Skip to main content
Generator 2019

Odenses borgmesterkæde skiftede ejermand for en time

Odense fik sig for en nat ny øverstbefalende, der havde ét enkelt beslutningsforslag på bordet, nemlig at få Odenses rådhusplads til at gå op i tramp og røg. Under den perfekte kontekst og et mere stringent arrangement af sætlisten, end på sommerens folkefest på Magicbox, viser det sig hurtigt, at det er en mere end kvalificeret forudsigelse, at Martin Jensen til oktober, også i år, kan forvente et stort spring op ad DJ Mag's Top 100 rangstige. 

Af Adam Bouttai, , 08-09-2019

Martin Jensen
★★★★★☆

Martin Jensen er ubestrideligt det største navn nogensinde på Generator plakaten. Det er da også tydeligt at mærke på Flakhavens giga forsamling, at hypen omkring den sympatiske EDM-troldmand ikke kan blive stor nok, og  at placeringen som verdens 54. bedste DJ blot er begyndelsen.

Efter en af Magicbox historiens største folkefester i juni er Martin Jensen tilbage på odenseansk grund nu med en time slot, der afspejler hans position i Spotify statistikkerne og hans internationale anseelse som lige dele hitsmed og dakkedak ceremonimester. 

Bangers med tsunami varsel risiko

Martin Jensen starter med dunder og torden med "Masta" og "Champion Sound" inden "DJoba" foreløbigt står tilbage som første egenproduktion over lydanlægget. Der skal dog ikke gå lang tid, før Jensens brutale drops begynder at falde som skudsalver kickstartet af Dillon Francis' "Need You" og Jensens spritnye "Louder". Tracket falder i samme kategori som "Rubber Bands", hvorved der er overhængende risiko for at Seismologisk Institut udsender øjeblikkelig tsunami varsel allerede inden breakdownet er kommet igang.

Det er med disse pragtkreationer tydeligt at høre, at Jensens musikalske ildsjæl også er forankret i EDM'ens hårde elementer, mens de melodiske radiohits er instrumentale for at sprede trampermusikkens glade budskab og derved vinde flest mulige hjerter og sind. Det er netop radiohits som "Wait" og "Nobody", der faciliterer at  tracks som "Valhalla", "Pull Up" og "Rio" kan droppe på allermest modbydelige vis, så det nærmest er blasfemisk at spille dem denne nat nu, hvor kalenderen viser søndag. 

Sætliste

"Masta" - Wiwek & Moksi

"Champion Sound" - Nicky Romero & Teamworx

"One Kiss" - Calvin Harris feat. Dua Lipa

"DJoba" - Martin Jensen & DOLF

"Bonkers" - Twoloud & Bounce Inc. V. Daav One

"Money" - Sunstars

"Baila" - Electro Doctors

"High Hopes" - Panic! At the Disco (David Puentez VIP Edit)

"Dreams" - Danny Avila

"Barbra Streisand" - Duck Sauce

"Hot in Herre" - Nelly

"Need You" - Dillon Francis & NGTMRE

"Louder" - Martin Jensen
Fire

Den perfekte forløsning på Generator

Sing-a-long momenter foldes nænsomt ind i brutale psytrance og hardstyle drops. Sammensmeltningen mellem de to verdener er i midnatsshowet så veltilrettelagt og holder den kollektive interesse og puls pumpende.

Til trods for at Martin Jensen allerede halvvejs inde affyrer dropsalver med "Rio", "Rubber Bands", og Darren Styles' hardstyle track "Switch" er der stadig rigeligt let-brandbart optændingsmateriale i bagkataloget.

Især sommerens samarbejde med den australske psytrance maestro Timmy Trumpet på "Rubber Bands" har forårsaget en epidemi i sprængte basforstærkere, der er blevet presset til det maksimale. Sjældent har basfrekvenser nemlig lydt så godt og både ravers og bedsteborgere på Flakhaven er i euforiens rus fluks parate til at forære Jensen borgmesterkæden, inden "Solo Dance" sender publikum videre ud i nattelivet, med årets sidste sommerlige oplevelse.

Sammenlignet med sættet på Magicbox fremstår aftenens eksplosion i Odense Centrum langt mere stringent og med en mere veldefineret intensitetskurve, hvor spillestedet, de tekniske effekter og programplanlægningen betyder, at Martin Jensen har kunne præsentere sin lyd  mest optimalt for Odense. 

Martin Jensen har i nat leveret den mest omfavnende EDM-oplevelse under årets Generator festival, og denne gang er der absolut ingen,  der går skuffede hjem.

Konfetti

Sætliste fort.

"Pull Up" - Martin Jensen

"Tequila" - The Champs

"Rio" - Martin Jensen

"Rubber Bands" Martin Jensen feat. Timmy Trumpet

"Switch" - Darren Styles

"Something Just Like Levels" - The Chainsmokers & Coldplay x Avicii (Rudeejay & Da Brozz Mash-Boot)

"Wait" - Martin Jensen feat. Loote

"Nobody" - Martin Jensen feat. James Arthur (Gil Glaze Remix)

"So Am I" - Ava Max (Martin Jensen Remix)

"Cry Just A Little" - Bingo Players

"SOS" - Avicii (Laidback Luke Tribute Remix)

"Valhalla" - Martin Jensen & Faustix

"God's Plan" - Drake (David Puentez edit)

"Piece of Your Heart" - Meduza feat. Goodboys

"Old Town Road" - Lil Nas X

"All I Wanna Do" - Martin Jensen

"ID"

"Stay" Zedd & Alessia Cara (Jonas Blue Remix)

"Lullaby" - Sigala & Paloma Faith (Martin Jensen Remix)

"You Got the Love" - Florence and the Machine v. "I Wanna Dance with Somebody" - Whitney Houston v. "Belong" - Axwell & Shapov

"Solo Dance" - Martin Jensen