikt udtryk, så vi ved, hvor vi er, når vi møder dem i det komplekse bygningsværk, der har et utal af ind- og udgange.

 

Udover det er de tre malerier også eksponenter for de traditionelle kunstneriske udtryksformer som maleri og skulptur, der præger især de tidligere dele af SDU’s kunstsamling.

 

Apropos at finde rundt på Campus Odense tog SDU initiativ til at bygge en ny hovedindgang i slut 1990’erne. Her gjorde ledelsen dén opdagelse, at kunstneren Jørn Larsen havde sat sit præg på campus siden 1970’erne.

 

SDU valgte at gøre Larsen til ”huskunstner”, så hans værker ville skabe et samlet æstetisk udtryk over tid. I dag har SDU en af de største samlinger af Larsen med kunstværker i alle de materialer, han har arbejdet i – granit, cortenstål, maleri, papir, glas og lys.

 

Enhver kunstentusiast i landet kan besøge Campus Odense og se et væsentligt udsnit af Larsens oeuvre præsenteret i sammenhæng fra skulpturen Interstitiel på forpladsen, til udsmykningerne på Campustorvet og de mange værker, der hænger på væggene ned gennem Gydehutten.

 

Den tendens faldt sammen med, at SDU stod overfor løbende udvidelser af Campus Odense, og man valgte, at kunsten skulle konfrontere de enkelte institutters virke.

 

I Institut for Idræt og Biomekanik er René Schmidts værk Bjerget blevet en signatur for bygning 39. Og idrætsstuderende kan klatre på det ene af de to treetagers høje betonrelieffer, der er integreret som en del af bygningens elevatorkerner. 

 

Huskunstner-idéen blev til SDU’s officielle kunststrategi for de nye campusser i Sønderborg og Kolding. I de samme år orienterede både universitetsmiljøet og kunstscenen sig mod udlandet.

 

Man valgte derfor internationalt anerkendte kunstnere, der kunne præge miljøet mange år frem. På SDU Kolding er tyske Tobias Rehbergers konceptuelle kunst integrereret som vægure indendørs og et facade-ur udendørs.

 

Værket udfordrer idéen om tid, hvordan vi opfatter den og ikke mindst, hvor lang tid vi skal bruge på at aflæse den. Værket tilbyder både studerende og ansatte et relevant samtaleemne, giver Koldings indbyggere et vartegn og SDU en international profil.

 

Kunst, der vil præge vores adfærd og arbejde 

Så hvad kan du opleve i fremtiden på SDU og hvor bevæger kunsten sig hen?

 

I dag skaber mange kunstnere sanselige kunstoplevelser med afsæt i videnskabelige indsigter. Siden 2013 har du med lyden af dine skridt og stemme kunnet ændre lyset i SDU NAT’s hovedindgang.

 

Kunstneren Marie Kølbæk Iversens interaktive vægværk Les Lumiéres et la Chauvre-souris (Oplysning og flagermusen, red.) af 54 lysstofrør er inspireret af og udviklet i samarbejde med Professor Annemarie Surlykke og hendes team, der forskede i hvordan flagermus orienterer sig gennem lyd og ekkovirkninger.

 

På det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Nyt SUND arbejder kunstneren FOS med, hvordan vi omgås hinanden.

 

I det store, industrielle og rationelle byggeri vil du kunne møde dine medstuderende og undervisere i små intime rum omkring særprægede borde, kunstlamper af glaskolber og døre af indonesisk træsnit med overtroiske motiver.

 

Måske opstår der nye møder og samtaler i det uformelle miljø, der lægger kimen til nye samarbejder og ny forskning.

 

 

 

Når SDU Nyt SUND dørene op i 2023, bliver SDU fysisk forbundet med det nye Odense Universitetshospital, Nyt OUH.

 

Den fysiske, videnskabelige og institutionelle forbindelse bliver udtrykt af den britiske kunstner Simon Starling i værket Floral Medicine. Starling arbejder med medicinske planter og forholder sig til naturen som vild, farlig og livgivende på samme tid.

 

Indenfor sidder du på møbler med plantemotiver, der korresponderer med valg af planter i tilhørende gårdhaver på anden side af vinduet. Sådan gør Starling relationen mellem inde og ude synlig. 

 

Kunstprojektet skaber ét visuelt udtryk i Vidensaksen, der løber fra Nyt SUNDs hovedindgang i nord til Nyt OUH’s hovedindgang i syd.

 

Transformationen fra universitetets forskning til hospitalets kliniske praksis udtrykker han gennem valg af planter, der responderer på konkrete funktioner i byggeriet fx med giftige planter ved Retsmedicinsk Institut på SDU og helbredende planter ved apoteket i Nyt OUH. På den måde forholder Starling sig aktivt til institutionerne og arkitekturen, når udvikler sit kunstprojekt.

 

Eksemplerne illustrerer, hvordan kunsten bevæger sig ind i det, der foregår på SDU – ind i interaktionen mellem mennesker og ind i vidensproduktionen.

 

En ny tendens er, at kunstnere involverer mennesker i organisationen, når de skaber nye kunstprojekter. Det kan skabe nye måder at arbejde sammen på og innovere organisationers produktion, måske ser vi mere af det i fremtidens SDU.

 

I første omgang kan du gå på opdagelse i universitetets mangfoldige kunstsamling og glæde dig til at møde de fem forrygende kunstprojekter, der kommer på SDU Nyt SUND i 2023.

Tyra Dokkedahl

  • Selvstændig rådgiver, projektleder og formidler med speciale i udsmykninger.

  • Var indtil marts 2019 ansat som kunstansvarlig i Bygningsstyrelsen og projektleder på styrelsens kunstprojekter, herunder SDU Nyt SUND. 

  • Artiklen er del af PUBLIC ART WORKS - et formidlingsprogram om kunst på SDU udviklet af Somewhere og iværksat af Bygningsstyrelsen

  • I løbet af efteråret følges artiklen op af videointerviews med to af kunstnerne bag kunstværker på SDU, en paneldebat om kunst og arkitektur, en artikel og Vizgu - en digital kunstguide om kunsten på SDU. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies