Kultur

Slip fantasien løs

Det kan være svært at huske sin fantasi, når man er studerende og travlt optaget af et voksent ansvar. 24-årige Laura Nielsen er en af dem, der i den grad bruger fantasien i sin hobby som cosplayer.

Af Julie Schuster Lapp, , 05-12-2018

Foto: privat

Snakken kan hurtigt falde på regninger, eksaminer og rengøring, når man er blevet studerende, ansvarlig og sådan rigtig voksen. 24-årige Laura Nielsen bruger også tiden på at udtænke og sy kostumer, lægge vild makeup og være kreativ i sin hverdag med hobbyen cosplay. Vi skal først skrue tiden cirka ti år tilbage. Til da Laura Nielsen var 14 år og for første gang stiftede bekendtskab med cosplay til en konvention i Valby.

”Jeg tænkte “what the fuck”,” griner Laura og fortæller: ”Det var en vildt blandet følelse af at være omringet af en flok særlinge og samtidig været helt vildt fascineret.”

Cosplay er en form for performancekunst, hvor man iklæder sig hjemmelavede kostumer, store parykker og et godt lag makeup for at ligne karakterer fra bøger, tegneserier, film, tv-serier eller spil. Selvom Laura syntes, at cosplay så mærkeligt ud, så fangede hele fantasiuniverset og de flotte kostumer hende, og oplevelsen i Valby blev starten på en med egne ord livslang hobby. 
”Til at starte med var jeg bare fascineret af hele cosplaymiljøet, men i dag handler det lige så meget om at udfordre mig selv ved at lave kostumerne og bringe nogle fiktive karakterer til live,” understreger hun.

Til dagligt studerer Laura psykologi på SDU, men hendes hjerne er sammen med studiet også fyldt med fantasifulde idéer, kreative tanker og en legende tilgang til livet. 

Den glemte fantasi
Tina Klemmensen, der er uddannet illustrator og animator, lever af at fremkalde fantasien hos folk. Hun faciliterer workshops, hvor både firmaer og studerende laver små stop-motion animationsfilm, der hjælper dem med at visualisere tanker og idéer, hvad end det gælder afklaring om fremtiden, som teambuilding eller til organisationsudvikling. Alt laves i modellervoks og har et klart formål. 
”Når man arbejder med animationsfilm, bliver det hele lidt mere konkret og hænger ikke længere som en uhåndgribelig sky over hovedet,” forklarer hun og fortsætter grinende: Og så er jeg heldig, at animationsmediet er så appellerende og så sjovt, at mange slet ikke opdager, hvor fantasifulde og kreative de er undervejs.”

Tina kan ikke forestille sig et liv uden fantasi, men hun er klar over, at den bliver efterladt af de fleste. Midt i madpakkesmøring, vinterdæksskiftning og regningsbetaling bliver alle tanker om leg og fantasifulde frirum begravet. 
”Men fantasien er ikke forsvundet, de har bare glemt den,” fortæller hun. 

Et voksent legebarn
Efter ti år som cosplayer er Laura stadig vild med at sy og iklæde sig kostumer, men hun bliver af og til mødt af folk, der ikke forstår hobbyen. 
”Jeg bliver tit spurgt, hvornår jeg stopper med at klæde mig ud og bliver rigtig voksen,” griner hun og fortsætter: Men jeg synes stadig, at cosplay er vildt sjovt, og det er det vigtigste for mig.”

Den slags kommentarer om at blive rigtig voksen gør kun Laura enig med Tina i, at mange voksne har glemt deres fantasi i barndommen. Selv var hun ikke ret gammel, før hun begyndte at bruge sin kreativitet, og hun vidste intet bedre end at klæde sig ud. Det har varet ved, og hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at cosplay har været med til at holde fantasien vedlige.
”Jeg lægger enormt meget energi i at lave mine kostumer, udvikle ting og teknikker og på at fortælle historier med de karakterer, jeg cosplayer,” forklarer hun og nikker: ”Så jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg måske bibeholder nogle evner, som andre mister med tiden.”

”Hvad nu hvis?”
Som Laura selv påpeger, har hun bevaret sin fantasi ved at beskæftige sig med en kreativ hobby. Hun udfordrer sin hjerne med mere end det faglige udbytte fra universitetet samt andre småopgaver, der hører det ansvarlige voksenliv til. Derfor griner hun af ”skal du ikke snart være voksen?”-kommentarerne, bruger timevis på at finde den rigtige paryk og skaber glæde hos børn, der ser op til disneyprinsesser eller elverfolk. 
”Folk er splittede. Selvom mange ikke helt forstår min hobby, så får de alligevel respekt for den, når de hører, at jeg er kreativ og er god til at sy. For det er jo praktisk,” fortæller hun.

Og det er netop dét, Tina synes er problemet. Voksne mennesker er alt for pragmatiske, og det kommer der hverken fantasi eller kreativitet ud af.
”Voksne er ekstremt dårlige til at lege. De er dårlige til, når noget ikke fører et sted hen. Og det er jo præcis dét, leg handler om,” ler Tina.

Hun har selv taget en vigtig tankegang med sig fra sin uddannelse på Designskolen i Kolding, som hun mener, at alle kan lære noget af:
”I stedet for at tænke ”det kan ikke lade sig gøre”, skal man begynde at tænke: hvad nu hvis?”.

