Kultur

En mands skrald er en anden mands bifald

Karolina er 25 år og er SDU-alumne fra psykologi. Hun er en såkaldt skralder, som leder efter kasserede madvarer i containere. Hun har skraldet i over fem år og sparer således flere penge om måneden på mad. Men hun gør det ikke kun af økonomiske årsager, hun gør det også af ren og skær lyst.

Af Rasmus Woo Johansen, , 06-02-2019

Foto: Privat

En hidsig, pibende lyd prøver at tvinge sig gennem det lukkede ovenlysvindue i det lille køkken. Den skriger, at man skal forholde sin indendørs. På trods af vintervejret, der for alvor er begyndt at markere sig i det fynske, er Karolina alligevel ved at gøre sig klar til dagens fangst: affald. Hun iklæder sig en tyk skijakke, hue og handsker.

”Det er en god dag at skralde, for der er nok ikke andre skraldere, der gider sådan et vejr her,” siger Karolina, mens hun tømmer en gammel rygsæk for bøger og fylder den igen med Netto-poser.

Karolina er efterhånden en rutineret skralder og ser ikke noget problem i at skralde. Men sådan har det ikke altid været.

”Jeg startede med at skralde med min daværende kæreste, da jeg flyttede til Odense for fem år siden. Jeg kan huske, at da jeg først hørte om skraldning, gik jeg totalt i kontra. Jeg tænkte for det første, at det var ulækkert, og jeg kunne slet ikke se rationalet bag at lede efter madvarer i en container,” fortæller Karolina.

Men fordommene blev hurtigt erstattet af begejstring, da hun startede på studie i Odense, hvor hun fandt ud af, at man kan finde overraskende mange gode ting, samtidig med at madbudgettet bliver en del mindre.

”Jeg begyndte at synes, at det faktisk var sjovt. Jeg får en rus ud af det, og så elsker jeg overraskelsesmomentet ved at finde noget godt. Det er nærmest som en skattejagt, og alle kan vel lide at få gratis ting,” griner Karolina og fortsætter:

”Jeg tror, at jeg nogle måneder blot har levet for et par hundrede kroner, når jeg har skraldet allermest. Derudover er det jo et godt biprodukt, at skraldning gør op med madspildskulturen.”

I blæst og slud skal skralderen ud
Klokken er halv tolv, og det er for Karolina på tide at tage ud og lede efter affaldsmammon.

Målet for dagens jagt er grøntsager. Planen er at tage over til det nærmeste supermarked, og jackpot, så er der mere end rigeligt for Karolina.

Op på jernhesten og afsted. Vinden bliver gradvist koldere, og øjnene bliver mere sammenknebne i det bidende vintervejr. Der er fart på, fordi Karolina gerne vil hjem igen i god tid, da hun også skal afsætte tid til at vaske alt guldet igennem. 

”Jeg gør det altid, når butikker har lukket. Derefter tager jeg hjem og pakker alt om og vasker alt, der skal vaskes. Hygiejne er stor prioritet, så derfor skal man også bruge meget tid på det efterfølgende,” siger Karolina, der også skralder med venner og bofæller, når hun ellers lige kan lokke dem med.

Men hvad kan man regne med at finde i containerne? Det er ikke altid til at sige, og det kan variere meget, fortæller skralderentusiasten. Men madpyramiden er for længst dækket ind af ting, som hun gennem tiden har fundet. Mejeriprodukter, frugt og grønt, urter, kød, brød, og listen fortsætter. Ja, hun har sågar fundet et par crocs, som hun slet ikke ser sig for fin til at vise frem i ny og næ.                                                          

”Så er vi her,” siger hun og stryger hen til at par containere, der står under fuld belysning. Meget suspekt står hun godt pakket ind, men der er ikke noget skummelt i det, Karolina gør.

”Jeg gør kun det, der er lovligt. Hvis der er lås på containeren, og hvis de er placeret bag et hegn, så må man ikke. Jeg har oplevet, at nogle medarbejdere er kommet ud og har sagt, at jeg ikke må, men hvis containeren står frit tilgængelig, må man godt,” fortæller hun.

En mundfuld luft indåndes, og vejret holdes, mens låget til containeren bliver kastet bagud mod den kolde betonmur. 1,65 meter høj. De brun-grønne øjne, som lige nøjagtig kan skue over kanten, bliver større. Containerens indhold er alt andet end kompost. Det bekræfter duften af en syrlig sødme og horden af fluer, som i mørket ligner små, svævende birkes.

Karolina dykker ned i dybet. Jackpot!

Grøntsager, kød, blomster og øl. Og det fortsætter.

Poserne og rygsækken bliver fyldt med en masse gods, og det har klart været det hele værd at trodse blæsevejret. Turen går dermed hjemad for at rense og sortere det hele igennem, hvor der skal afsættes en time eller to til det.

Karolina vil klart anbefale, at man begynder at skralde, hvis man som studerende har brug for at spare lidt på pengene. Man skal dog være opsat på, at det kan kræve en masse ressourcer, men at det i sidste ende er det hele værd.

  

Karolinas skraldetips:

  • Gør ikke noget ulovligt
  • Skrald ikke steder, hvor der er lukket af
  • Efterlad de områder, du skralder på, i rene og pæne omgivelser
  • Kig ikke på holdbarhedsdatoen, men kig derimod på selve varen
  • Del gerne dit rov med andre, hvis du har for meget. Det avler en god kultur