Skip to main content

Case Camp 2021

Case Camp 2021:
Odsherred Forsynings grønne profil

Hvornår?

  • Kick Off: tirsdag 9. marts kl. 9-15
  • Idéudvikling i grupper: 9. til 16. marts
  • Finale: tirsdag 16. marts kl. 12.15-14.30

Hvad?

Case Camp er en idékonkurrence for jer studerende på SDU Slagelse. Konkurrencen, der afholdes hvert år, giver dig mulighed for at anvende dine faglige og personlige kompetencer i praksis.

Igen i år er det Odsherred Forsyning, som leverer opgaven - denne gang handler det om at synliggøre forsyningsselskabets grønne miljøprofil. 

Du og din gruppe bestemmer selv, om I vil udvikle et enkeltstående event, eller om I vil fokusere på en samlet indsats.

Case Camp foregår online på Zoom.

Hvordan?

Ved Kick Off  tirsdag den 9. marts får du en masse information om Odsherred Forsyning, om den konkrete opgave og om selve konkurrencen.

Claus og Tanja fra Odsherred Forsyning  er med hele vejen og står klar til at svare på jeres spørgsmål, både ved Kick Off men også i den periode, hvor I arbejder med jeres idé. I får også mulighed for faglig sparring med et par undervisere undervejs. 

Benjamin Truels Hansen, som er tidligere studerende på SDU Slagelse, vil facilitere Kick Off og Finale. I vil også møde Marie fra SDU RIO, som gør jer klogere på, hvordan I bruger jeres kompetencer bedst.

Ved Finalen tirsdag den 16. marts skal I præsentere jeres idéforslag for dommerne - og hinanden. I vælger selv, hvordan I præsenterer idéen bedst. Måske på en kreativ video, via farverige slides eller på en helt tredje måde. Der er kun et must, og det er, at jeres præsentation kan foregå online på Zoom.

Du sammensætter selv din gruppe, og i dagene mellem Kick Off og Finalen udarbejder I idéforslaget. Hvordan det skal foregå, bestemmer I selv.

Hvorfor deltage?

Du får mulighed for at anvende relevant teori fra undervisningen i en konkret opgave, som er hentet fra virkeligheden.

Dine personlige kompetencer kommer også i spil, når du skal løse opgaven med dine studiekammerater og i dialogen med undervisere, dommere og Odsherred Forsyning.

Du og gruppen kan vinde en fin pengepræmie, da Odsherred Forsyning giver 7.500 kr. til vindergruppen og 2.500 kr. til gruppen, som bliver nummer 2.

Tilmelding?

Du skal tilmelde dig senest den 28. februar
Brug din SDU-bruger og password for at komme ind i tilmeldingsmodulet.

Materiale til Case Camp?

Tjek allerede nu op på Odsherred Forsyning
Materiale til Case Camp vil løbende blive lagt op her på siden.

Spørgsmål?

Send en mail til slagelse@sdu.dk hvis du har spørgsmål. Vi svarer hurtigt.