En særlig oplevelse
Det er på de danske cosplay conventions, at Laura for alvor for lov til at vise sine kostumer frem og møde andre med samme interesse. Hun husker særligt en convention, hvor hun cosplayede Leetah fra tegneserien Elfquest. Hun husker, hvordan en pige på 12-13 år og hendes mor kom ind på en convention. Pigen var tydeligt fan af miljøet, moren var der for at køre sin datter. I hvert fald lige indtil hun fik øje på Laura.
Hun lyser helt op og udbryder: “Gud, nej, jeg var helt vild med Elfquest tegneserierne, da jeg var ung. Hvor er det fedt, jeg vidste ikke slet ikke, at I gjorde sådan noget”. Så fik hun taget 30 billeder med mig,” griner Laura.

Og det er dét, hun synes er skønt ved cosplay. At selv voksne mennesker kan få lov til at møde deres helte og heltinder fra deres barn- og ungdom. 
“Jeg kunne se på hende, at hun var meget skeptisk, da hun ankom og tænkte “hvad er det dog, jeg sender min datter ind til”, men hun fandt jo sin fantasi frem lige idét, hun fik øje på mig,” smiler Laura.

Selvforglemmelse er nøglen
Tina laver også workshops for børn, og her får fantasien frit løb
”Børn har fri kanal og kan finde på alt muligt, i hvert fald indtil de rammer 6. klasse, altså 12-13-års alderen. Så bliver de meget selvbevidste, og det varer ved resten af livet,” fortæller Tina. 

Det er netop selvbevidstheden, der står i vejen for fantasien, og derfor er valget af modellervoks til animationsfilmene ikke tilfældigt. 
”Modellervoks sender os tilbage til barndommen. Materialet er så appellerende for folk i alle aldre, at de simpelthen glemmer deres voksenhed. Og når selvforglemmelsen opstår, så er det dér, de kommer ind i det kreative rum, som bor inde i dem,” smiler hun.

Og det er netop selvforglemmelsen, Laura finder så tiltalende ved cosplay. Når hun trækker i en kæmpe, pailletfyldt kjole, hiver en fem kilogram tung paryk over hovedet og sætter farvede linser i øjnene, opstår der noget ganske særligt. Nogle af kostumerne har nemlig taget både halve og hele år at lave.
De første fem minutter er jeg uovervindelig,” griner Laura og fortsætter: 
Det er en kombination af at se kostumerne færdige efter mange, mange timers arbejde og den følelse, kostumet giver. Jeg forvandler mig. Altså jeg ligner jo slet ikke mig selv,” påpeger hun med et smil.

Fantasien skal aktiveres
Inspirationen til Lauras cosplay kommer fra bøger, film og tv-serier, og hun har både cosplayet karakterer fra Ringenes Herre, Disney og musicalen Wicked, der er en spin-off på klassikeren Wizard of OzAlle hendes kostumer baserer sig altså på allerede eksisterende karakterer, og både det fantasifulde og det kreative handler i høj grad om at se kostumerne blive til virkelighed. 
”For mig handler det om, at jeg er vild med selve franchiset og derfra vælger karakteren. Men det handler også om, hvem jeg kan lave godt,” fortæller hun.

Tina forklarer, at det er meget naturligt, at fantasien opstår i noget, der allerede findes.
”Hvis man siger “1-2-3-leg", så sker der ikke noget. Det handler om at have et udgangspunkt for fantasien.”

Til sine workshops oplever Tina, at der går cirka 20 minutter, før de rigtig begynder at lege. 20 minutter tager det for et voksent menneske at finde frem til kreativitetens kerne og lade den glemte fantasi komme til syne igen. Og alt, hvad Tina gør, er at fortælle dem, hvordan man bedst former en dukke i modellervoks.
”I starten synes de, at jeg er en sjov og kreativ fisk, men de tænker også ”hvad?”. Så guider jeg dem stille og roligt frem, og efter 20 minutter sidder der en håndfuld dybt koncentrerede voksne mennesker og er kreative i en grad, de ikke troede, de kunne være. De har fået aktiveret deres glemte fantasi,” forklarer hun.

For selvom den kan være godt gemt, så er Tina ikke i tvivl:
”Jeg påstår, at både kreativitet og fantasi er noget iboende i os alle. Det gælder blot om at blive guidet derhen og finde den frem,” understreger hun.

  

Cosplay

Betegnelsen cosplay er en sammensætning af ordene costume og play, som cosplayer klæder man sig ud i store kostumer og parykker og sminker sig, så man ligner en bestemt karakter fra bøger, film, tv-serier, spil osv. Cosplay stammer oprindeligt fra USA, hvor det opstod som en fanting for Star Trek fans, men japanerne tog hurtigt idéen til sig og forbindes derfor i dag særligt med japansk anime og manga. Sidenhen har det spredt sig til en masse andre lande, og i dag dystes der i cosplay til conventions rundt omkring i verden. I Danmark er der to store cosplay conventions; J-Popcorn i DGI-byen i København og Genki i Farum Arena.

Stopmotion  animation

Stop-motion er en filmteknik, hvor man bruger dukker eller andre genstande til at animere med. Det fungerer ved, at der tages et billede, hvorefter man rykker en smule på genstanden, der skal bevæge sig. Når man har taget 24 billeder, har man en film af et sekunds varighed.