Dimission for de samfundsvidenskabelige uddannelser

SDU Kolding udefra

Kære dimittend

Flere års hårdt studiearbejde nærmer sig sin slutning, og det skal fejres! Vi har lagt os i selen for at skabe en nærværende og festlig stemning, når vi i år mødes online. Derfor håber vi, at du inviterer dine allernærmeste hjem i stuen eller i haven til en lille sammenkomst, finder festtøjet frem, hælder bobler i glasset og snacks i skålen, så hylder vi dig og dine studiekammerater i bedste sammen-hver-for-sig-stil!

Dimissionen består af to dele:

  1. En fælles del, hvor du mødes med alle studerende på SDU Kolding, der færdiggør en uddannelse denne sommer, undervisere og studiesekretærer.
  2. En uddannelsesspecifik del, hvor I på mindre hold får en tale fra en af jeres undervisere, I får overrakt et virtuelt dimittend håndtryk, I får taget årgangsbillede, og I kan skåle og ønske hinanden et kæmpe stort tillykke med, at I nu er dimittender – eller tæt på at blive det!

Program for fællesdelen:

Følg den fælles dimission på Facebook-siden, SDU Kolding: https://www.facebook.com/SyddanskUniversitetKolding
14:55 Følg den fælles dimission, som livestreames fra vores smukke auditorium via Facebook-siden: SDU Kolding.
Du er velkommen til at opfordre familie og venner til at se med.
15:00  Velkomst v. campusleder Marianne Wolff Lundholt.
15:05  Musikalsk indslag - syng med!
15:09  Festtale til dimittenderne v. lektor Stig Børsen.
15:18  Musikalsk indslag - syng med!
15:22  Uddeling af SRK’s Sociale Pris v. formand Sebastian Nordahl Bruun.
15:27 Afrunding.

Program for den uddannelsesspecifikke del:

Log på Zoom her (links vil først være aktive 10 min. før start)
15:30 Velkommen og tale til dig og dit hold ved en af dine undervisere.  
15:35  ’Virtuelt dimittend-håndtryk’ til alle på holdet. Tænd gerne dit webcam til denne del, når dit navn bliver læst højt, så du og din underviser kan se hinanden. 
15:45  Skål fra stuerne – og klap af dig selv og hinanden! Tænd for dit webcam og find dit største smil frem. Så tager din underviser et #corona-dimittend-billede af hele din årgang, som du kan få tilsendt efterfølgende. 
15.50 Hæng ud i Zoom med dine studiekammerater og underviser til lidt løs snak.
Husk at skåle, sende virtuelle krammere og aftale, hvornår I skal holde gensynsfest!
16:00  Underviser logger af – men I er velkomne til at blive hængende.

Har du ikke mulighed for at deltage i arrangementet, kan du finde liveoptagelsen fra fællesdelen på Facebook-siden, SDU Kolding: https://www.facebook.com/SyddanskUniversitetKolding

Eksamensbeviser

SDU udsteder digitale eksamensbeviser: https://mitsdu.dk/mit_studie/eksamensbeviser

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte din studiesekretær, studieservice-ko-sam@sdu.dk eller ringe til Studieservice på 6550 1101, hverdage mellem kl. 10-14.

Dimittendplakaten 2020

Kunstneren Tal R står bag årets dimittendplakat: https://www.sdu.dk/om_sdu/alumner/nyheder/dimittendplakaten2020

Du kan fra den 30.06. enten hente den i bibliotekets luge: https://www.sdu.dk/bibliotek/dit+bibliotek/kolding  eller få den tilsendt ved at udfylde formularen herunder:

Bestilling af dimittendplakaten 2020

SDU behandler persondata fortroligt. Så snart dimittendplakaten er afsendt, vil dine kontaktoplysninger i denne forbindelse blive slettet.